Statens Informationstjeneste udsendte i 81 en vejledning: - og uden omsvøb tak!, om skriftsprog og forståelighed, danskerens bøn til de offentlig ansatte. I forordet skrev forfatterne blandt andet:
"Danskeren beder disse mennesker om at skrive mere naturligt, så man kan forstå meningen ved at læse teksten én gang, og uden at man hele tiden får fornemmelsen af, at ens briller dugger."
I 87 udsendte Justitsministeriet en vejledning om Forvaltningsloven. Det hed blandt andet, at en myndighed ved den skriftlige udformning af sine forvaltningsafgørelser bør have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den, og den bør være formuleret "venligt og hensynsfuldt". Kancelliudtryk og fremmedord bør så vidt muligt undgås, og det samme gælder flertydige og overflødige ord.
Kancellistilens særlige kendetegn er lange, "formfuldendte" sætninger, talrige indskud og halsbrækkende sammenslyngninger. Et eksempel:
"I besvarelse af Deres skriftlige anmodning om at ville fremkomme med en kommentar i Deres blad "DjøfStudSamf skal man herved på den dertil givne foranledning efter en gennemgang af sagen samt grundige overvejelser vedrørende dennes materielle indhold, meddele..."
Unge mennesker hævder, det er fedt at være på forkant med tingene. Alt kan besvares med "okay", og dette gode "danske" ord behøver ikke kun at betyde, at noget er godt, flot, fint, fedt eller tilfredsstillende. Nydansk kommer fra de nye generationer, der opfinder og bruger nye ord og vendinger fra fremmede sprog. Og det er bare kanon!
Jeg benytter lejligheden til at komme med en appel til alle kommende administratorer, vejledere, rådgivere, sagsbehandlere, jurister, økonomer, scient.pol.er osv. Vær omhyggelig med sproget! Kandidater, der gerne vil gøre en fornem karriere, må se i øjnene, at de vil være nødt til at fremstå som dukse. Det er der ikke noget odiøst i, og det er også udmærket, blot det ikke medfører, at duksene ensidigt bliver optaget af at leve op til de krav, der stilles af deres overordnede, herunder gøre, som "man" altid har gjort på stedet. Lad være med kritikløst at efterligne de andre! Det kan let gå sådan, at ikke bare den ansatte, men hele arbejdspladsen - selve organisationen - lever i sin egen lukkede verden med indbyrdes sprog og faglige termer. På den måde vil de borgere, der kan gøre krav på institutionens ydelser, fortsat mærke ligegyldighed og arrogance fra det offentlige.
Vel, der er sket fremskridt, indholdet i breve (skrivelser!) fra offentlige myndigheder er blevet mere venligt og forståeligt. Men der er et godt stykke vej endnu, før borgernes oplevelse af afstanden til myndighederne som uhyggelig lang, vil forsvinde.
Der er stadig brilleglas, som dugger.