Et stort antal unge djøfere stiller op som kandidater til Europa-Parlamentsvalget i 2009. Deres unge alder og begrænsede politiske erfaringer gør dem ikke til dårligere repræsentanter for Danmark i EU end de ældre kandidater. Det mener både pressechef for Europa-Parlamentet i Danmark Jens Jensen og EU-ekspert Marlene Wind.
"Der er et gammelt ordsprog, der hedder, nye koste fejer bedst, men de gamle koste ved, hvor skidtet ligger" - sådan svarer pressechef for Europa-Parlamentet i Danmark Jens Jensen på spørgsmålet om hans holdning til de mange unge kandidater, der stiller op til Europa-Parlamentsvalget i 2009. Trods umiddelbart forskellige kompetencer fra ældre kandidater er han udmærket tilfreds med de mange unges kandidaturer.
Samme forhold for yngre og ældre
EU-ekspert og leder for center for europæisk politik på Københavns Universitet Marlene Wind er af samme holdning. Hun ser heller ikke noget negativt i kandidaternes unge alder.
"De unge kandidater - hvis de altså bliver stemt ind i Europa-Parlamentet - kan dog godt få problemer med at finde fodfæste i starten," forklarer hun og fortsætter:
"Det vil tage dem rigtigt lang tid at komme ind i stoffet, forretningsgangen og de forskellige netværk og lære at forstå, hvordan Parlamentet fungerer, og hvordan de får deres indflydelse gjort gældende - der skal jo noget politisk erfaring til, før man får denne her viden."
Marlene Wind mener ikke, at de unge kandidater få sværere ved at tilpasse sig i Parlamentet end de lidt ældre.
"Altså man kan jo sige, at situationen ikke er dårligere for de unge end den er for en landskendt politiker, som måske aldrig har været i Europa-Parlamentet eller måske aldrig har beskæftiget sig med Europa-politik," forklarer hun.
Unge kandidater koster ikke indflydelse
Stik imod klassiske fordomme mener Marlene Wind heller ikke, at alder er af afgørende betydning i forhold til at få sine mærkesager igennem i Europa-Parlamentet. Det er mere afhængigt af hvilke alliancer, man opbygger, og hvilke koalitioner og partigrupper, man indgår i, og hvad stemningen er for ens mærkesager i de grupper, man indgår i. Yngre Europa-Parlamentarikere får ikke automatisk mindre respekt på grund af deres alder, forklarer hun.
"Hvis man er arbejdsom og dygtig og mestrer de europæiske sprog og i det hele taget kan begå sig på de bonede gulve - så er det nærmere en fordel at være ung vil jeg sige i forhold til en garvet landspolitiker, som ikke kan sætte to grammatisk korrekte sætninger sammen på engelsk."
Ligesom Marlene Wind mener Jens Jensen fra Europa-Parlamentet, at arbejdsindsats og indstilling går forud for alder.
"I og for sig betyder det ikke noget man er ung," forklarer han og understreger samtidigt, at han ikke frygter for, at Danmark vil miste indflydelse i Europa-Parlamentet, hvis nogle af de mange unge kandidater bliver stemt ind. "De kan sagtens få indflydelse, hvis de lægger det arbejde i, der kræves," fortæller han.
Frisk luft i Europa-Parlamentet
Udover at være i stand til at repræsentere Danmark på lige fod med ældre kandidater mener Marlene Wind også, at de yngre kandidater, hvis de bliver stemt ind, kan være med til at bringe frisk luft inden for dørene i Europa-Parlamentet og måske endda rykke lidt ved de slagne måder at gøre tingene på i Parlamentet.
"Jeg tror, at de unge måske ville kunne bidrage med en anden måde at tænke og gøre tingene på og bygge nogle nye alliancer op på tværs af de eksisterende," forklarer hun.
Samtidigt mener Marlene Wind, at de unge kandidater kan være med til at vække de unge danskeres generelt manglende interesse for EU - et forhold hun mener, Danmark kæmper en hård kamp med, hvor forestillingen om, at EU ingen betydning har for deres liv, er udbredt blandt de unge. Ikke overraskende er hendes holdning til de mange unge politikeres kandidaturer til Europa-Parlamentet derfor også positiv.
