En ny undervisningsform gør de studerende dygtigere til familie- og arveret på jura ved Aarhus Universitet. Før sidste års omlægning af faget bestod godt halvdelen af de cirka 400 jurastuderende, der hvert år melder sig for første gang til eksamen. Nu består ni ud af ti faget i første hug, og karakterniveauet er steget markant. Det konstaterer de to arbejdsheste bag omlægningen, Marianne Holdgaard og Ingrid Lund-Andersen.
”Ud fra den højere beståelsesprocent og det højere karakterniveau må vi svare ja til, at de studerende er blevet bedre til faget,” fastslår Ingrid Lund-Andersen.
Hun og kollegaen Marianne Holdgaard har i årevis som lektorer på Juridisk Institut undervist og givet karakterer i faget. De slår fast, at de stiller de samme grundlæggende krav til at bestå, som før, selvom de blandt andet har forkortet pensum.
”Vi kan nu pludselig se, at de studerende er aktive på en helt anden måde. De afleverer flere opgaver, og deres besvarelser er bedre. Når holdunderviserne, der også har undervist i mange år, oplever det samme, så er de studerende blevet bedre,” supplerer Marianne Holdgaard begejstret i sit konstant høje taletempo.
Skriv, skriv, skriv… og vær aktiv
Flere opgaver og mere aktiverende undervisning. Det er de afgørende årsager til, at de studerende er blevet bedre, mener Ingrid Lund-Andersen:
”Vi ved, at det, man lærer noget ved, er at være aktiv, selv løse problemer og at sige noget. At sidde stille i en time og bare tage noter, det lærer man ikke meget af. Det er heller ikke særlig sjovt. Grundlæggende tror jeg, faget er blevet sjovere,” siger Ingrid Lund-Andersen og griner over en indforstået bemærkning af Marianne Holdgaard. De to har blandt andet skabt en mere aktiverende undervisning ved at forbyde holdunderviserne at forelæse, som stod de i et auditorium. De skal ikke gennemgå hele pensum, men udvalgte dele og i højere grad svare på de studerendes spørgsmål om opgaverne.
Opgaver rettes af ældre studerende
De studerende skriver mange flere opgaver end før. Opgaverne matcher undervisningen og sværhedsgraden stiger, som ugerne går. De studerende får hurtig, men stadig grundig, feedback. Det fremhæver Marianne Holdgaard som en af de vigtigste opfindelser:
”Vi har meget målrettet trænet de studerende i at skrive bedre, fordi de også kan bruge det i andre fag.”
At de studerende afleverer flere opgaver og får mere feedback, skyldes blandt andet de 12 nye studenterinstruktorer. De har været på pædagogisk kursus, og er ansat til at rette og gennemgå opgaver på små hold med cirka 15 deltagere.
”Vi har klædt studenterinstruktorerne godt på, og vi snakker og mailer meget frem og tilbage, så de får den støtte, de skal. Vi må sige, studenterinstruktorerne har overrasket os meget. De er super dygtige,” siger Marianne Holdgaard.
Skeptiske undervisere
Mens studenterinstruktorerne gik positivt ind til de nye undervisningsformer, var mange af de eksterne lektorer på holdene skeptiske. De mente, at undervisningen fungerede fint, så hvorfor ændre den?
Den nye undervisningsform betyder, at holdunderviserne skal forberede sig på en ny måde. De skal slippe kontrollen og stille sig op uden helt at vide, hvor undervisningen ender. Det vakte også en vis skepsis, forklarer Marianne Holdgaard:
”En af holdunderviserne fortalte, at det giver en sikkerhed, når man fortæller alt det, der står i bogen. For så kan man gå fra undervisningen og vide, man har sagt det hele.” husker hun og fortsætter:
”Men det kan ikke hjælpe noget, fordi vi ved fra undersøgelser, at det alligevel ikke sider fast hos de studerende. Der skal noget mere til.”
Hun understreger, at de skeptiske har vendt rundt efterhånden, som de har fået erfaring med det nye:
”En af de skeptiske ringede nærmest hver gang, hun havde undervist for at fortælle, hvor glad hun var, og at det simpelthen gik så godt.”
