Vi Djøfere kan mange ting, måske mere end de fleste. Vi er således ret suveræne inden for vore kerneområder som økonomistyring, sagsbehandling og statistisk analyse.

Men det er ikke alt, vi ved og kan. I takt med, at vi udvider vores ansættelsesområder, kommer vi ind på felter, hvor andre discipliner er kerneområder. Vi kommer således i kontakt med andre fagområder som medicin, naturvidenskab og litteraturvidenskab. For at dette møde går godt, skal vi respektere, at der findes viden, vi ikke besidder, ikke kan sætte os ind i på en uge og samtidig er dybt afhængige af, hvis vores arbejdsplads skal bestå.

Det skal vi også huske på, mens vi læser. Vores bøger og professorer giver os mange nyttige redskaber og viden men ikke evnen til at vide bedst om alting. Dette gælder åbenlyst på områder som medicin og elektromekanik, men det gælder også på de mere bløde områder.

Sammenlignet med de humanistiske uddannelser mangler vores uddannelser f.eks. det lidt eftertænksomme med fokus på tilværelsen, kunst, filosofi, sprog og historie. Det er noget, vi kommer til at mangle. Både på det personlige plan og på det professionelle. Nogle forskere forudser et stigende fokus på de "menneskelige værdier" i fremtidens "drømmesamfund." Og her er vi ikke nødvendigvis de, der er bedst rustede.

Der er naturligvis ikke plads til alt i vores uddannelser, så det må være op til os selv at huske på de sider af livet. Så nu hvor der er lidt tid til eksamen, vil jeg kaste mig over et af litteraturens store værker og lade statistik, afsætning og mikroøkonomi passe sig selv et par uger. Hvilket værk det skal være, er jeg ikke helt sikker på endnu, men en ting er sikker: i stedet for at analysere den til døde har jeg tænkt mig at nyde den!