Strategisk tankegang og politik har aldrig været min stærke side. Og jeg har egentlig heller aldrig interesseret mig synderligt meget for det. Jo, jeg fandt det politiske spil fascinerende fra beskuerens side, men aldrig drømte jeg om, at jeg kunne gå hen at blive en aktiv spiller i forsøget på at påvirke den politiske dagsorden. Men pludselig, på under en uge i maj måned, havde jeg været til deputation i Uddannelsesudvalget, haft møde med et par udvalgte uddannelsesordførere og en artikel og et par læserbreve underskrevet med mit navn lå kun og ventede på at blive bragt i morgendagens aviser. Hvordan var jeg lige endt der?

Kort tid efter, at jeg gik ind i Djøf Studerende som aktivt medlem, blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Min ambition og fokus var at styrke den interne organisation og kort sagt gøre det nemmere for baggrundsgrupper og foreninger at lave en masse spændende arrangementer med videre for vores medlemmer lokalt på de forskellige studiesteder. Men som Anders Carøe Bylling (formanden for Djøf Studerende) har beskrevet i de sidste par numre, er Djøf Studerende mere end bare billig forsikring og foredrag. Der er masser af politiske emner, som påvirker os studerende i vores hverdag. Og som en fagforening, der repræsenterer over 14.000 studerende medlemmer, er det emner og spørgsmål, vi skal prøve at påvirke! Indrømmet, at vi ikke hidtil har været den mest synlige spiller på den politiske bane. Det er vi i fuld gang med at gøre noget ved. Dog må vi erkende, at en stor og vigtig del af det politiske arbejde foregår uden for avisens spalter og fotografernes skærende blitz.

SU-spørgsmålet

SU-spørgsmålet er et af de politiske emner, der har utrolig stor betydning for os som studerende. Vi er privilegerede at leve i et land, der prioriterer uddannelse og forsøger at give alle en lige adgang til at få en videregående uddannelse. Og her er SU´en et hjælpende skridt på vejen. Men med udgifter til bøger, husleje og stigende madvarepriser slår den ikke helt til. Så rigtig mange af os har et studierelevant job - dels for at supplere SU'en, så det faktisk er til at leve et rimeligt liv, dels for at tilegne os kompetencer, der gerne skulle gøre os uimodståelige overfor en kommende arbejdsgiver. Men på kort sigt har vi også i vores studie glæde af de studierelevante jobs - de gør pensum levende og sætter de tørre ord og hypoteser i forhold til virkeligheden, men erhvervslivet efterspørger også vores arbejdskraft og kompetencer. Der skal dog være en balance. Studiejobbet skal ikke fylde mere end studiet og naturligvis heller ikke mere, end det antal timer undersøgelser anbefaler, nemlig cirka 15 om ugen. Samtidig skal fribeløbet også være sådan at man faktisk kan arbejde 15 timer om ugen, uden at skulle tilbagebetale SU.

SU-genforhandling

Så da SU'en skulle genforhandles, meldte Djøf Studerende sig på banen, med en målsætning om, at der skal være sammenhæng og fornuft i SU-ordningen og grænserne for fribeløbet. Ved at deltage aktivt i debatten i de landsdækkende medier og ved at prøve at sætte fokus på vores rationelle Djøf-tilgang forsøgte og forsøger vi at pointere at systemet som det er i dag, ikke altid er skruet logisk sammen - der mangler sammenhæng og konsekvens. Men hvordan kunne vi lige sælge det til de politikere, der i sidste ende skulle indgå forliget?

Et foretræde for Uddannelsesudvalget blev arrangeret. Anders og jeg fik sammen med Politisk Afdeling i Djøf finpudset vores præsentation og givet vores argumentation lidt kant, og et par timer efter sad vi så på en bænk på udvalgsgangen og ventede på at blive kaldt ind til deputation. 15 minutter til at præsentere og besvare udvalgets spørgsmål om et mange-facetteret spørgsmål. Vi gjorde vores bedste, besvarede provokerende spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne, og inden vi havde set os om, var tiden gået. Men vores fokus havde tilsyneladende sympati blandt flere af udvalgsmedlemmerne. Da vi få minutter efter atter stod på udvalgsgangen gik døren forsigtigt op og flere kom ud og gav os positiv feedback på vores vinkling af spørgsmålet og ytrede interesse for et muligt samarbejde. Så Politisk Afdeling måtte igen på arbejde, og et møde med udvalgte medlemmer af Uddannelsesudvalget, som kunne tænkes at tale for vores sag i forbindelse med SU-forhandlingerne, blev sat i stand. Vi havde et meget konstruktivt møde, hvor vi virkelig fik indblik i hele processen i politik med hist at hugge en hæl og klippe en tå for at nå til enighed på tværs af partierne. Samtidig havde politisk afdeling udarbejdet noget yderst brugbart materiale med beregninger og så videre, som politikerne kunne bruge videre i forhandlingerne.

Det virkede

Som man kan se på det endelige forlig, så lykkedes det os faktisk at få nogle af vore tanker igennem. Fribeløbet blev hævet, så man i dag faktisk kan arbejde de anbefalede cirka 15 timer om ugen, uden at skulle tilbagebetale SU. Ligeledes fik vi gjort opmærksom på at flere ministerier faktisk sætter standarden for studiejob på 20 timer om ugen, hvilket naturligvis ikke kan være rigtigt, da staten derved er med til at forsinke de studerende, som alle gerne vil have færdige til tiden. Vi så derfor gerne, at der blev indført en officiel anbefaling af 15 timer om ugen, men det blev ikke i denne omgang. Alt i alt var det derfor positivt at konstatere, at det faktisk er muligt at præge det politiske system, der alt for ofte virker tungt og ugennemskueligt.