Når man starter på en videregående uddannelse, er det en helt anden verden, man træder ind i. Mange oplever det som et kulturchok at komme fra en gymnasial uddannelse med faste deadlines til de frie læringsforhold ved universiteterne, hvor man selv er ansvarlig for at strukturere sin læringsproces. Nogle finder først ud af, hvordan de tilegner sig stof mest optimalt langt henne i forløbet, og mange skønne kræfter går ofte spildt, fordi de studerende ikke allerede fra studiestarten gør sig klart, at der er meget at hente ved at have fokus på studieteknik.

Motivation

Motivation er den vigtigste faktor på vejen til en bedre studieteknik. Der er imidlertid stor forskel på, hvad der motiverer den enkelte. En smutvej til bedre motivation kan opnås ved at opstille håndgribelige mål op for ens studietid. En rigtig god ide er at definere sine målsætninger for hvert semester. Målsætningerne bør være realistiske og konkrete, så de er nemmere at overholde. Et eksempel kan være følgende:

• Den samlede studieindsats for det næste halve år: Jeg vil gerne bestå fag A, B og C.
• Karakterniveau: Jeg vil bestå dette semester med et gennemsnit på minimum 7.
• Selve studieugen: Jeg vil deltage aktivt i undervisningen og stille spørgsmål til de dele af pensum, som jeg ikke forstår.

Når man definerer sine målsætninger, er det vigtigt, at man ikke stiller for høje krav til sig selv, da dette vil ende i skuffelse. I værste fald fører skuffelse til, at man dropper ud af studiet. Omvendt nytter det ikke noget, at man stiller for lave krav til sig selv, da målene skal give noget at stræbe efter. Kunsten er således at finde en gylden mellemvej.

Når målsætningerne er opstillet, kan man stille sig en "gulerod" i udsigt, hvis disse nås. Omvendt kan man også true sig selv med "pisken", hvis målsætningerne ikke nås. Det kommer an på ens personlighed og temperament hvilken af delene, der motiverer én bedst. Såvel i forhold til at nå målsætningerne som til at administrere "pisken" eller "guleroden" gælder det, at selvdisciplin er nøgleordet.

Koncentration

Koncentration er et centralt element i en bæredygtig studieteknik. Når man studerer, er det vigtigt at gøre sig selv klart, hvordan man indlærer bedst. Nogle arbejder bedst ved at høre musik under læsningen, mens de fleste har brug for så megen ro som overhovedet muligt. Overspringshandlinger kommer som regel af, at man ikke koncentrerer sig nok om stoffet. Hvis man læser hjemme, fristes man ofte til overspringshandlinger såsom at se fjernsyn, surfe på nettet, sms'e, ordne vasketøjet og så videre. Det er derfor en god ide at finde en læsesal, bibliotek eller lignende, hvor man kan koncentrere sig uden andre forstyrrelser.

Optimér din læsning

Nogle studerende læser uden at have en spørgende holdning til stoffet, hvilket ofte resulterer i, at de læser uden det store udbytte. Det anbefales at have en spørgende og positiv holdning til det læste pensum. Hvis man er negativ, påvirker det ens læsning, uanset om det er bevidst eller ubevidst. Nogle studerende får stort udbytte af at lave notater under læsningen.

Når man starter på nyt pensum, bør man starte med at danne sig et overblik. Dette gøres eksempelvis ved at se på bogens titel, indholdsfortegnelse, forord, sammenfatninger og evt. for- og bagside. På denne måde danner man sig et indtryk af, hvad man skal i gang med at læse.

Støder man under læsningen på fagtermer, hvis betydning, man ikke kender, gør man sig selv den største tjeneste ved at slå deres betydning op fra starten. Dels er det sandsynligt, at man støder på ordene igen, dels forbedrer man sin faglighed ved at kende deres betydning. Derfor er det en god ide at have opslagsbøger i nærheden.

Under læsningen er det vigtigt med nogle pauser. Hovedreglen er, at en indlæringsperiode på 20-40 minutter ad gangen giver det bedste resultat. Det behøver ikke være store og lange pauser - det kan blot dreje sig om, at man rejser sig for at lave mere kaffe, eller at man kigger ud af vinduet og tænker over det læste i et par minutter. Man kan også tage en gåtur for at få lidt frisk luft.

Et centralt tema i indlæringsprocessen er at finde ud af, hvad der er vigtigt i pensum. Hertil kan man opstille nogle vejledende parametre, såsom:

• Grundlæggende viden skal læses grundigt igennem.
• Sammenfatninger giver en indikation af, hvad forfatteren selv opfatter som det mest centrale.
• Emner, der tages op under forelæsningerne, indicerer, hvad forelæseren betragter som eksamensrelevant.
• Et blik på eksamensopgaver fra tidligere år kan hjælpe en med at spore sig ind på, hvilket niveau, der forventes til eksamen samt eventuelle temaer fra pensum, der går igen.