32.000 kroner om måneden, fri afbenyttelse af virksomhedens private tennisbane, 6 ugers betalt ferie og 15 pct. i pension.
Ikke ren fiktion
Sådan blev resultatet af ét af rollespillene mellem en "direktør "og en "nyuddannet kandidat" på Djøfs lønforhandlingskursus "Ved du hvad du er værd?" Selv om den nyuddannede kandidat scorede en (desværre) urealistisk god aftale, er der noget om det: Både i studenterjob og i den virkelige verden med fuldtidsjob er lønnen til forhandling. På lønforhandlingskurset - og her i artiklen - lærer man, hvordan man gør.
Spil bredt ud
Kast aldrig terningerne direkte på bordet til en lønforhandling. "Start bredt med for eksempel at sige, at du er interesseret i en løn i slutningen af 20-erne. Det giver et langt bedre grundlag at forhandle på. Det kan sætte en stopper for den videre forhandling, hvis du hurtigt melder ud, at du ikke vil gå under 27.000 kroner i måneden", fortæller Louise Kanstrup Petersen fra Djøf. Problemet opstår, hvis modparten kun har mandat til at give 26.000 i løn. Når man i stedet lægger bredt ud, er der større mulighed for at forhandle om alternativer til den sidste tudse. Lars Mørup Petersen fra Djøf forklarer: "Måske vil din arbejdsgiver ikke give dig den løn, du gerne vil have. I stedet kan han supplere lønnen med en mobiltelefon, medlemskab af en fitnessklub eller et par ugers betalt ferie".
Vigtigt med solidt udgangspunkt
Lars understreger, at den første lønforhandling i en ny virksomhed er særlig vigtig. Her skal man sikre sig et solidt udgangspunkt, der senere kan forhandles videre på. Som ansat i det offentlige er man dækket af overenskomst. Det betyder, at du er sikret eksempelvis barsel og pension. Det er ikke tilfældet i den private sektor Hvis du er ansat i det private, er det letteste at forhandle sig frem til en god barselsordning i begyndelsen. Chefen vil nok være mere skeptisk, når du efter et par års ansættelse sidder med kæmpe mave og "for resten gerne vil have barsel betalt".
Det forholder sig på samme måde med pensionsordningen. Det er desillusionerende at tale om pension, mens man endnu er ung og smuk. Men det anbefales dog stærkt, at man gør det. "De penge, der kommer ind på pensionsopsparingen, når man er ung, er gode. Pengene batter med renters rente, når du kan lægge dig godt til rette i hængekøjen som 65-årig", beretter Louise.
Man må godt høre knappenålen...
Man skal ikke være bange for pauser under en lønforhandling: "For et par år siden havde jeg en lønforhandling over telefonen med min kommende arbejdsgiver. Efter at have oplyst om mit løn- og pensionskrav blev der stille i flere minutter. Det var tydeligt, at han sad og regnede på blokken ved siden af telefonen. Han tænkte så det knagede", fortæller Louise. Hun fik den løn, hun forlangte.
"Lønforhandlinger kan virke som psykologiske spil", supplerer Lars. Han understreger, at begge parter i sagens natur er interesserede i at opnå en aftale. Ellers ville man ikke være i lønforhandlingssituationen. Derfor skal man hverken være bange for selv at tænke sig om eller lade modparten gøre det samme.
Mon det er nødvendigt at fortælle, at den nyuddannede kandidat i rollespillet sagde "ja tak" til de 32.000 og tennisbanen?
Ikke alle virksomheder har egen tennisbane, de kan tilbyde medarbejderne at bruge. Her er alternative personalegoder, man kan foreslå til en lønforhandling: Pensionsordning, løntillæg i forhold til ny løn, løn under ferie, hjemmearbejdsplads med ADSL, fri telefon eller bil.
Hvis du vil have mere: www.djoef.dk. Her kan du se Djøfs lønstatistik for studenterjob. Den viser blandt andet, at den gennemsnitlige timeløn for studierelevante job er 114 kroner i det private og 104 kroner i det offentlige.