Modsat det private arbejdsmarked, hvor lønnen primært forhandles individuelt, er lønnen de første år i det offentlige som udgangspunkt anciennitetsafhængig, således at man som nyuddannet ansættes på et givent løntrin, og derefter bestemmer ancienniteten hovedparten af lønudviklingen de første år. Der er dog altid mulighed for at forhandle sig til individuelle tillæg, men de udgør oftest under 5 procent af bruttolønnen de første år.
Det er vigtigt at huske på, at der kan være væsentlige sektorforskelle mellem de typer aflønningsgoder som ligger udover lønnen, eksempelvis; ferie/fritid, barselsordninger og øvrige personalegoder.
Derudover skal man også være opmærksom på hvor meget, der forventes af fleksibilitet og arbejdstid. Disse forhold er vigtige at tage med når man overvejer hvilken vej man vil gå.
I figuren optræder de statistiske begreber: nedre kvartil, median og øvre kvartil. Medianen betyder den midterste observation. Medianen ligger der, hvor der er lige mange lønninger, der henholdsvis er større end og mindre end den pågældende løn.
Øvre kvartil betyder at en fjerdedel af lønningerne er større end denne observation og tre fjerdedele er mindre. Nedre kvartil er det omvendte af øvre kvartil.
Branche | Antal | Gennemsnit | Nedre kvartil | Median | Øvre kvartil |
Interesseorg., foreninger m.v. | 30 | 31.362 | 27.954 | 30.316 | 33.000 |
Bank, værdipapir- o.a. finansieringsvirks. | 18 | 35.984 | 33.204 | 35.375 | 38.118 |
Forsikring og pension | 12 | 35.356 | 32.951 | 36.077 | 38.080 |
Konsulent- og råd.virks. | 33 | 34.101 | 28.417 | 32.000 | 38.849 |
IT-virksomhed | 9 | 32.795 | 30.250 | 33.222 | 35.372 |
Øvr. servicevirks. inkl.post, tele og medievirks. | 17 | 31.386 | 26.582 | 32.459 | 35.185 |
Handels- og transportvirks. | 7 | 33.788 | 30.000 | 32.500 | 34.700 |
Industri og håndværk | 8 | 31.135 | 30.325 | 31.431 | 32.221 |
Alle brancher | 147 | 33.042 | 29.267 | 32.132 | 36.000 |
Stat | 150 | 26.886 | 26.461 | 26.496 | 26.539 |
Kommunalt | 30 | 27.221 | 26.863 | 26.863 | 27.005 |