Mennesker lærer forskelligt, og mange bliver mere produktive, hvis de tegner et portræt af dem selv, når de lærer og arbejder.
Det har Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet nu taget konsekvensen af, og bedt 2000 af deres nye studerende om at få sig en læringsprofil. Det er skolens leder af Learning Styles Lab, Ole Lauridsen, der står bag:
"Der er stor forskel på, hvordan vi lærer. Hos nogle sidder teorien bedst fast, når musikken spiller i baggrunden, og man flyder på sofaen. Sådan har jeg det selv for eksempel. Andre skal have ro og mange pauser, mens en tredje gruppe helst skal afprøve teorien i praksis, før de forstår den."
Men det drejer sig ikke kun om omgivelserne, men også om hvilken måde, man omsætter informationer til viden og evner:
"Nogle har brug for at inddrage sig selv og egne erfaringer for at forstå tingene. Det kan man ved at diskutere stoffet. Nogle har brug for at diskutere hele setup´et. Andre vil helst sidde med det selv og fordybe sig i en tekst eller ganske enkelt bare lytte," siger han.
De, der lærer bedst ved at lytte, skal turde stoppe med at tage noter, fordi det ellers forstyrrer. Det er dog, de færreste der lærer godt ved bare at lytte. Kun en femtedel af alle studerende får et læringsudbytte ved en forelæsning, forklarer Ole Lauridsen.
Traditioner er en barriere
En læringsprofil er et håndgribeligt værktøj, du kan anvende, så snart den er færdigbrygget. Det er en styrke, mener Ole Lauridsen:
"Profilerne er ikke dyb teori. Det er jordnært, og noget alle kan forholde sig til."
Ole Lauridsen har en fortid som lektor i tysk, men i de sidste ti år har han også forsket og uddannet sig i, hvordan vi alle går rundt og lærer på forskellige måder. Det er der hårdt brug for at vide mere om, fordi der er mange fordomme om, under hvilke forhold, vi bedst klarer studierne. For eksempel tror mange, at man lærer bedst foran et skrivebord uden forstyrrelser i timevis, og at det altid er en god ide at tage note til forelæsninger. Men det er en misforståelse i de fleste tilfælde, understreger han.
Forstå studiekammeraters behov
Du bliver ikke alene klogere på dig selv med en læringsprofil, men også på dine medstuderende. Du forstår, at andre lærer anderledes end dig, og at der kan være god fornuft i at variere undervisningens form eller gruppens måde at arbejde på.
"Når man kender til læringsforskelle, bliver man tolerant overfor, hvordan andre lærer. Fnidder i klassen stopper," konstaterer Ole Lauridsen.
I det kommende år vil han sammenligne de studerende, der har fået en læringsprofil med de, der ikke har. På den måde kan han danne sig et billede af, hvordan profilerne påvirker de studerendes læring.
Læs mere om projektet på Learning Styles Lab webside - klik på linket til højre.
Er læringsprofiler virkelig så gode?
Fire skeptiske spørgsmål til Ole Lauridsen, leder af Learning Styles Lab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet:
Er profilerne ikke banale - de fleste ved jo, at nogen lærer bedst i praksis? Jo, men det gør dem ikke ubrugelige. Vi er oppe imod en kolossal tradition om, hvad gode studerende gør for at blive dygtige og kloge. For eksempel at man bør læse ved et skrivebord i ro og fred. Men der er flere end man forestiller sig, der lærer på andre måder end traditionerne byder. Her er et meget jordnært redskab til at finde og bruge sine styrker.
Er der dokumentation for, at profilerne batter noget? Ja, der er lavet mange undersøgelser og ph.d.-afhandlinger, der dokumenterer, det er effektivt at benytte sig af læringsstilsprofiler. Vi håber da også at kunne se, at vi får et lavere frafald blandt dem, der har lavet sig en profil og fået vejledning fra os, end dem der ikke har, og at de samtidig får bedre karakterer.
Burde man ikke i stedet bruge penge på flere holdtimer og mindre hold? Noget af det unikke ved læringsstilsprofiler er, at de er billige og nemme at gå til. Det arbejde, vi har haft med det på Learning Styles Lab er ganske beskedent. Der er ikke noget at komme efter der.
Hvorfor er det ikke blot underviserne, der bør kende til læringsstile og blive bedre? Der er grænser for, hvad en underviser kan yde. Det sidste ansvar for læringssucces er den enkeltes. Vores viden kommer ud fra egne behov, og den viden vi har i forvejen. En lærer kan ikke ramme alle. Derfor skal den enkelte kende strategier for at kunne udnytte sine evner bedst muligt.
Lav din egen profil
På learningstyles.net kan du få dig en læringsstilsprofil. Det koster 5 dollars. Profilen kan vælges i en dansk oversættelse, men bygger på en amerikansk forskers teori og program.
Du skal først oprette dig som bruger, dernæst vælge "BE Ages 17 and older" og så betale for adgang. Det tager cirka en halv time at lave profilen.
Programmet omsætter dine svar til en oversigt over, hvordan du lærer bedst, og indeholder råd og strategier. Rapporten er i forskellige længder: 2, 5 eller 20 sider.
Der er ikke forskel på studerende og andre. Alle lærer døgnet rundt og kan med profilen blive mere produktiv, når man skal forstå nyt og vanskeligt stof. Derfor bliver profilerne også brugt af blandt andre personaleledere.
Aha-oplevelser om min læringsprofil
Jeg har skrevet artiklerne om læringsstile for Djøf Studerende. Det sker af og til, at man går hen og skriver sig varm på en artikels emne. I dette tilfælde blev jeg temmelig lun på at få mig en læringsprofil. Hvem vil ikke gerne finde genveje til at blive et geni?
Vupti, så lå der et print af, hvordan jeg lærer bedst. Umiddelbart tænkte jeg; tja-bum-bum. Spørgsmålene handlede om min foretrukne arbejdstid på dagen og temperatur, spisevaner og meget andet.
Når jeg i forvejen er afklaret med, at jeg arbejder bedst om aftenen hen over midnat og med musik i baggrunden, var det ikke den store aha-oplevelse ved at læse profilens råd om at lave de vigtigste opgaver i det tidsrum og med instrumental musik i baggrunden. Det var jo det, jeg lige havde fortalt databasen, doh!
Ikke helt godt med gruppearbejde
Jeg svarede også på spørgsmål om, hvordan jeg har det med at arbejde med andre, andres metoder og struktur og arbejde med flere opgaver på en gang.
I min læringsprofil lød analysen på, at jeg har en stærk præference for at multi-taske, og at jeg: "...gerne vil klare opgaver på min egen måde ud fra egne erfaringer. Har man en ikke-konform holdning (det har jeg), betyder det, at man ikke kan eller vil underkaste sig pres fra andre. I en læringssammenhæng har begrebet en lidt anden betydning: Man stoler på sig selv og vil gerne finde løsninger uden at få besked på hvad man skal gøre, og hvordan man skal gøre det."
Fint, fint. Tænkte jeg, men læste så videre: "Når en ikke-konform holdning til læring udarter i det ekstreme, kan den virke som et regulært oprør på andre, og den kan lukke døre."
Ups. sådan en type kunne godt være mig på en træls dag. Aha. En banal pointe, jeg ikke havde tænkt på før.
Sådan havde jeg det også med spørgsmålene om gruppearbejde. Det har jeg et had/kærlighedsforhold til. I profilen får jeg følgende råd til at tackle det: "Brainstorm med en anden person og arbejd så alene et stykke tid." Aha.