I kraft af det komplekse samspil, der er mellem religion og den måde verden folder sig ud for øjnene af os, er tro som fænomen også i stigende grad blevet genstand for studier på universitetet. Rundt om i landet og på tværs af en masse fag diskuterer og studerer man fænomenet religion. Men religiøs tro er ikke udelukkende til stede på de højere læreanstalter som genstandsfelt. Djøf Studerende har talt med studenterpræster om, hvordan de behandler religion og tro på videnskabens område. Og så har vi spurgt nogle helt almindelige studerende om, hvad tro betyder for dem.
Ånden i Århus
I Århus er de som oftest mellem otte og 12 studerende fra vidt forskellige fag på universitetet og handelshøjskolen. Om torsdagen i de ulige uger mødes de i Helligåndskirken i den vestlige del af byen for at synge salmer og diskutere bibeltekster med hinanden. Det er studenterpræst Elisa Morberg Wejse, der står for Trosgruppen.
”Det fungerer egentlig som en samtalegruppe, hvor det meget er de studerende, der styrer forløbet. Vi læser op fra Bibelen, og så taler vi om problemstillinger i Jesu liv, som også er relevante i dag. Formålet er, at de skal lære om kristendommens ånd og indhold,” siger hun.
Trosgruppen kan således komme til at fungere som en sluse ind i kirken. Det er helt afgørende, at man deltager med et åbent sind, men Elisa Morberg Wejse understreger, at der også er plads til tvivlere og skeptikere. Hun oplever ofte, at de studerende i Trosgruppen udfordrer hende på hendes tro.
”Jeg kan huske en studerende fra kemi, der var uenig i skabelsesberetningen. Så må vi enes om at være uenige, men jeg mener alligevel godt, at man som kristen kan få det til at hænge sammen uden nødvendigvis at tro på alle dele af Bibelen,” fortæller studenterpræsten fra Århus.
Kierkegaard i København
Stefan Lamhauge Hansen lægger op til bredere diskussioner af religion og tro. Han er præst for de studerende på campus Indre By i København, som tæller det juridiske, samfundsfaglige og teologiske fakultet. Sidstnævnte fylder naturligvis en del i studenterpræstens hverdag, og især prædikenstudiekredsen er et tilløbsstykke blandt de teologistuderende. Men Stefan Lamhauge Hansen forsøger også bevidst at gøre religiøse emner interessante for de øvrige egne af universitetsverden.
”Jeg forsøger at udnytte, at vi er i et grænseområde mellem folkekirken og universitetet. I studiekredsene tager vi religiøse emner op til saglig behandling og diskussion. Jeg forkynder ikke i skolerummet, det kan jeg gøre fra prædikestolen om søndagen,” siger Stefan Lamhauge Hansen.
På det seneste har studiekredsene handlet om så forskellige ting som brugen af religiøse symboler i moderne rock og nyere ateisme, personificeret i Richard Dawkins.
”Der er sådan set ingen grænser for, hvilke emner vi kan diskutere med et religionsperspektiv. Når vi snakker Kierkegaard, er det et hit på humianiora, og Max Weber er populær på samf og jura. Hvis emnerne er tilpas interessante, så skal de studerende nok komme og gøre studiekredsen god,” sammenfatter studenterpræsten fra København.
Nis Nicolaisen, 29 år.
Læser jura på sidste år i København
Religion er ikke rigtig noget, jeg går op i. Jeg er godt nok konfirmeret og blev døbt lige før da, men jeg ved ikke rigtig hvorfor. Det var bare sådan en praktisk ting. Jeg vil dog heller ikke kalde mig selv ateist alligevel. Jeg ville nok acceptere, at der kan være et eller andet, men det betyder ikke noget for mig i min hverdag.
Jura er jo anlagt på en rationel tilgang til folks handlinger. Der er pointen netop at trække følelsen ud og se på, hvordan folk handler. Men det kan da være spændende at behandle religiøse emner i en juridisk kontekst, fx tørklædedebatten.
Jonas Deleuran Larsen, 24 år.
Læser økonomi på kandidatdelen i Århus
For mig er religion en slags overligger for tilværelsen. Noget, der er rart at have i baghånden, når der er mange ting i gang, og ens liv har været tilstrækkelig komplekst. Så er det rart at føle, at man har noget, der ligger over en. Desuden kan jeg godt lide traditionsrigdommen i kristendommen og højtideligheden ved gudstjenesterne. Sidst jeg var i kirke var i sommerferien.
Ja, der er jo noget transcendent over ’den usynlige hånd’, hehe. Men tro betyder ikke noget for mit forhold til mit studie. Økonomi er jo meget stillet an på rationaliteter, og der er ligesom ikke altid plads til en holistisk tankegang.
Heidi Sørensen, 27 år.
Læser sociologi på femte år i København
Jeg tror ikke på nogen Gud, og for mig personligt betyder religion ingenting. Jeg kan godt se, at det fylder meget i verden, men det har ingen plads i mit liv overhovedet. Egentlig har jeg altid syntes, at religion er mere problematisk og konfliktskabende, end det er godt.
Religioner er vel populære, fordi de skaber tryghed og giver svar på en hel masse spørgsmål. Som troende må det da være rart altid at have en endelig forklaring eller årsag til alting, men jeg tror altså mere på en moral imellem mennesker, end jeg tror på en moral, som kommer fra noget metafysisk eller noget overmenneskeligt.