60 år efter at menneskerettighedserklæringen blev underskrevet i Paris, står menneskerettighederne stadig helt centralt. Det mener, dr. jur. og lektor i menneskerettigheder ved Københavns Universitet, Jonas Christoffersen.

"Menneskerettighederne er skrevet ind i forfatninger over hele verden, og er i dag forankret i regionale menneskerettighedskonventioner som den europæiske, den mellemamerikanske og den afrikanske - den europæiske union har sågar sit eget menneskerettighedscharter," forklarer han og fortsætter, "Der er sket en enorm ændring i verdens syn på menneskerettigheder over de sidste 60 år. Men det betyder jo ikke, at nu har man slået to streger under, og så er alt færdigt."

Akademisk interesse for menneskerettigheder

Det stigende fokus på menneskerettigheder gennem de sidste 60 år har også gjort sig gældende i den akademiske verden, forklarer Jonas Christoffersen og uddyber:

"Interessen er steget helt enormt, og det gælder både i forhold til udviklingen på regionalt, nationalt og lokalt plan. Hvis man ser på universiteterne, er der flere og flere professorater, og flere og flere der arbejder med menneskerettigheder. Der er flere, der tager ph.d.-grader i menneskerettigheder, og de er i større grad blevet en del af pensum på jura og andre uddannelser."

Jonas Christoffersen, der underviser i den Europæiske Menneskerettighedskonvention på Københavns Universitet, har selv mærket den stigende interesse for feltet.

"Der kommer flere til år efter år", fortæller han. Udbuddet af kurser om menneskerettigheder på universitetet er også steget markant.

"Vi har fag i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, i EU's grundrettigheder, ligestilling, FN-konventioner og så videre," siger han.

Erhvervsliv og menneskerettigheder

De senere års øgede fokus på virksomheders "sociale ansvar" har, mener Jonas Christoffersen, samtidigt betydet et øget fokus på menneskerettigheder inden for erhvervslivet.

"Hvis en erhvervsvirksomhed i Danmark for eksempel skal gøre forretninger i Vestafrika, så bliver den nødt til at overveje, hvordan menneskerettighedssituationen er der," siger han og understreger - "Man kan ikke længere som privat virksomhed bare gå ind i et land og så undlade at overveje den menneskeretlige situation. Vi ser virksomheder blive beskyldt for at overtræde menneskerettighederne ved børnearbejde og miljømæssige forhold og andre ting - menneskerettigheder er blevet et meget centralt spørgsmål for erhvervslivet."

Den stigende sammensmeltning af erhvervsliv og menneskerettigheder er af nyere dato forklarer Jonas Christoffersen.

"Jeg forlod advokatfirmaet Gorrisen, Federspiel og Kirkegaard for otte år siden, og var der i fem år. Og i den periode var der blandt andet en diskussion om, hvorvidt ØK kunne drive forretning i Burma på grund af den politiske situation der. Og dengang var holdningen vel at virksomhederne bare skulle drive forretning, og at det var staten, der skulle drive udenrigspolitik, "siger han og fortsætter: "Den sondring bruger man ikke længere, fordi man i dag ikke betragter det som at drive udenrigspolitik, når det drejer sig om menneskerettigheder. Det drejer sig derimod simpelthen om virksomhedernes brands - hvis man opdager, at en virksomhed driver forretning på en dybt uetisk måde, jamen så har de svært ved at omsætte deres produkter og hente den reelle indtjening, de ønsker."

Jævnlige menneskerettighedsbrud

Til trods for det stigende fokus på menneskerettigheder sker der dog jævnligt brud på dem i form af folkedrab, tortur, ulovlige fængsler og så videre. De mange menneskerettighedsbrud, mener Jonas Christoffersen, er problematiske, men forklarer:

"Der er vel ingen, der vil forvente, at samfundsudviklingen er fuldstændig strømlinet og går efter en snor, navnlig ikke på et globalt plan."

Og i forhold til USA's problematiske krigsførelse i Irak og Afghanistan siger han afsluttende:

"De to præsidentkandidater har jo været enige om, at Guantanamo og andet skulle høre op, fordi man var gået over stregen. Det viser, at det politiske system anerkender, at der er grænser for, hvilke midler man kan bruge selv i kampen mod en stats fjender - og det er vel trods alt det bedste bevis for, hvor betydningsfuldt kampen for menneskerettigheder har været."

Menneskerettighedserklæringen

I 1948 blev menneskerettighedserklæringen skrevet under i Paris. Erklæringen var det første centrale menneskerettighedsdokument efter 2. verdenskrig, og omhandler både politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.