Hjemmebag hjælper

Af: Jeff Jørgensen

Pernille Lund-Cramer kan godt mærke forskel fra de sidste to års skiløb i Frankrig og de lange forelæsninger på universitet


"Bare det at sidde og skulle koncentrere sig så lang tid er hårdt. Og når jeg så skal hive bøgerne frem igen derhjemme
efter en lang dag, skal jeg virkelig hive mig selv op i nakken. Men jeg er ved at komme ind i rytmen som studerende." Især gruppearbejdet hjælper på selvdisciplinen.

"Man står jo til ansvar overfor de andre i gruppen," forklarer hun. Den hjælper også på motivationen i det hele taget, når de mødes en times tid før forelæsningerne med hjemmebagt kage.

Selvom kvaliteten af undervisere varierer, er Pernille generelt tilfreds.

"Sammenlignet med gymnasiets lidt udbrændte lærere, er de fleste her meget engageret og med den nyeste forskning. Man føler virkelig specialiseringen."

Selvom begejstringen er stor, ser hun frem til juleferiens skitur til Frankrigs løjper nok engang.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op