Sara Ærthøj, Julie Østby og Ida Hannibal er alle praktikanter på Reppen, eller officielt: Danmarks Faste Repræsentation ved den Europæiske Union.

Repræsentationen ligger et par hundrede meter fra Europa-kommissionen. Det er et område i Bruxelles med blokke af stål og glas, hvor jakkesæt af begge køn tripper af sted, ind og ud ad sorte og sølvgrå benzinslugere. Der er formentlig et møde lige om hjørnet.

Møderne holder EU i gang, og enhver der vil kalde sig ekspert i EU bør opleve dem på egen krop. Det fortæller de tre praktikanter over en snak på Reppen.

Holder bredbåndet varmt

Sara fortæller om dagens tjans:

"Jeg har opdateret korrespondancen mellem Danmark og Kommissionen i en række sager om statsstøtte, og sendt det hjem til embedsmændene i Danmark," siger hun.

Ida har sendt dokumenter hjem om miljø, mens Julie har refereret et møde i Europa-parlamentet.

De tre praktikanter går ofte til møder, konferencer og seminarier. De skriver referater og holder bredbåndet varmt i dialogen mellem europæiske og danske embedsmænd.

Julie blev overvældet, da hun begyndte på Reppen:

"Det var ret vildt at sætte sig hen til sit skrivebord første dag, og så tikkede der bare 90 mails ind. Hvad skal jeg lige stille op med de her 1000 dagsordener, tænkte jeg."

De deltager ofte på egen hånd til møderne. Der ville ikke være tid eller mandskab til at deltage, hvis ikke praktikanterne var der. Ida understreger, at de ikke repræsenterer Danmark:

"Det er møder, som ikke har højeste prioritet for Danmark og som udgangspunkt ikke er noget, Danmark skal forholde sig til direkte. Vi er med for at vurdere, om der er noget, vi bør orientere om hjemme i Danmark."

Der arbejdes hårdt i EU's maskinrum

Møder, møder og så lige et til. Man skulle tro, der var grænser for, hvor spændende det er for en praktikant at trave mødelokalerne tynde. Men det er netop på møderne, du lærer EU's maskinrum at kende, forklarer Julie:

"Jeg er overrasket over, hvor mange arbejdsgruppemøder, der faktisk er. Altså basisarbejdet, hvor attacheer forsøger at blive så enige som muligt, inden det sendes op på ambassadør-niveau og senere på ministerråds-niveau, før det så af og til sendes tilbage til arbejdsgruppen. Den proces med at det sendes frem og tilbage, forestillede jeg mig ikke, før jeg kom herned," siger hun. Ida er enig:

"Det er imponerende, at man kan få EU-systemet til at rulle med 27 lande, der alle skal blive enige."

Den politiske halve time

Mødernes gang siger meget om, hvordan kulturen er i EU, forklarer Sara. Hun nævner, hvordan de mange formaliteter sætter sit præg på møderne, og giver et eksempel om de høflige fraser:

"Der er rigtig meget høflighed over møderne. 27 lande der hver bruger de første minutter på at takke Kommissionen for at have udarbejdet et dokument. Så forfra med næste land; vi vil gerne takke..." Sara griner, og Ida griner med, og fortsætter: 

"Når der holdes en pause på 10 minutter, så går der en halv time. Der tænker jeg som skandinaver, nå, lad os nu komme i gang."

Men Ida ser efterhånden anderledes på - ikke det akademiske kvarter - men den politiske halve time, der går, før møderne begynder, og før pauserne er ovre:

"Faktisk får det tingene til at glide lidt nemmere, hvis man holder længere pauser. For så kan man snakke mere uformelt."

Bureaukrati er også demokrati

Mange kritikere peger på bureaukratiet i EU med dagslange møder, hvor repræsentanter fra 27 lande sjældent bliver enige. Men Ida advarer mod at se for entydigt på bureaukratiet. For det er samtidig demokrati:

"Det er jo et legitimitetsspørgsmål, at alle 27 lande får mulighed for at udtale sig uden at blive afbrudt, hvis formandskabets mødeleder ikke mener, de tilføjer noget nyt, eller hvis han synes, nogle skal have mere taletid end andre."

Sara har flere gange oplevet, at der bliver lyttet meget til et lands særegne synspunkter. Det skete for eksempel for Danmark, da hun var til et møde, hvor diskussionen omkring nogle få punkter i et direktiv trak i langdrag:

"Det var en ret lille detalje, som alle andre lande var enige om ikke at gøre mere ved. Men formanden sagde: ‘fint, vi har aftalt, vi skal være enige, så det skal vi også. Så må vi tage en snak mere med Danmark," siger Sara og zoomer ud:

"De første møder jeg gik til, blev jeg generelt ret imponeret over, hvor meget formandskabet egentlig går op i at opnå enighed - også på mere ubetydelige punkter."

Formandskabet har magt

Formelt skal det land, der er formand for Ministerrådet i EU være upartisk overfor alle lande. Men følger man det daglige arbejde i EU, oplever man hvad det betyder at have formandskabet, forklarer Ida.

Alle arbejdsgrupper ledes af en repræsentant fra det land, der har formandskabet. Mødelederen fordeler taletid, prioriterer sagerne og konkluderer efter mødet, hvad der blev enighed om. Formandskabet prioriterer hvilke emner, der er vigtigst, og sender mails ud for at holde maskinen i gang på udvalgte områder.

"Der er ingen tvivl om, at et lands mærkesager og måde at lede på betyder meget for, hvordan det hele kører. Vi kan høre, hvordan attacheerne snakker om, at sådan var det ikke dengang, hvor det og det land havde formandskabet," fortæller Ida. Julie tager ordet:

"Det er også noget pressen lægger stor vægt på, altså at evaluere hvordan formandskabet har klaret sig. Og landet vil jo gerne have nået de og de mål, og fået en masse aftaler i stand på områder, det prioriterer højt."

