Håret er langt og lyst, tøjet er trendy - og ansigtet vidner om, at en modelkarriere ikke havde været uden for rækkevidde. Med andre ord: de fleste fyre laver både elevator- og alle mulige andre blikke, når de passerer stud.jur. Charlotte-Frederikke Malmqvist. Når man ser hende, ligner hun indbegrebet af en jurapige.
"Når jeg fortæller fremmede mennesker, at jeg læser jura, kommer det sjældent som nogen overraskelse," siger Charlotte-Frederikke med et smil på læben. "Indtil de lærer mig at kende har jeg ofte indtryk af, at de tænker: Nå ja, hun er jo også bare en dum blondine med afbleget hår, så det er da klart, at hun er jurastuderende."
Charme, selvtillid og lækkert hår er nu heller ikke mangelvarer hos den 23- årige, der læser på overbygningen på Københavns Universitet. Klædeskabet på den mondæne privatadresse i hjertet af København er fyldt med smart designertøj, og fra vinduerne ud mod Frederiksholms Kanal har hun udsigt til lovgiverne på Christiansborg.
For Charlotte-Frederikke er fordommene langt fra nye toner. Faktisk har hun hørt det hele før. Men som det ofte forholder sig med den slags, skyder mange af fordommene forbi realiteternes verden, mener hun.
Nemmere at kravle over målstregen
Selv fik hun relativt tidligt smag for Karnov. Det betyder dog ikke, at hun ikke har gjort sig overvejelser over andre studier.
"Det er mit indtryk, at for eksempel naturvidenskab mere handler om de evner, du har, frem for hvad du læser i bøgerne. Hvis ikke du læser dine bøger på jura, klarer du den ikke - så simpelt er det. Det betyder omvendt, at hvis du lægger et stykke arbejde i studiet, kan du gennemføre uden nødvendigvis at have så mange brikker at flytte rundt med - og det er nok derfor, mange andre studerende ser ned på jura. Fordi det er nemmere at kravle over målstregen," siger Charlotte-Frederikke og tilføjer, at hun synes det er synd for studiet.
"Bare fordi det ikke er nødvendigt med en matematisk-logisk begavelse for at opnå et godt resultat, betyder det jo ikke, at det er et ringe studie. Det er et af de mest samfundsrelevante overhovedet, og det kompliceres af et omfattende pensum, der ikke som tidligere i høj grad skal tilegnes som udenadslære. Der stilles betydelige krav til at kombinere viden med metode, så du kan løse konkrete problemstillinger, og det er ikke tilstrækkeligt, at en jurist har det korrekte svar - argumentationen har afgørende betydning. Jeg mener, at det kræver lige så meget at blive en rigtig god jurist som at blive for eksempel en rigtig god læge eller rigtig god økonom."
Tilværelsens ulidelige lethed
Men hun indrømmer, at ikke alle fordommene er taget ud af den blå luft.
"Nogle jurastuderende tænker måske lidt for meget på deres tykke bøger og lår, og hvad de nu skal have på i morgen. De lever efter devisen om tilværelsens ulidelige lethed. Det er min opfattelse, at en bestemt gruppe af de jurastuderende ikke har gjort sig synderligt mange overvejelser om dét, de læser og verden omkring dem," siger hun og stiller spørgsmålstegn ved, om det forholder sig anderledes på andre studier. Hun peger på, at "skyklappe-tilværelsen" kan skyldes, at mange jurastuderende lever et privilegeret liv, hvor alting mere eller mindre har kørt på skinner, og de derfor ikke har fundet behov for at stoppe op og tænke på, hvor de er på vej hen.
"Måske har de generelt levet en mere bekymringsfri tilværelse, hvor såvel deres bagland som potentielle fremtid har været mere eller mindre garanteret tryg og sikker. Derfor har det måske ikke været nødvendigt at forholde sig til så meget andet, end hvad der måtte befinde sig i umiddelbar berøringsafstand," vurderer Charlotte-Frederikke.
Joggingbukser i læsesalen
Jura er notorisk kendt for at være ét stort modeshow, hvor morgenhår og sidste års mode til forelæsningerne er mere usandsynligt end en uge med to fredage. Men kan det virkelig passe, at det er lige så vigtigt at få vist sin nye Vuitton-taske frem som at fange forelæserens pointer?
"Der er afgjort en tendens til, at folk går enormt meget op i deres udseende. Det er jo ikke for sjov, at læsesalen bliver kaldt diskoteket, men jeg vil meget nødig sætte lighedstegn mellem personlighed og tøjstil. Jeg betragter ikke mig selv som overfladisk, bare fordi jeg kan lide at gå i pænt tøj. Jeg har altid gået op i mit udseende," siger hun og understreger, at det ikke desto mindre ikke generer hende at sidde uden makeup på i læsesalen i joggingbukser, selv om det trods alt er mere undtagelsen end reglen. Hun tilføjer, at jurastuderende muligvis kan virke overfladiske, fordi de prioriterer påklædning og image ganske højt.
"Men uanset hvad folk tror, så er jurastuderende for flertallets vedkommende utvivlsomt begavede og refleksive mennesker, som besidder et potentiale til at opnå et højt, fagligt akademisk niveau. Du vil selvfølgelig altid kunne finde nogen, der bekræfter fordommene. Men jeg har svært ved at forestille mig, at folk får et bedre liv af en Louis Vuitton-taske, ligesom jeg har svært ved at forestille mig, at mine medstuderende skulle være så desillusionerede, at de tror, at deres livskvalitet afhænger af en sådan taske - som i øvrigt hovedsageligt er lavet af plastik!"