Du har stadig de lange dage med specialet i frisk erindring. De indviklede teorier. Dine komplekse metodiske overvejelser. Din store gennemarbejdede analyse med de vidtrækkende konklusioner og unikke og interessante perspektiver. Nu er det endelig tid til at forløse det store potentiale på det eksotiske og tillokkende arbejdsmarked. Og så rammer virkeligheden dig lige midt i mellem øjnene, den praktiske virkelighed. Fine teorier fra Laclau & Mouffe, Hegel, Durk-heim, Friedman, Keynes, og Habermas føles pludselig langt væk, når din chef forventer, at du finder frem til det essentielle, fatter dig i korthed og i det hele taget har øjnene stift rettet mod virksomhedens bundlinje.
Det skulle ellers være så godt. Ledigheden for djøfere er lav, og har været det i flere år. Flere og flere akademikere finder arbejde generelt set, samtidig med at politikerne over en bred parti-kam prædiker forskning, innovation og universitetsuddannelser. Indgangspartiet til arbejdsmarkedet er flot pyntet, ligner det.
Men for mange nyuddannede djøfere er mødet med det pulserende arbejdsmarked en hård oplevelse. Igennem studiet opspares viden og erfaringer, der bare venter på at blive anvendt i praksis. Det betyder også, at skuffelsen over de manglende relationer til interessante samfundsteorier og foredragsrækker er store. De nyuddannede er dog ikke alene om at være skuffede.
Erhvervslivet ind i universitetet
Kritikken fra arbejdsgiverne er kontant: Få arbejdsmarkedet ind i universiteterne - ikke omvendt. Det private erhvervsliv vil have en større forretningsforståelse ind i hovederne på de studerende. Den nyere udvikling på arbejdsmarkedet kræver, at de nyuddannede djøfere hurtigere og mere effektivt vænner sig til resultat - og anvendelsesorienteret arbejde. Der er ikke plads til store forkromede analyser og teoridiskussioner, som universiteterne i høj grad stiller krav om. Nyuddannede kandidaters spring fra teori til praksis, ses af mange virksomheder, som kandidaternes svage punkt.
Spørgsmålet er, hvem, der skal tilpasse sig hvem. Ansvaret kan være universiteternes. Traditionelle værdier som fordybelse, klassiske teorier og forskningsorientering forhindrer, at de studerende kan tilpasse sig erhvervslivets krav og forventninger. Vi ser dog også en udvikling hen imod en mere virkelighedsnær og praksisorienteret undervisning. Casestudier, redskabsfag og virksomhedsprojekter fra videnskabsbutikker er gode eksempler på nyudviklinger, der forbereder de studerende på, hvilke udfordringer det kommende arbejdsliv kan byde på. En erkendelse af, at vi ikke alle sammen kan blive forskere, synes at have ramt studieadministrationerne rundt omkring på landets universiteter.
Flere akademikere betyder større utilfredshed
En af grundene til, at denne kritik er opstået kan især skyldes, at antallet af nyuddannede akademikere på det private arbejdsmarked er steget markant de senere år. På grund af tiltag som "akademikerbasen" og en stigende opmærksomhed på djøferes kvaliteter fra for eksempel private konsulentvirksomheder og interesseorganisationer strømmer økonomer, jurister, politologer og sociologer til det private erhvervsliv. En undersøgelse af Djøf og Dansk Industri fra 2007 viser, at der er sket en fordobling i antallet af privatansatte djøfere i løbet af de sidste 11 år.
Det betyder, at mere end 60 procent af djøferne arbejder i den private sektor. Denne kraftige stigning i den private beskæftigelse øger, ifølge Djøf og DI, behovet for løbende at sikre, at djøfernes kompetencer matcher behovene på det private arbejdsmarked.
Din Djøf-karakterbog
Der er både plusser og minusser i arbejdsgivernes karakterbøger til dine kompetencer som djøfer.
+
- Du er god til at arbejde analytisk, systematisk og selvstændigt.
- Du har gode omstillingsevner, er fagligt kreative, har samarbejdsevner og it-kompetencer.
-
- Du savner en evne til at formulere sig kort og klart.
- Du er for dårlig til engelsk, og især forretningsengelsk.
- Du kunne have en bedre forretningsforståelse.
Hvad kan du gøre?
DI anbefaler, at supplere dine akademiske kompetencer med redskabsorienterede færdigheder gennem sommerkurser i for eksempel forretningsengelsk, formidling eller kommerciel forståelse. Herudover opfattes klassiske aktiviteter som praktikophold i virksomheder og studiejobs som fornuftige indgangsvinkler til virkeligheden i erhvervslivet. Fagligt relevante studiejobs og praktikforløb giver både nye kompetencer og et netværk, som er nyttigt efter uddannelsen, når det første job skal findes.
Det er dog ikke op til de studerende alene at sikre, at afstanden mellem universitetet og det private erhvervsliv mindskes. Universiteterne anbefales at indføre flere cases, som indeholder kortere deadlines og et større tidspres. Sammen med en inddragelse af eksterne lektorer, som kan tage virkeligheden på arbejdsmarkedet med ind i universitetets foredragssal.