Hurra for den virkelige verden?
Det må forventes, at de nye eksterne flertal i Universiteternes øverste ledelse i højere grad vil sætte fokus på omverdenens og ikke mindst erhvervslivets behov. Selve strukturen skal jeg ikke forholde mig til, men idéen med ekstern påvirkning er efter min mening god et langt stykke hen ad vejen.
Der er således behov for en øget erhvervsvejledning mange steder. Man skal ikke stikke folk blår i øjnene om hvor deres uddannelse kan anvendes, hvis svaret egentlig er: ingen steder. Man skal derimod sørge for, at fortælle studerende hvilke krav de kan vente, der bliver stillet til dem efter endt uddannelse.
Jeg ser også et stort potentiale i at eksterne repræsentanter kan åbne visse institutters øjne for, at der er oplevelser og erfaringer der kan være kvalificerende, selv om de ikke opnås inden for universitetsverdenen. Uddannelsespraktik er et oplagt eksempel. Det er en fremragende mulighed for, at studerende kan bruge deres erfaringer i praksis, samtidig med at de tilegner sig nye færdigheder og danner sig en mere realistisk forventning om arbejdsmarkedets krav, end de ellers har mulighed for. Visse institutters enorme tilbageholdenhed med tildeling af merit for praktik er efter min mening udtryk for en noget selvtilstrækkelig verdensopfattelse, som jeg håber at påvirkning udefra vil kunne pirke lidt til.
Det er disse elementer af erhversfokus som er positive. Lad os udveksle idéer og give de studerende og det videnskabelige personale alle tilgængelige informationer om omverdenens behov så de kan træffe et informeret valg om henholdsvis fagvalg og fagudbud.
Men længere skal vi nok heller ikke gå. Erhvervslivet og andre skal ikke diktere fagudbudet. Universiteterne bidrager kontinuerligt med ny viden og essentiel grundforskning, som erhvervslivet ikke nødvendigvis har fantasi til at forestille sig, at de har brug for. Havde man for hundrede år siden ladet erhvervslivet diktere forskningen ville vi i dag have verdens letteste hestevogne. Fint nok hvis man arbejder som en hest, men det er det vel de færreste af os, der har en ambition om at gøre.