Kontoret er lille og lyst. På størrelse med et kollegieværelse, der domineres af skrivebord, computer og ringbind. Mange ringbind. På opslagstavlen hænger en artikel med den kvindelige direktør for Hewlett-Packard Company og et postkort fra Duke University. På væggen hænger billeder af den toårige søn. I dette rum har cand.merc.(jur.) og ph.d.studerende ved Juridisk Institut på Handelshøjskolen i Århus, Hanne Birkmose, tænkt mange tanker om selskabsret i EU.
30. april i år blev tre års arbejde til en afhandling på 400 sider. En afhandling om, hvad det vil betyde for nationale selskabslovgivninger, hvis selskaber kan bevæge sig frit i EU.
Mere end forskning
"Jeg vidste langt de fleste morgener, når jeg mødte, at jeg skulle starte dér, hvor jeg slap dagen forinden," siger Hanne Birkmose. Mange dage har hun siddet enten med en bog i hånden eller foran computeren.
"Når det blev lidt for surt at sidde på kontoret kunne jeg bladre frem i kalenderen og se, at jeg snart skulle til Stockholm på konference eller andet, så der var altid noget at se frem til," fortæller hun om de dage, hvor det kunne blive lidt for ensformigt at sidde bag kontorets fire vægge.
Hendes afhandling har været det primære i de tre år. Men hun har også brugt tid på at skrive en artikel, og hun har undervist og deltaget i kurser og konferencer herhjemme og i udlandet. Et nordisk netværk i selskabsret har givet mulighed for at møde andre ligesindede, som hun har kunnet diskutere sit projekt med.
Det sociale er i top
Sammenholdet er rigtig godt på instituttet, og Hanne Birkmose deler gang med otte andre ph.d.-studerende. Det er det sociale, som forsøder tilværelsen som ph.d.-studerende for hende.
"Hverdagen har været til at holde ud, fordi vi har været gode til at drikke kaffe og spise frokost sammen. Kører jeg sur i det, kan jeg gå ind til naboen og læsse af," fortæller hun med taknemlighed i stemmen. Instituttet var sidste år på kanotur.
De har haft bowlingture og vinsmagning, og i år skal de i Djurs Sommerland.
Nej tak til det private
Da Hanne Birkmose afleverede sit speciale, blev hun spurgt af sin vejleder, om hun ikke havde lyst til at søge et ph.d.stipendiat. Men hun ville ud at prøve kræfter med det private erhvervsliv. Hun fik job som International Projektadministrator hos PLS-Rambøll, men det blev til et kort visit.
"Jeg fandt hurtigt ud af, at jobbet ikke passede til mit temperament. Jeg savnede at fordybe mig - sidde og læse for at blive klogere." Hun kontaktede sit gamle institut, mens hun stadig arbejdede i det private, og begyndte at lave en ph.d.-projektbeskrivelse. Kort efter var hun i gang med ph.d.en.
Ikke evighedsstuderende
For Hanne Birkmose er det at være ph.d.-stipendiat et arbejde. Ph.d.-studerende har den samme grad af frihed til at tilrettelægge dagen, som de studerende. Netop derfor tror hun, at der er mange, der betragter ph.d.ere som evighedsstuderende.
"Jeg kom ikke ret langt ind i forløbet, før jeg fandt ud af, at det er meget anderledes at være ph.d.-studerende, fordi der følger ansvar og forpligtelser med, som jeg ikke havde som almindelig studerende" For eksempel skal hun deltage i institutmøder og forberede undervisning udover at lave sit forskningsprojekt.
De mange deadlines og folks forventninger føles som et pres indimellem.
"Jeg skal vise over for mine kollegaer i forskningsverdenen, at jeg er værdig til at sidde her som ph.d.studerende. Nogle gange skal jeg minde mig selv om, at der er en grund til, at jeg blev valgt fra starten af," beretter hun ærligt.
Bedste job i verden
Hanne Birkmose tøver ikke et øjeblik, når hun skal forklare, hvad der er fedt ved at være ph.d.er.
"Jeg har fået lov til at vælge et emne, som jeg synes er ekstremt interessant, og det har jeg kunnet arbejde med på min måde, og når det passede mig," smiler hun begejstret. Den begejstring giver sig nu udslag i, at hun søger en adjunktstilling på instituttet - en stilling som hun inderligt håber på at få.
"Jeg kan ikke forestille mig noget, jeg hellere vil. Arbejdet er afvekslende. Min base er mit kontor, men det er altid mig, der definerer mine projekter," fortæller hun. Også ping pong mellem fordybelsen i sit eget projekt og kontakten til de studerende fremhæver hun, som en væsentlig grund til, at hun gerne vil blive på Handelshøjskolen i nogle år. Men om ti år er hun måske et andet sted, fordi tanken om at gro fast ét sted ikke tiltaler den 30-årige Hanne Birkmose. En ting er dog helt sikkert:
"Jeg er stadig i forskningsverdenen om ti år, for her har jeg det virkelig som en fisk i vandet."
Ph.d. er en forskergrad mellem kandidat og doktor. Den blev indført i Danmark i 1988 og afløste "licentiatgraden." Som ph.d. skriver man en afhandling, tager forskningskurser, underviser og tilknyttes undervejs et andet forskningsmiljø - typisk et halvt år i udlandet.
Man bliver ph.d. på baggrund af en personlig ansøgning og en projektbeskrivelse. Lønnen er månedligt 20.673,50 kr. ekskl. pension. Der findes flere forskellige ph.d.-ordninger alt efter institut:
5+3 ph.d: 3 års forskning efter kandidatgraden 5+2 ph.d: 2 års forskning efter kandidatgraden og min. to års erhvervserfaring. 4+4 ph.d: Det 2. år på kandidat-delen er integreret i ph.d.-forløbet og erstatter specialet. I alt 4 år. Erhvervs-ph.d: 4 år fordelt i virksomhed og som forsker. Afhandlingen er orienteret mod virksomheden.
Erhervsforskere populære
En undersøgelse af Videnskabsministeriet dokumenterer en stærkt stigende interesse for erhvervsforskere indenfor det merkantile og samfundsfaglige område. "Undersøgelsen viser, at virksomhederne ser gode kommercielle muligheder i erhvervsforskerne.
Og at vi med ordningen har et tilbud til kandidater, som finder den traditionelle forskeruddannelse for teoretisk," siger videnskabsminister Helge Sander.