800 af de studerende medlemmer af Djøf er blevet spurgt om tilfredsheden med foreningens tilbud og ydelser. Generelt er de positive. Og tilfredsheden er stigende, når den studerende rent faktisk også har benyttet sig af ydelsen i det forløbne år.
Ikke overraskende har en stor del af de adspurgte - 79 pct. - fundet fælles tryghed under slagtilbuddet StudSamf forsikringen. Og var de tilfredse? Jo, dem som brugte forsikringsordningen var meget tilfredse, mens de få udenforstående var mere ligeglade med den.
Djøfs ligeså favorable bankkontoordning har derimod ikke vundet det store fodfæste med kun 16 pct. af de studerende som brugere. Den lille skare udtrykker dog undersøgelsens højeste grad af tilfredshed. Ydelsen rates med hele 4,5 ud af 5 mulige på tilfredshedsbarometret.
Som en lille perle viste det sig, at tre pct. af de studerende i det forgange år havde brugt Djøfs telefonrådgivning for studiejob. Tilfredsheden med den modtagne hjælp var stor!
Jobannoncerne i Djøfbladet blev af de studerende bedømt som meget vigtige og er i løbet af året blevet læst af hele 88 pct. En del mangler dog stadig at få øjnene op for Djøfjobunivers, som kun var blevet benyttet af 28 pct. af de adspurgte. Djøf kunne være bedre til at gøre opmærksom på denne glimrende service.
Undersøgelsen kunne endvidere afkræfte ældre genererationers fordomme om ungdomssløvsind. Interessen for Djøfs faglige arrangementer er stor blandt de studerende. I løbet af året har 20 pct. - svarende til hele 2500 - på et eller andet tidspunkt været at finde i Djøfs varme lokaler til faglig opfyldning.
Stud.Samf. bladet lå lunt i midten af feltet med en tilfredshed på 3,7 på en skala fra 1 til 5 med 5 som bedste. Til gengæld var bladet det mest benyttede medlemstilbud af alle, hele 90 % af medlemmerne har læst i bladet det seneste år. Men de mener dog stadig, der er plads til forbedringer. Hvis du er enig, så send os endelig lidt feedback i en mail. Du kan finde mailadresser i kolofonen på sidste side.