Louise Wagner vil gerne have et barn. Bare ikke mens hun læser. Hun frygter, at hun så vil løbe sur i studierne. Og så ved man ikke, om man får et kolikbarn eller drømmebarn, som hun siger.
Egentlig er hun ret vild med børn. Hun er da heller ikke et øjeblik i tvivl om, at hun nok også skal have et par arvinger en gang. Men som flertallet af studerende har 27-årig Louise Wagner, der er sidefagsstuderende på statskundskab ved Aarhus Universitet, valgt at udskyde det til kandidattitlen er i hus.
"Folk går med en forestilling om et drømmebarn, der pludrer i et væk, men det er altså ikke min erfaring med småbørn," griner Louise Wagner, der er overbevist om, at hun ikke ville have overskud til et barn samtidig med studiet.
Frygter at køre sur i det
Louise Wagner bor sammen med kæresten. Det havde måske været anderledes, hvis ikke også han havde været studerende. Hun tror, at de flydende tidsgrænser, man har som studerende, ikke passer til en tilværelse med børn.
"Fleksibiliteten kan gå hen og blive en sovepude og betyde, at man ikke kommer videre i sit studie." Hun mener desuden, at det kan være svært at holde fuldstændig fri fra sit studie under barselsperioden uden at føle den dårlige samvittighed nage. Hun har da også set flere eksempler på nybagte mødre, der kom for tidligt i gang og faktisk endte med at blive yderligere forsinket eller helt at droppe ud.
"Man tror, at man lige kan nå et enkelt fag og en enkelt eksamen, men det at have børn er et fuldtidsarbejde, og så kører man let sur i det."
Også tid til shopping
Rent socialt ville Louise Wagner sagtens kunne undvære byturene, men hun har da overvejet, at der ville blive mindre tid til bl.a. veninderne og shopping - de små berigelser i studietiden, som hun siger.
"De fleste bliver overrasket over, hvor hårdt det er. Man får jo mindre tid til sig selv og sin kæreste." Hun synes det er vigtigt, at parforholdet har en vis basis.
"Det har også betydning, om der er børn i omgangskredsen, da det hurtigt kan smitte veninderne". Det har nu ikke været tilfældet i Louise Wagners tilfælde, men hun tror nok, at det biologiske ur havde tikket lidt højere, hvis der også havde stået modermælkserstatning på menuen til en rødvinsaften med veninderne.
Vi er blevet mere planlæggende
Louise Wagner understreger, at det hverken er af økonomiske eller karrieremæssige hensyn, at hun endnu ikke har fået et barn. Selvom hun har svært ved at se sig selv i en trang ungdomsbolig med et lille barn, er det ikke nogen forudsætning for hende, at villaen, vovsen og Volvoen er på plads - eller at hun har fået sit ønskejob - når barnet kommer.
"Så længe børnene er små, har de ikke de store økonomiske behov - så at budgettet kun rækker til offentlige transportmidler og genbrugstøj, betyder ikke så meget." Ellers er hun glad for, at hun har nået at få et udlandsophold i forbindelse med studiet, hvilket ikke er helt nemt med et lille barn. Det er en omstændighed, hun tror giver hende en force - både på det faglige og det menneskelige plan - senere i livet, når hun er blevet mere etableret.
Louise Wagner har lidt dårlig samvittighed over sin egen skepsis. Hun
mener, der en tendens til, at man som studerende bliver alt for planlæggende. Og så går det jo slet ikke med barn, når man - som Louise Wagner udtrykker det - ikke selv kan bestemme, om man får et kolikbarn eller et drømmebarn.