På jura er normen 5 til 8 timers vejledning til specialet, mens man som studerende på fysik får op til 150 timer. Sådan er det i hvert fald på Aarhus Universitet. På Roskilde Universitetscenter foregår halvdelen af studietiden som arbejde i projekter, mens den anden halvdel foregår i mindre grupper sammen med en vejleder. Her har vejledningen nærmest erstattet undervisning og forelæsninger. Nogle studerende får tilbudt en mere eller mindre fast specialeplads på en læsesal, mens andre får tilbudt et kontor at dele med tre-fire andre. Der er med andre ord store forskelle fra fag til fag og universitet til universitet på de vilkår, studerende skriver speciale under.
”Det kan ikke være anderledes,” siger Annette Lund. Hun er souschef på studiekontoret ved Aarhus Universitet og mener ikke, det er et problem, at der er forskelle og henviser til, at eneste formelle regel, der går på tværs af uddannelser, drejer sig om, at studerende får tilbudt en kvalificeret vejledning, men ikke hvor meget, eller hvordan det skal foregå. Det er op til hvert enkelt studieleder at regulere, og hun mener ikke, det giver mening at lave fælles normer og regler på tværs af forskellige uddannelser. Annette Lund forklarer, at grunden til de meget forskellige vilkår skyldes vidt forskellige uddannelser. Der er stor forskel på behov for og relevans af vejledning på de forskellige fagområder. Eksempelvis vil et kvantitativt funderet speciale på medicin eller fysik, hvor der fx skal skrives kontrakter med et hospital eller også omfatter meget laboratoriearbejde typisk kræve en helt anden form for vejledning end et kvalitativt funderet speciale.
”Der er vidt forskellige traditioner for, hvilken rolle specialet spiller på de enkelte uddannelser, og hvad vejledning skal gå ud på,” siger hun. Hun så og gerne, at universitetet kunne tilbyde alle specialestuderende bedre vilkår at skrive under som fx kontorpladser. Men det er ikke realistisk at tilbyde så mange studerende en kontorplads på grund af pladsmangel, så det må være op til hvert enkelt studienævn at vurdere, hvordan de vil prioritere forholdene for deres specialestuderende, mener hun.
Om studieundersøgelsen
Djøf Studerende har ikke i sine studieundersøgelser spurgt, om de studerende er tilfredse med den mængde vejledning de får til specialet, kvaliteten heraf og vilkårene at skrive speciale under. Det har heller ikke været muligt at finde sådanne undersøgelse på de enkelte studier. Men flere studievejledere på jura- og statskundskabsstudierne ved universiteterne i Aarhus, Odense og København peger på, at når de en sjælden gang møder utilfredse specialestuderende, går kritikken ud på, at deres vejleder har for travlt. De svarer ikke på mails, og det er svært at finde tid til møder og at få feedback.