Jens Jacob Dühr mener, han havde den perfekte.

"Allerede den første dag, jeg arbejdede på Repen, var jeg ude at spille squash med min chef. Det gjorde vi ofte," fortæller praktikant på repræsentationen, Jens Jacob Dühr. Han har kun rosende ord til overs for sin chef og vejleder, Henrik Ankerstjerne, der var udsendt fra Udlændingestyrelsen, hvor han er kontorchef. Trods sine kun 41 år, er han en erfaren mand, når der gælder ansvar for praktikanter.

"Han har haft med praktikanter at gøre gennem 10 år. Det kunne jeg godt mærke. Selvom han havde travlt, følte jeg mig hele tiden med, uanset hvad der skete. Vi snakkede meget sammen i løbet af dagene. Han var god til at give interessante opgaver, uden at jeg var overladt helt til mig selv. Jeg ved godt, at det efter mine udtalelser til Politiken kunne fremstå som om, jeg ofte sad alene og repræsenterede Danmark til diverse møder. Der stod bare ikke, at det kun skete tre gange pga. sygdom hos dem, der burde have været der." Disse tre gange var som bekendt i efteråret nok til at skabe en del røre i Folketinget, hvor udenrigsministeren måtte redegøre for hvordan det kunne ske.

"Jeg synes jo det var fedt, jeg fik lov til det. Men det er da kritisabelt, selvom det drejede sig om perifere områder og at jeg havde fået instrukser på forhånd."

Det perfekte praktikforløb

"Jeg synes faktisk, det har været det perfekte praktikforløb. Sådan som det har forløbet dag efter dag har været godt. Når min chef ved 18-tiden spurgte, om jeg ikke skulle hjem, har jeg valgt at fortsætte. Jeg ville jo gerne være med hele vejen, ik." At være med hele vejen, betød fuld fart ud af motorvejen til sent ud på aftenen, hvor der bl.a. sammen med chefen skulle skrives oplæg til næste dags møder. Jens Jacob Dühr har flere eksempler:

"Jeg kunne sagtens have smuttet hver dag kl. 17.00, men så havde jeg for eksempel aldrig fået muligheden for at komme med til middag med Bertel Haarder."

Vejledere ikke rustet nok

Jens Jacob Dühr tror bestemt ikke at hans vejleder har været standard:

"Jeg har snakket med nogle, der ikke har syntes godt om deres vejleder. Og som måske derfor heller ikke har haft samme lyst til at være med hele vejen."

Nethe Christoffersen, der læser jura på sit 14. semester er enig:

"Det var tydeligt, at min vejleder var vant til at have med praktikanter at gøre. Han gav mig et godt indblik i, hvad det var for et system de havde. Det tror jeg ikke alle praktikanter har været lige heldige med. Nogen har nok lavet mere administrativt arbejde, mødeplaner og sådan noget."

Stud.polit. Emil Pedersen mener heller ikke alle vejledere har været godt nok rustet til at have med praktikanter at gøre:

"Det har været learning by doing. Der var ingen pædagogisk størrelse til at hjælpe én på vej. Jeg fandt så min plads hen ad vejen. Og det var lidt hårdt, men det er jo også en lektie, jeg har lært af. Jeg havde to vejledere, som havde travlt. Men de var der, når jeg havde brug for deres hjælp, så jeg var godt tilfreds. Men ikke alle har været lige gode til deres ny rolle som vejledere."

Jens Jacob Dühr havde nok at se til i løbet af de ni måneders praktikophold. Alligevel blev der tid til adspredelser. Og ikke kun med de andre praktikanter:

"Min vejleder og jeg kørte sommetider efter fyraften den halvanden times tur ud til vandet og drak et par øl."