I sommeren 2001 blev Chaman Shah Kazimi anholdt af Taleban i det centrale Afghanistan. Årsagen var, at han havde for langt hår og dommen lød på en uges barsk fængselsophold. I dag er det brutale styre afsat, Taleban-krigerne er fortrængt til de sydligste provinser, terroristtræningslejrene er lukket og Chaman læser statskundskab ved Kabul Universitet. Sammen med syv andre studerende forlod han for første gang Afghanistan for at deltage i konferencen Young Atlanticist Summit, som blev afholdt parallelt med NATO's topmøde den 2.-4. april 2008 i Bukarest, Rumænien. Topmødet var NATO's
hidtil største og blev afholdt i det enorme præsidentpalads, som blev bygget af Ceausescu i det kommunistiske regimes sidste leveår. Den kolde krig er slut, Rumænien er blevet medlem af NATO og EU og topmødet var landets mulighed for at vise resten af verden, at man er forpligtet på euro-atlantisk integration og at det stadig relativt fattige land også er i stand til at bidrage. Og det lykkedes tilsyneladende i høj grad.

Rollespil for de unge

Ungdomskonferencen bød på taler og diskussioner med nogle af verdens politiske ledere samt en simulation af et møde i det Nordatlantiske Råd, som er NATO's højeste myndighed, hvor beslutninger træffes ved konsensus. Dagsordenen for mødet var en diskussion af NATO's rolle i forhold til energisikkerhed og alle delegationer skulle varetage deres landes nationale interesser på dette område. Der gik dog ikke lang tid, før der var breaking news: En olietanker var blevet kapret af Al-Qaeda i Middelhavet og havde kurs mod Marseille, hvor mennesker og miljø var i overhængende fare. Det lykkedes i sidste minut at opnå konsensus både om en overordnet energisikkerhedspolitisk strategi samt en reaktion på bådkapringen. Frankrig ville selv indlede en militær aktion med specialstyrker, NATO ville tilbyde begrænset logistisk støtte og øge den maritime overvågning i Middelhavet. Hvilket efter alt at dømme ikke er et helt urealistisk udfald.

Tilbage til virkeligheden

Men mange andre emner end energisikkerhed blev berørt, specielt indsatsen i Afghanistan. George W. Bush slog i sin tale fast, at det er nødvendigt at "kæmpe mod terroristerne i Afghanistan, da vi ellers vil møde dem på vores egen jord", mens den britiske udenrigsminister David Miliband tilføjede, at "ingen tror, at militæret er det eneste svar i Afghanistan." Det var også NATO's generalsekretær Jaap De Hoop Scheffers pointe, da han fokuserede på samarbejdet med civile organisationer. Både førstedame Laura Bush, den afghanske præsident Hamid Karzai og den hollandske præmierminister Jan Peter Balkenende fokuserede på de fremskridt, der er sket i Afghanistan, som må udbygges i samarbejde med især FN: Fem gange flere børn går i skole nu end under Taleban, kvinder har mere menneskelige vilkår og de fleste har adgang til basale sundhedsydelser. Men grundlæggende sikkerhed er en klar forudsætning. Og som NATOs tidligere øverstkommanderende i Europa er citeret for i Time Magazine (7. april 2008): "Tag ikke fejl, NATO er ikke ved at vinde i Afghanistan. Med mindre denne realitet forstås og der handles hurtigt, er Afghanistans fremtid trøstesløs." Han henviser til, at de 47.000 nuværende NATO-soldater er et godt stykke under, hvad der vurderes nødvendigt.

En hurtig omgang

Efter mindre end 48 timer havde hovedpersonerne forladt scenen i Bukarest. Statisterne - de 10.000 indkaldte politibetjente - vendte hjem til deres lokale politikredse, publikum - de 3.500 journalister - tog videre til næste forestilling og tilbage står indtrykkene fra forestillingen. Organiseringen og afviklingen af et sådant topmøde er fascinerende. Som var det klassisk ballet, var koreografien perfektioneret i intervaller af sekunder, når kortegerne med blå blink dansede gennem Bukarests afspærrede centrum. Næste NATO-forestilling finder sted i 2009, når alliancen fylder 60 år og skal vedtage et nyt strategisk koncept i forsøget på at definere sin fortsatte eksistensberettigelse og fremtidige rolle.

Tilbage i Afghanistan fortsætter Chaman i mellemtiden sin uddannelse og håber på, at dagen i morgen bliver bedre end dagen i dag. Ganske vist mangler de på Kabul Universitet både et credit-system, kandidatuddannelser og et bibliotek, men til gengæld har alle etniske grupper og begge køn mulighed for at blive optaget. Og efter donation af udstyr til videokonferencer, er fjernundervisning en reel mulighed. Det er fremskridt som disse, blandt andre danske soldater er i krig for at fastholde efter ønske fra FN og den afghanske regering. Uanset hvad man mener om indsatsen i Afghanistan, understregede mødet med unge afghanere, at vi som minimum har et ansvar for at være bevidste om, hvad der står på spil.