I dag optager universiteterne flere kvinder end mænd. Syv procent flere kvinder end mænd er startet på en videregående uddannelse fire år efter endt adgangsgivende eksamen. Tendensen er også tydelig på de samfundsvidenskabelige fakulteter rundt om i landet.

Omvendt ligestilling

Kvinder tjener mindre end mænd. Kvinder skal gå efter lederposterne. Kvinder får for få forskerstillinger. Ligestillingsdebatten er stadig fremtrædende i den akademiske verden med fokus på, at der stadig er områder, hvor der kan og bør kæmpes for ligestilling mellem kønnene.

Til gengæld hører du ikke meget om, at mænd stille og roligt siver væk fra universitetsverden. Mænd har tidligere siddet på de fleste stole i foredragssalene, men må nu opleve at støde ind i færre af egen slags.

Burde startskuddet så ikke lyde for en kampagne for en udligning af den stigende forskel? Nej, siger studiecheferne fra universiteterne på den anden side af Storebælt.

”Det er naturligt, at tendensen med flere kvindelige studerende fortsætter. Blandt andet fordi mange universitetsuddannelser fører frem til beskæftigelse i det offentlige, hvor en stor andel kvinder typisk er ansat,” siger studiechef på Århus Universitet Eva Teilmann.

På Aalborg Universitet er de også glade for tilstrømningen af kvindelige studerende, men erkender problematikken i mændenes fravær.

”Det er vigtigt at understrege, at det er en god udvikling, at flere kvinder søger ind på vores uddannelser. Til gengæld er det mere betænkeligt, at der er en faldende tendens til at mænd tager en lang uddannelse,” siger studiechef fra Aalborg Universitet Preben Sørensen, og kollegaen fra Fyn er enig.

”Det kommer an på, hvordan du formulerer problemstillingen. Det er ikke et problem, at flere kvinder starter. Det er et problem, at mændene tilsyneladende vælger uddannelserne fra. Mændene forsvinder,” konstaterer studiechef Per Christian Andersen fra Syddansk Universitet.

Det begynder i gymnasiet

Årsagerne til forskellene i antallet af mænd og kvinder skal ikke findes i frafaldsstatistikkerne. Den faldende interesse har i stedet rod i ungdomsuddannelserne. Aalborg Universitet har foretaget en undersøgelse af frafaldsmønstrene, og kommet frem til, at kvinder i lige så høj grad som mænd dropper ud. ”Det er ved selve indgangen til universitetet, at problemet skal findes,” siger Preben Sørensen. Det kan i den forbindelse betale sig at kigge nærmere på udviklingen på gymnasieuddannelserne, er studiecheferne fra Aalborg og Syddansk Universitet enige om. ”Færre drenge trives godt i gymnasiet, og vi oplever et fald i mandlige ansøgninger hele vejen rundt, undtaget det tekniske fakultet,” siger Per Christian Andersen.

Skal mændene hjælpes?

Flere universiteter har tidligere ført kampagner for at tiltrække flere kvindelige studerende især til de tekniske uddannelser. Derfor kan det være nærliggende at begynde at dreje fokus over på det modsatte køn. Et skifte som kan møde en umiddelbar undren i ligestillingsdebatten.

”Vi har oplevet en for hurtig reaktion og en kortslutning på det øgede fokus på mændene. Hvorfor er det lige pludselig et problem, at der er flere kvinder på uddannelserne´. Det er ikke det, vi taler om. Problemet er, at vi risikerer at stå med en stor procentdel af drenge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse,” siger Per Christian Andersen, der ikke mener, at diskussionen er decideret tabubelagt.

Preben Sørensen mener, at vi har at gøre med berøringsangst.

”Det er meget vanskeligt at få lagt en strategi omkring at rekruttere flere mænd til jurauddannelsen eksempelvis. En sådan kampagne vil møde nogle mentale blokeringer. På den måde kan man sige, at det er den anden side af medaljen i ligestillingsarbejdet.”

”Hvor universiteter har haft det som en bevidst målsætning at rekruttere flere kvinder, føler universiteterne sig hævet over at foretage en målrettet indsats imod en større rekruttering af mænd,” ifølge Preben Sørensen.

Det kan Eva Teilmann ikke nikke genkendende til. Hun oplever ikke, at en diskussion om manglende mænd til universiteterne er tabubelagt.

”Man skal være forsigtig med at begynde at råbe op, når der ikke er de store forskelle. Der vil gå mange år, før en eventuel forskel vil være udtalt.”

Rollemodeller baner vejen

Tabu eller ej er Syddansk Universitet begyndt at gå målrettet efter mændene. De har været opmærksomme på problemstillingen i et stykke tid og ser nu på, om beskrivelsen og tilrettelæggelsen af uddannelsen kan være skyld i barrierer. Det er ikke anderledes end kampagner for at motivere flere kvinder til typiske mandeuddannelser, ifølge Per Christian Andersen.

Konkret anvender universitetet studerende som ambassadører for de enkelte uddannelser. De unge skal således appelleres til via deres egne kanaler, hvilket kommer til udtryk ved, at populære sportsudøvere bliver sat i sammenhæng med uddannelserne.

”Vi fokuserer på fodbold- og håndboldspillere, som siger, at det er meget fornuftigt at tage en længere videregående uddannelse,” siger Per Christian Andersen.

Om det vil betyde en stigning i antallet af mandlige ansøgere vil tiden vise. Så må vi se, om andre universiteter vil følge trop og hjælpe mændene med at finde døren til universitetsverden.