Mindre højtidelig kommunikation
Ingrid Lund-Andersen mener en stor sidegevinst ved den nye undervisningsform er den forbedrede kommunikation mellem dem selv som forelæsere, holdunderviserne, studenterinstruktorerne og de studerende:
”Vi haft seminarer, møder og diskussioner, inddraget alle og bedt dem melde tilbage. Det betyder en helt anden form for kommunikation. Den er blevet mere uhøjtidelig.” Marianne Holdgaard tilføjer:
”De studerende har været friske til at skrive mails. Det har de aldrig rigtig gjort før. Det er dejligt, for så får vi et bedre indblik i, hvad de ikke forstår, og hvad de er tilfredse med.”
Ledelsen er blevet mere realistisk
Marianne Holdgaard og Ingrid-Lund Andersen fremhæver Torben K. Jensen, som en uundværlig hjælp til at omlægge undervisningen. Som leder af fakultetets Center for læring og uddannelse er han ekspert i universitetspædagogik. Han mener også, at de højere karakterer skyldes den nye undervisningsform, og ikke at niveauet er sænket, som flere kritikere påstår:
”Efter omlægningen af faget er der markant flere, der består. Man sænker ikke niveauet, fordi man beder de studerende læse mindre. Det her med, at niveau kan sikres med mængde er en kolossal misforståelse.”
Torben K. Jensen forklarer, at den radikale ændring af et fag på jura kun har været mulig, fordi ledelsen nu er mere realistiske.
”Før var opfattelsen, at fordi det måske er sidste gang, de studerende møder faget, skal de kunne alt på højeste niveau. Nu er opfattelsen, at familie- og arveret er de studerendes første møde med jura, som de senere kan vælge at specialisere sig i. Det er en vigtig erkendelse,” siger han og fortsætter:
”Den form for japperi, hvor man ville gennem alt medførte, at de studerende aldrig fik godt greb om faget. De kom derimod ud med en elendig forståelse af faget, hvor næsten halvdelen dumpede.”
Studerende er ikke dumme og dovne
Grundlaget for den nye undervisningsform er en større tillid til de studerende, forklarer Ingrid Lund-Andersen:
”Vores forudsætning er, at næsten alle studerende kan bestå faget i stedet for, at de er lidt dumme og ikke rigtig gider.”
Marianne Holdgaard nikker og siger, de mange der dumpede før omlægningen kunne være et udtryk for, at undervisningen ikke løftede opgaven: ”Du kan sige, vi nu har påtaget os et større ansvar for, at de studerende ikke dumper.”
Det ser ud til at lykkes. En evaluering viser, de studerende er meget tilfredse. En statistik viser, at næsten alle nu består faget.
Studielederen på jura Anne-Dorte Bruun Nielsen er også begejstret:
”Vi fortsætter helt sikkert med den nye undervisningsform i familie- og arveret. Om det breder sig til andre fag, må tiden vise,” siger hun.
Ny undervisning i familie- og arveret
Den ny undervisningsform betyder færre forelæsninger, flere holdtimer og mere gruppearbejde, der motiverer og forudsætter aktive studerende. Underviserne på hold fungerer mere som sparringspartnere end forelæsere. De gennemgår kun udvalgte dele af pensum.
En uge begynder med en forelæsning, hvor de studerende får overblik over et emne, som de går i dybden med på hold senere på ugen. Sidst på ugen afleverer de studerende gruppevis en opgave inden for emnet og mandag gennemgår en studenterinstruktor den grundigt. Et nyt emne introduceres på forelæsning tirsdag osv. De studerende løser langt flere opgaver end før på trods af, at faget er forkortet fra et til et halvt år. Nogle af opgaverne afleverer de individuelt til holdunderviserne. Der er en prøveeksamen via nettet. Den pågældende dag kl. 9 downloader de opgaven og sætter uret til at ringe fire timer senere. En time efter gennemgås den på universitetet.