"Jeg synes da, det er glædeligt, at det ikke kun er politikere, som har udtjent deres værnepligt på den nationale scene, som stiller op, som egentlig bare bruger Europa-Parlamentet som en retræte. Jeg vil da sige, hellere de unge uerfarne politikere end elefanternes gravplads," fortæller hun.
Problem at der ikke er flere trækplastre
En ting bekymrer dog Marlene Wind i forhold til de mange unge kandidater. Og det er den bagvedliggende tendens, muligheden for deres kandidaturer repræsenterer - at der ikke er større konkurrence om at få plads på opstillingslisterne, og at der ikke er tungere og landskendte politikere, der stiller op som kandidater, er noget Marlene Wind ser med skepsis på.
"Altså det siger jo noget, at de unge kan komme til så forholdsvist let; at vi stadig har den her opfattelse af Europa-Parlamentet som et sted, man ikke ofrer sin tid på, hvis man er en landskendt politiker," siger hun.
Jens Jensen fra Europa-Parlamentet hilser alle de unge poltikeres kandidaturer til Europa-Parlamentet velkommen, men har også sine bekymringer. De går på den folkelige interesse for det kommende Europa-Parlamentetsvalg og stemmedeltagelsen her. At erstatte et trækplaster som Poul Nyrup, der ikke stiller op til næste valg, er ikke lige til, mener han.
"I 2004 stemte hver fjerde af dem, der stemte, personligt på Poul Nyrup Rasmussen. Og det kan blive svært for de yngre kandidater deres mange kvaliteter til trods at samle og mobilisere så mange stemmer," forklarer Jens Jensen.
Hårde odds for de unge kandidater
De mange partier og det store antal kandidater giver samtidigt de unge håbefulde EU-politikere hårde odds. Det gælder virkelig om at kridte skoene, hvis ønsket om at komme til Bruxelles og føre europa-politik i Parlamentet skal realiseres, forklarer Jens Jensen.
"I øjeblikket har vi kun 14 medlemmer af Europa-Parlamentet, og de er fordelt på syv forskellige partier og bevægelser, og det vil sige, at for hvert enkelt parti er der ikke ret mange, der kan blive valgt, og for nogle af de mindre partier vil man nok regne med, at det kun er spidskandidaten, der bliver valgt - så det gælder altså om at komme frem i forreste linje, ellers er chancerne ikke gode." Marlene Wind ser også med skepsis på de unge og mere ukendte kandidaters mulighed for at blive stemt ind.
"Når folk står i stemmeboksen til Europa-Parlamentsvalget, jamen så stemmer de på kendte ansigter og ikke efter partibogen. Og der er det måske ikke lige de unge, der er de mest iøjnefaldende. Så jeg tror ikke nødvendigvis, at vi skal regne med, at det er dem, der bliver stemt ind," forklarer Marlene Wind. Hun gør dog opmærksom på, at hvis det lykkes de unge kandidater at mobilisere de yngre vælgere, så kan det da godt være, at de har en god chance.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet består af politikere fra EU's medlemslande valgt for en periode af fem år ved direkte valg i de enkelte lande. Efter udvidelsen med Bulgarien og Rumænien pr. 1. januar 2007 vil der frem til Europa-Parlamentsvalget i 2009, være 785 medlemmer af Parlamentet, hvoraf 14 medlemmer er danske. Efter valget i juni 2009 vil Danmark have 13 medlemmer. Ved Europa-Parlamentsvalget den 13. Juni 2004 var stemmeprocenten i Danmark på 47,89 %.
Til sammenligning kan det nævnes, at valgdeltagelsen ved sidste folketingsvalg den 8. februar 2005 var 84,5 %.
Kilde folketingets EU-oplysning.
De unge kandidater
Af unge kandidater, der er stillet op til Europa-Parlamentsvalget i juni 2009, kan blandt andre nævnes:
Fra Venstre: Jens-Kristian Lütken, 28 år og Jan Winther 26 år.
Fra Det radikale Venstre: Anne Elizabeth Kamstrup, 22 år og Lotte Rod, 22 år.
Fra Dansk Folkeparti: Morten Messerschmidt 27 år.
Fra Socialdemokratiet: Marie-Louise Lunderød, 21 år.
Fra Junibevægelsen: Charlotte Walkusch 27 år.
Fra De Konservative: Mette Abildgaard Jacobsen, 19 år.
Fra Socialistisk Folkeparti: Emilie Turunen 24 år.