Forleden blev jeg ringet op af en bekendt. Hun ville spørge mig til råds om noget juridisk. Hun havde et spørgsmål fra den virkelige verden og tænkte, at jeg som fagkyndig måske kunne svare.

"Fagkyndig?", tænkte jeg og sank en klump.

Jeg har prøvet det før. Folk stirrer på én og siger; "det må du da vide". Og hver gang giver det et sug i maven. Både af stolthed, men så sandelig også af præstationsangst. Kom nu med et klogt og velovervejet svar! Og nu var den altså gal igen. Det strafferetlige pensum fra andet år flimrede forbi mine øjne. Jeg måtte tage en dyb indånding og sætte mig ned. Fremstammede et "øhh, tjoo, tjaa" og følte pludselig et enormt pres på mine små skuldre. Kunne jeg nu stå distancen og give et velkvalificeret juridisk svar denne gang. Kan jeg overhovedet noget? Jeg stod dér og savnede mine små fedtede fiktive opgaver med P.H. Allent og alle de andre. Dem hvor problemstillingerne passer ind i forhold til det fag, man nu lige beskæftiger sig med det semester. Jeg blev faktisk lidt sur: Hvad bildte hun sig egentlig ind at spørge mig i strafferet? På det her semester har jeg ejendomsret, og " klienten" plejer at hedde Anders Andersen eller Bruno Bang lige parat til at blive puttet ind i en lille tegning som AA eller BB og uden alt for mange dikkedarer. Strafferetten havde jeg da for længst lagt bag mig.

Og det lyder måske vildt, men lige dér, med telefonrøret i hånden, gik det op for mig, hvad det egentlig indebærer at tilegne sig en faglig viden. Jeg er på vej til at blive en autoritet. Én man sådan vil kigge på med et lidt benovet blik og spørge til råds. For en dag bliver det alvor; Bruno Bang skiftes ud med et menneske af kød og blod, og min viden skal skaffe salt til mit æg. Ak ja, den tid den glæde eller måske sorg for nogle af de "klienter", jeg vil møde på min vej op ad karrierestigen? Mon ikke det at blive professionel er lidt ligesom at tage kørekort: Du lærer først at køre bil, når du har fået kortet. Indtil da vil jeg vælge at slå koldt vand i blodet.

Og den bekendte? Ja, hun hænger sikkert stadig i røret...

For jeg måtte videre: Hr. Kong Kurs havde brug for min ekspertise den dag.