Indrømmet, jeg holdte af at læse statskundskab. Men efter et stykke tid begynder de fleste ting jo at kede os mennesker. Derfor besluttede jeg for et halvt år siden, at mit liv skulle forandres. Køreplanen var simpel: Aflevere specialet, søge et job og holde tre telefonlinjer åbne til alle de, der bare må have mig til samtale.

I dag, tre måneder efter specialet er afleveret, er plan A kørt af sporet. Jeg knokler med jobsøgningens svære kunst sammen med de andre ledige i jobgruppen. Jeg deltager i kurser om at gøre min karriere til mit livs projekt. Jeg opstiller matrixer for mine kompetencer og aktører i mit liv. Jeg drøfter dybt og længe med "kollegaerne" i jobgruppen, om jeg skal skrive "entusiastisk" eller "engageret" i min ansøgning. Alligevel modtager jeg beklagende afslag igen og igen.

Med vanlig akademisk nysgerrighed tager jeg taknemmelig imod flodbølgen af kurser for os ledige. Entusiastiske kursusledere opfordrer til "selvransagelse" og "selvindsigt". Slut med bare at ta' et job for at få en indtægt på den rigtige side af fattigdomsgrænsen. Nej, nu gælder det om at få et job med særlige værdier, særlige personlige muligheder.

Fuld af begejstring forsætter jagten på jobbet. I et glimt af stor selvindsigt forstår jeg, at jeg er skabt til en international stilling. Det er jo dét, jeg vil. Og når jeg vil dét, så kan intet gå galt - Eller kan det? For mig at se repræsenterer det faktum, at mellem 200 og 1000 andre søger "mine" job, en ret alvorlig barriere for at sælge mine fantastiske kvalifikationer.

Efter måneder med afslag sætter tvivlen ind. Er det nu, jeg skal begynde at karriereudvikle mig hen imod stillingen som international rengøringsassistent i ISS? Er det endemålet for min akademiske rejse? Måske har jeg bare brug for en ferie, tænker jeg. Drager derfor ned til den lokale arbejdsløshedskasse for at søge om ferie, men må konstatere, at ferie ikke er for ledige. Næh nej, hvis du arbejdede sidste år, så har du da ikke brug for ferie i år. Det er da klart for enhver.

Nogle siger, stor frustration er kilde til vækst. Hvis det passer, så vil jeg mene, at nyudklækkede kandidater for tiden kan se frem til sindssyg meget vækst. Ja faktisk så meget vækst, at de knap kan se skoven for bare træer. Sådan har jeg det lige for tiden. Og jeg er overbevist om, at jeg ikke alene. Faktisk tror jeg, vi er mange.