"Det er en beklagelig kendsgerning, at juraen og juristerne gennemgående ikke nyder nogen god omtale i dette land," skrev tidligere højesteretspræsident Trolle allerede i 1959. Og det dårlige image lever stadig i bedste velgående. For enhver ved jo, at jurapiger ikke kan leve uden en Louis Vuitton-taske på skulderen, blonde lokker og et arrogant blik i øjet.

Det skorter ikke på fordomme i det lille kongerige, når det gælder jurastuderende. De har ry for at være popsmarte. Tøjet er altid sidste nye skrig fra de dyreste mærker, en direkte konsekvens af, at de er stenrige. De er borgerlige ligesom deres overklasseforældre fra det nordsjællandske whisky-bælte. Når de går i byen, er det de trendy natklubber eller dyre caféer, der trækker - det handler jo om at blive set de rigtige steder.

Enhver juratøs med respekt for sig selv har mindst én taske fra den franske taskemager Louis Vuitton og en død ræv, de kan sno om halsen til vinteren. Så er de selvfølgelig blondiner og ubegribelig smukke - og der er mange af dem. De ved, hvor lækre de er, og har ikke et blik tilovers for almindelige dødelige - men bag mærkevarerne og udseendet er den typiske juratøs en dum blondine.

Jura er for rige folks dumme børn, siges det. Eller er det?