Generation StudSamf har været på rustur
Af:
Henrik Kure, Christoph Burmeister, Rune Gade, Nis Nicholaisen, Camilla Lund-Cramer og Lars Mortensen
Rusture, uendelige mængder af obskure guldøl og en lille smule faglighed. Generation StudSamf sætter denne gang fokus på rusforløbet
Nøgleordet var elefantøl
Af Henrik Kure
Jeg må nok erkende, at min frygt er blevet bekræftet. Det er faktisk et studie fyldt med små kommende statsministre. Men til gengæld må jeg sige, at Danmark går en lys politisk fremtid i møde - det bliver nogle seje statsministre!
Folk er meget engagerede, også (eller måske især) i de ikke-faglige ting. Det er et rigtig fedt miljø socialt set, et sted man føler sig tilpas, og med plads til alle. Der er nu lidt mere fedtet hår og skægstubbe, end man er vant til. Men man bliver jo påvirket af miljøet omkring sig, så mon ikke jeg også har fuldskæg mig om!?
En anden ting jeg må lære, er det med elefantøllene, det er nemlig det derdrikkes her på stedet. Det var også klart nøgleordet på vores rustur, en tur der i øvrigt levede op til alle forventninger og mere til. Det var fire dages hygge og fest - og det var sindssygt fedt!
That's it?
Af Rune Gade Holm
Våde byture hver aften i en uge kunne ikke overrumple Kristina Klimova, der havde regnet med noget vildere. Tag ikke fejl, begejstringen over studiestarten ses straks på det smilende ansigt.
Bare det at tutorerne har holdt folk sammen en hel dag uden afbrydelser, har været godt for sammenholdet, mener den nyslåede jurapige. Hun mener det var godt, at hytteturen først kom 14 dage senere, så det hele ikke kom på en gang. På hytteturen kunne hun dog allerede mærke nogle klikedannelser:
Det rører mig nu ikke så meget, siger Kristina Klimova. Faglig har valget af jurastudiet vist sig at være i tråd med forventningerne, og det skal bestemt ikke skiftes ud med et andet:
Jeg dropper ikke ud... Jeg gør altid ting færdige, konstaterer hun uden tvivl i stemmen. Hun er heller ikke overrasket over læsemængden. Den ellers så glade pige er dog lidt skuffet over manglen på det internationale miljø, hun havde håbet at finde i forbindelse på en videregående uddannelse.
Fordommenes kirkegård
Af Christoph Burmester
Socialt handicappede økonomistuderende med superavancerede regnemaskiner. Langhårede og pseudointellektuelle litteraturstuderende. Fordommene kender vi alle. Anja Kjærsgaards frygt for, at hendes medstuderende på HA (jur.) ville være blege bognørder, blev blæst af vejen:
Jeg troede måske, at der var der nogen af dem, som ville være lidt kedelige. Men nej, det har de ikke været.
Førstehåndsindtrykket var godt: Det var helt anderledes, end jeg havde regnet med. Den første måned gik med druk, og alle fra mit hold har været meget med. Det er meget friske mennesker. Vi har et enormt godt sammenhold på vores hold allerede nu.
Anja havde en ide om, at hun ville blive lidt af en outsider på studiet. Men virkeligheden så anderledes ud:Der er mange af dem, der dyrker en eller anden form sport på et eller andet plan. Så der er vi meget ens. Og så er vi generelt jævnaldrende, hvilket er et stort plus, afslutter den positivt overraskede Anja.
Lambrusco og pornostjerner
Af Camilla Lund-Cramer
På forhånd lugtede introforløbet på Folkesundhedsvidenskab langt væk af kaffeslabberas og hygge med kun 7 fyre og hele 52 piger.
Men på rusturen med temaet Hollywood blev det rygte hurtigt manet til jorden. Pernille og hendes medstuderende blev omdannet til Sisses Sexede Superstjerner og Carstens Castede Caberetdansere. Det betød deltagelse i en kæmpe musical prisuddelingsfest og et natløb, hvor mordgåden om pornostjernen Laila skulle opklares. Opklaringsarbejdet medførte både bestikkelse af vigtige vidner, Lambrusco-ølstafet og smagstest af diverse brystimplantater (det er trods alt studerende på Folkesundhedsvidenskab...)
Men de store strabadser har ifølge Pernille haft den ønskede virkning. På rusturen ser man en side af folk, man måske ikke lige ser i hverdagen. Det gør, at man lærer hinanden at kende og får det bedre socialt. Folk er i det hele taget meget socialt indstillede siger Pernille, og efter rusturen laver folk mange ting sammen - også uden for studiet.
På ø-lejr i Limfjorden
Af Nis Nicolaisen
En øde ø i Limfjorden. Sådan startede Selim Madanis ophold på Aalborg Universitet. Her slog han sammen med 500 andre russere teltlejr op for bl.a. at deltage i et seminar om universitets projektorienterede gruppearbejde. En ordning han er tilfreds med: Det er nogle ok, cool personer jeg er kommet i gruppe med. Det er ikke sådan, at nogle føler sig udenfor.
Alt med bar, mad og musik foregik i Teltfesthotellet, og her blev tagselvbodet stormet første aften.Hvis man sad og ventede, fik man ikke meget, husker Selim Madani, der ikke selv har haft albuerne længst oppe. Der blev hele tiden lagt op til, at man skulle indgå meget socialt, men jeg holdt lidt igen. Jeg har tendens til ikke at virke for fremstødende, fordi jeg ikke vil skabe et dårligt første indtryk. Helt asocial var han nu ikke og fremhæver temafesten: På temaaftenen kom alle udklædt - Vikinger, pirater og gangstere fra 20erne, og her blev der drukket.
4,4 i snit
Af Lars Mortensen
Der var klar besked til Michael Mors Larsen og de andre nye, da statistik for første gang var på skemaet på HA (jur.)
Læreren sagde, at vi ville få et gennemsnit på 4,4, og så begyndte han at lave nogle statistiske beregninger på det, fortæller han om den noget overraskende start på faget.
Rusforløbet har imidlertid været til topkarakter, og Michael Mors Larsen har kun rosende ord at sige om det.Der har en været en god kombination af informationer om dagen og fester om aftenen, og så har det været holdt på et plan, hvor alle kunne være med. Der har ikke været nogle grænseoverskridende episoder, mener han.
Nu er rustiden forbi, og Michael Mors Larsen og de øvrige på HA (jur.) skal for alvor til at knokle. Der er også allerede begyndt at komme knald på lektierne, fortæller han.
Det er tid for de nye på HA (jur.) at bevise, at en statistik ikke nødvendigvis altid holder.