Forud for finalen var der udarbejdet processkrifter efter alle kunstens regler, øvet retorik og procedurer, og deltagerne havde tilmed dystet i delfinaler i både Østre- og Vestre Landsret. Idéen til at lave et processpil blev fostret for halvandet år siden, da vi selv deltog i et processpil.
Det var en kæmpe oplevelse på det tidspunkt af studiet at dykke ned i en case, få følelsen af at have ansvaret for de involverede parters succes i sagen, og endelig at skulle stå ansigt til ansigt med dommere og andre, som helt sikkert havde mere proceduremæssig erfaring end os selv.
Netop med den oplevelse i bagagen havde vi en række idéer til, hvad vi kunne gøre bedre, og hvad der lige netop skulle til for at gøre oplevelsen for deltagerne i Djøf og Danske Advokaters Processpil helt unik.
Arbejdsret som baggrund
Arbejdsret bliver i nogle sammenhæng betegnet som et nicheområde indenfor juraen. Ikke desto mindre er det et område med uhyre stor betydning for såvel medarbejdere som direktører, virksomheder og erhvervslivet, og de senere år er der i høj grad kommet mere fokus på vigtigheden i det arbejdsretlige fagområde. Som juridisk baggrund for et processpil er arbejdsret derfor velegnet. Området rummer emner, som mange kan forholde sig til, og er præget af mange retssager – som netop er omdrejningspunktet for et juridisk processpil.
Bortvisning for seksuelt samkvem med kollega
I den konkrete case var en mandlig lærer på en efterskole blevet bortvist efter, at han på en lejrtur havde haft seksuelt samkvem med en kvindelig hjælpelærer. Det fremgik hverken ud fra ansættelsesbeviset eller personalehåndbogen, at noget sådant ikke måtte finde sted, og den kvindelige hjælpelærer – som var medvirkende til akten – beholdt sit ansættelsesforhold på efterskolen.
Det fik sagsøgerne, som repræsenterede den bortviste mandlige lærer, op i det røde felt. Og da der fremkom oplysninger om, at skolen i forvejen var i økonomiske vanskeligheder, og at bortvisningen derfor muligvis var et påskud i bestræbelserne på at spare penge, blev der ikke sparet på argumentationen. De tre finaledommere; Lene Pagter Kristensen fra Højesteret, Jacob Goldschmidt fra Elmer & Partnere, og Lars Lindencrone Petersen fra Bech-Bruun endte også med, efter lang tids votering, at afgøre sagen i sagsøgers favør.
Deltagere fra hele landet
Forud for processpillet indløb der et utal af ansøgninger fra hele landet, og i alt 16 hold bestående af 2-5 personer deltog aktivt i konkurrencen.
Hvad der overraskede positivt var, at der i deltagerfeltet var repræsentanter fra samtlige danske jurauddannelser, lige fra Aalborg Universitet til Syddansk, Aarhus og Københavns Universitet. I selve finalen var der dog kun tre af disse repræsenteret, men det forhold skyldtes nok primært, at deltagerne fra Aalborg ikke var helt så langt på studiet som resten af finalisterne, og i delfinalen i Vestre Landsret fik de også rosende ord med på vejen fra Lars Svenning Andersen, som udgjorde en del af dommerpanelet. Også i andre dele af juramiljøet var der stor interesse for processpillet. Danske Advokater hjalp os med formidlingen af kontakt til vejledere fra advokatfirmaer og organisationer over hele landet, som skulle bistå holdene, og advokatbranchen var også meget rundhåndet med sponsorater til præmier. Af den grund var der ikke blot æren at kæmpe om, samlet set var der mere end 60.000 kr. i præmiepenge, som blev delt ud.
Højt kvalificerede dommere
I modsætning til en række andre processpil på jurastudiet, hvor dommerpanelet udelukkende består af praktiserende dommere, var vi enige om at gå målrettet efter et dommerpanel bestående af både dommere og de dygtigste advokater på området.
Baggrunden for det valg var at sikre, at deltagerne udover den rent juridiske bedømmelse også fik praktiske råd med på vejen fra praktikere, som i det daglige beskæftiger sig med arbejdsret.
Derfor var der i alt ni dommere med samt yderligere to dommere til at bedømme processkrifterne separat. På den måde sikrede vi os, at deltagerne, udover en bedømmelse fra en højt kvalificeret dommer, også fik en bedømmelse fra nogle af landets dygtigste praktikere, som på den måde bidrog med en mere advokatmålrettet tilgangsvinkel til stoffet.
Mulighederne for feedback var derfor helt unikke, og en af dommerne på processkrifterne, på sagsøgers side, har efterfølgende tilbudt faglig sparring til samtlige sagsøgere pr. e-mail og telefon.
På gensyn til næste år
Processpil på jurastudiet er efterhånden en tradition på flere forskellige niveauer. Nogle giver merit og tæller som fag på overbygningen, nogle tilbyder en international vinkel, og med Djøf og Danske Advokaters Processpil er der kommet et helt nyt ”produkt” på markedet; Et processpil, hvor deltagere fra samtlige landets jurauddannelser kan dyste på et højt fagligt niveau.
Derfor kom resultatet også som en overraskelse for mange, nemlig at vinderen skulle findes fra Syddansk Universitet, at Københavns Universitet løb med andenpladsen, og at Aarhus Universitet måtte tage til takke med en tredjeplads.
Dermed er der lagt op til en ny spændende dyst til næste år!
Fakta
Bedømmelsen af deltagerne blev forestået af landsretsdommere, en højesteretsdommer og partnere i de førende advokatvirksomheder.
Processpillet blev arrangeret af Karen Bregnehøj og Mathias Krarup fra hhv. Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Begge er enige om, at det bestemt ikke er sidste gang de arrangerer et processpil under Djøf og Danske Advokater.