Frankrig har formandskabet for tiden, og hvordan påvirker det så systemet? "Meget er på fransk," svarer Ida og griner. Hun fortæller, hvordan formandskabet deler merchandise ud og dekorerer indgangen til Rådet i nationale farver - for tiden Trikolorens blå, hvid og rød. Julie supplerer:

"Man kan mærke, Frankrig er meget ambitiøse i forhold til, hvad de vil nå på et halvt år."

Ekspertise kræver mere end EU-bøger

Sara, Julie og Ida er enige om, at de som praktikanter får et mere nuanceret og realistisk billede af EU, end fra lærebøgerne.

"Man får mulighed for at opleve møderne i praksis og se, hvad der sker i korridorerne. Der en hel masse viden, som man ikke lærer om i bøgerne," siger Ida. Et eksempel er, hvordan diskussionerne glider nemmere, når folk kender hinanden. Det gør arbejdet mere smidigt i de faste arbejdsgrupper, hvor det er de samme mennesker, der mødes, frem for de midlertidige grupper. De mange møder, kulturen, bureaukratiet og de mange uformelle kanaler og daglige rutiner giver de tre praktikanter et indblik i EU, som er nødvendigt for at kunne kalde sig ekspert i EU efter deres mening. Sara fortæller:

"Hvis man vil arbejde med EU senere, så er det en kæmpe fordel at have set, hvordan det fungerer og have en masse kontakter hernede."

Julie skrev opgave på universitetet om den socialpolitiske dagsorden. Hun har dog undervejs i sin praktik ændret syn på flere forhold:

"Nu hvor jeg arbejder med det, kan jeg se, at noget af det, jeg har skrevet, slet ikke passer. Jeg har helt sikkert indset, at teorien ikke altid afspejler virkeligheden, og hvor vigtig praktik i virkeligheden er."

Ida mener heller ikke bøgerne er gode nok til at få et reelt kendskab til EU:

"Jeg har gennem hele mit studie interesseret mig for EU, men jeg mener ikke, du kan sige, at du har specialiseret dig i EU, uden at have været i Bruxelles."

EU-Job lokker ikke rigtig

De har kun godt at sige om EU og er glade for deres praktik. Men Sara, Julie og Ida tøver alle på spørgsmålet, om de kunne tænke sig at arbejde i en af EU's institutioner:

"Nej, i hvert fald ikke i første omgang," siger Sara.

"Det handler også om, at man har lejlighed, kæreste, familie og planer derhjemme."

Julie er mere positiv overfor et job i EU, men afviser det også umiddelbart.

"Når jeg kommer hjem er mit største problem, hvad jeg skal skrive speciale om og så gøre min uddannelse færdig, men måske engang længere ud i fremtiden. Men det er ikke noget, jeg sådan går målrettet efter."

Det gør Ida heller ikke. Hun vil gerne arbejde med EU som emne, men i første omgang i Danmark:

"Jeg vil også gerne have familie på længere sigt, men nok helst i Danmark. Jeg har mødt for mange rodløse diplomatbørn, der er blevet flyttet rundt." Ida kommer dog med en lille åbning:

"Okay, jeg er da blevet lidt mere nysgerrig om det her Concours-show (Red: Udvælgelsesprøve for alle ansøgere til job i EU-institutioner), men folk bruger jo et år på at læse op til den, så vi må se."

I første omgang er der en EU-praktik at gøre færdig. Der venter et møde om hjørnet.

Tre praktikanter på Reppen

Den Faste Danske Repræsentation i EU (også kaldet Reppen) har 10 praktikanter i seks måneder ad gangen. Djøf Studerende har interviewet tre af dem:

Julie Østby, 25 år (t.v.)

Kandidatstuderende i Europæiske Studier på Aalborg Universitetet. Arbejder med presse og social- og beskæftigelsespolitik.

Godt råd: "Sæt dig ind i det grundlæggende om EU, før du tager i praktik. Så undgår du at føle dig alt for forvirret."

Sara Goul Ærthøj, 26 år (midten)

Kandidatstuderende i jura på Københavns Universitet. Arbejder med konkurrence-, erhvervs- og sundhedspolitik. Hun er stagiairerepræsentant for Djøf i Bruxelles.

Godt råd: "Praktikanterne sidder med hver sine emner. Så det er en god ide at gøre dig tanker om, hvad du mere konkret vil arbejde med, før du søger."

Ida Hannibal, 25 år (t.h.)

Kandidatstuderende i statskundskab på Københavns Universitet. Arbejder med miljøpolitik og tværgående sager.

Godt råd: "Tag selv initiativ og opsøg opgaver, du vil arbejde med. Der er ingen, der tager dig under armen hele tiden. Det er en udfordring, men du lærer meget af det".

Facts om praktik - penge, råd og merit

Hvis du vil have merit for et praktikforløb, skal du søge Studienævnet om godkendelse, før du tager af sted.

De fleste samfundsvidenskabelige studerende kan få merit for relevante praktikforløb i forhold til uddannelsen.

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor mange ECTS-point, man får merit for. På jura i København får man 10 point i merit for et halvt års praktik, mens en på statskundskab i København kan få 30 point, altså fuld merit, og vil derfor ikke blive forsinket med studiet.

Du kan få SU med til udlandet, og de fleste praktiksteder giver tilskud til bolig og måske til rejsen frem og tilbage.

Djøf Studerende har i samarbejde med Udenrigsministeriet udarbejdet retningslinjer for en praktikaftale.