Betagelsen af regionen og dens konflikter stammer tilbage fra Golfkrigen i 90. Her begyndte han at notere i sin Mellemøstendagbog. Skrivelysten udviklede sig langsomt, men sikkert til en stærk trang til at formidle. Han var derfor ikke i tvivl, da han hørte om Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole.
"Det her måtte jeg simpelthen gøre," fortæller han ivrigt, lænet ind over bordet. Så da specialet var afleveret i sommers, var det fluks videre på Tillægsuddannelsen. Selvom den er sat til 30 ECTS vil Statskundskab i Århus kun overføre de 10. Det generer ham nu ikke. For han mangler ikke mere for at blive kandidat.
Kort og kontant formidling
Jesper Fabricius søgte ind, fordi han følte behov for at kunne præsentere komplicerede analyser i hovedpointer.
"Skrækscenariet er alle de tykke rapporter, der bliver lavet på universitetet og aldrig kommer medarbejdere og firmaer rundt omkring til gavn. Af frygt for at lyde som en engel, så siger jeg det alligevel. Jeg sætter en stor ære i at formidle komplekst stof enkelt - på en levende måde." Skolen indfrier hans forventninger.
"Jeg er blevet god til at stille mig selv spørgsmålet: hvad vil jeg sige med det her? Og så skære teksten ned til det - kort og kontant."
Tag mig
Da ansøgningen skulle skrives, valgte Jesper Fabricius de rigtige ord. Havde han skrevet, at han ville skrotte statskundskab til fordel for at blive journalist, var han sandsynligvis ikke blevet optaget. Ifølge Nanna Jespersgård, koordinator for Tillægsuddannelsen, er uddannelsen ikke en alternativ smutvej for akademikere, der ikke kunne bestå optagelsesprøven.
"Tillægsuddannelsen vægter faglig formidling. Det er essentielt, at ansøgerne vil sit eget fag for at blive optaget. Ansøgere skal være realistiske. Uddannelsen er ikke et springbræt til at blive journalist på fem måneder," siger hun.
Tvunget til gruppearbejde
Jesper Fabricius føler ikke, at han tager en slapper i forhold til universitetet. Han er glad for springet fra forelæsninger til en dag med timer fra 9 til 15 i et klasselokale.
"Jeg får noget konkret med hjem hver dag, som jeg kan bruge til at udforme skriftligt materiale." Kurset sammenligner han med en redskabskasse.
"Det er dejligt provokerende at få udvidet min bevidsthed om skrivning som en proces. Vi lærer ikke kun konkrete skriveredskaber. Den største bonus ligger i redskaberne til idéudvikling, coaching og feedback. Skrivningen foregår som en proces i kraft af jævnlige tilbagemeldinger fra gruppen og underviserne."
I klasselokalet står bordene opdelt i fire grupper. På de fem måneder når de studerende alle at være i gruppe med hinanden. Den tvungen gruppearbejdsform skal ifølge Nanna Jespersgård efterligne virkeligheden.
"Journalistik er teamarbejde. Gruppen er nødvendig, hvis idéudvikling, coaching og feedback skal fungere."
Drømmejob som baggrundsjournalist
Udover Mellemøstendagbogen, et Kibbutzophold og et halvt års praktik på Den danske Ambassade i Israel, har han læst hebraisk og arabisk. Selvom det ultimative drømmejob er at blive baggrundsjournalist med fokus på Mellemøsten, har drømmen aldrig været 'bare' at blive journalist. Han betragter sine statskundskabsstudier som et uundværligt afsæt til bedst muligt at forstå baggrunden for politiske konflikter. Næste skridt er at formidle den viden.
"Tænk sig om man kunne blive Danmarks nye Herbert Pundik," smiler han.
Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole
l ‑Uddannelsen varer fem måneder og er gratis for alle kandidatstuderende. Der er ingen optagelsesprøve, men ansøgere skal skrive en motiveret ansøgning.
l ‑‑Uddannelsen er normeret til 30 ECTS. Heraf bedømmes 23 ECTS bestået/ikke bestået og 7 ECTS efter 13-skalaen. Kun få studienævn overfører alle 30 ECTS.
l ‑Omdrejningspunktet i uddannelsen er "faglig formidling"
l ‑Ansøgningsfrist henholdsvis 1. april og 1. oktober
Behov for samfundsvidenskabelige journalister
Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har sammen med mediebranchen lavet den hidtil mest omfattende undersøgelse af mediearbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser blandt andet, at der i fremtiden er behov for journalister med større akademisk kunnen, ligesom større samfundsmæssig viden og bedre evne til at udvikle idéer og koncepter vil blive forventet.