Selvom det talte ord er en del af de fleste juristers hverdag, er det ikke de retoriske færdigheder, de nyuddannede jurister skriver på CV'et, når de står på spring til deres første job. De har en solid bagage i form af jura og argumentation, men til gengæld er den retoriske værktøjskasse ofte begrænset og ikke en del af deres uddannelse.
En ret uden opskrift
Problemet er, at nyuddannede jurister i mange tilfælde er overladt til sig selv. Der er ingen, der giver feedback på den mundtlige fremstilling. Det eneste, du som jurist kan vurdere din egen præstation på, er sagens udfald. Hvis det er den eneste målestok, hvordan skal du som nyuddannet jurist erfare, hvad du præcist gør godt, og hvad du gør dårligt? Og hvordan skal du vide, om andre forstår dit budskab? Og vigtigst - hvordan skal du så forbedre dig?
Den begrænsede prioritering af den mundtlige fremstilling kan have konsekvenser - det kan i værste fald betyde, at dit budskab ikke bliver forstået og dermed at argumentationen falder til jorden. For at opnå et godt resultat, er det ikke nok at kunne retsplejeloven fra ende til anden. Det handler kort sagt om at brænde igennem med dit budskab, så både dommer og domsmænd forstår sagen fra dit synspunkt.
Overvejelser om ingredienser
Bevidstgørelse af den måde du udtrykker dig på, i form af kropssprog og tale gør, at du forholder dig til dit eget udtryk, og hvad dette signalerer. At nogen observerer og sætter ord på din fremtoning, giver derfor grobund for en kritisk refleksion af, hvordan du kan kommunikere bedre og mere præcist til dommer og domsmænd. Selvom du har en klar forestilling om din egen fremtoning, er det ikke nødvendigvis den samme, som din modtagers. Du opfatter måske selv, at dit taletempo er almindeligt, hvorimod en domsmand kan opleve, at det går så stærkt, at det nærmest bliver uforståeligt. For at få en forståelse af hvordan du fremstår over for andre, er det derfor vigtigt at udefrakommende sætter ord på, hvordan de opfatter dig, og den måde du fremstiller sagen på. Kropssprog og tale er ingredienser, der påvirker domsmænds opfattelse af såvel dig som dit budskab. Afhjælp dine svagheder og udnyt dine forcer.
Den hemmelige ingrediens
For at din mundtlige fremstilling skal lykkes, handler det i bund og grund om at fange lytterens opmærksomhed. Det lyder måske banalt, men det har en afgørende betydning for, hvordan domsmænd forstår sagen. Som en politifuldmægtig rigtigt nok siger:
"Hvis jeg ikke kan få et forhold til de tre mennesker, der sidder oppe bag skranken, så lytter de ikke til, hvad jeg siger." Dette kan i sidste ende have betydning for sagens udfald. Domsmænd er ikke jurister, og for at de tilslutter sig din udlægning af sagen, må du derfor overveje, hvilke virkemidler du tager i brug. For at opnå domsmændenes opmærksomhed, drejer det sig om at gøre sagen spændende og vedkommende. Spændingen bliver ikke inkorporeret ved et formelt juridisk sprog, som til tider kan være uforståeligt for udefrakommende. Forsøg at lege med sproget, og brug dagligdags ord og metaforer, som domsmændene kan forstå. Små justeringer og variation i stemmeleje, taletempo og en klar struktur, giver et godt overblik og gør sagen let at huske. Det altafgørende for at fange lytternes opmærksomhed er, at du lever dig ind i din kommunikation. Så kan dommer og domsmænd ligeledes leve sig ind i det, du siger.
Rettens eftersmag
Retorikken giver dig konkrete metoder til at målrette og konkretisere din mundtlige fremstilling. De væsentlige ingredienser i retten er struktur, tempo og forståelig tale sammen med engagement i form af kropssprog. Oplæsninger skal være forståelige, fremlæggelse af beviser skal være strukturerede og proceduren skal fremstå interessant, relevant og vedkommende. Gennem alle forhold er det vigtigste at huske modtageren - modtageren skal forstå budskabet og opgaven er, at bruge retorikken til, at få dem til det. Det drejer sig om at blive bevidst om dit eget udtryk og den måde, du skal kommunikere til domsmændene på. Juraen er selvfølgelig hovedingrediensen, men det kan du allerede - næste skridt, som giver retten smag, er det retoriske.
Artiklen tager sit udgangspunkt i et projekt i Kommunikation på RUC. Under projektet har 4 studerende fulgt to politifuldmægtige i deres arbejde og derigennem identificeret deres retoriske styrker og svagheder. Ud fra observationer og de rammer, som anklagerne arbejder under, blev et undervisningsforløb tilrettelagt og udført. Formålet var at forbedre de to politifuldmægtiges retoriske evner.