Det er ikke umiddelbart til at se, når hun aften efter aften hænger ud på den lokale bænk sammen med Albertslunds unge rødder. Men for bare et par måneder siden kæmpede hun sig igennem sin sidste bog på det prestigefyldte, amerikanske eliteuniversitet Yale. Nu er studierne i de historiske bygninger afløst af feltarbejde på den københavnske Vestegn. Hun er sammen med sin specialemakker i gang med at knække de unges sociale koder, og gadestudiet munder ud i et speciale og en titel som sociolog inden sommer.
Professorer med tårnhøje forventninger
Sabine Klinker var ikke i tvivl om, hvilket universitet der skulle stå på ansøgningen, da hun besluttede sig for at forlade de velkendte omgivelser på Københavns Universitet for anden gang. Første gang stod der London på ønskesedlen. Men med kun et semester tilbage før specialet, var det sidste chance for at gøre drømmen om et halvt års studier på Yale til virkelighed. Det blev den. For hun og en medstuderende fik via en samarbejdsaftale mellem Københavns Universitet og Yale tilbuddet om at læse på det traditionsrige eliteuniversitets Ph.d.-uddannelse.
Første møde med studiet, blev dog lidt anderledes, end Sabine Klinker havde regnet med.
"Jeg kan huske første gang, jeg kom ind på Sociologi. Der mødte jeg en af professorerne, og han viste os lidt rundt. Til sidst endte han med at invitere os på frokost på en restaurant. Det var jeg godt nok ikke vant til fra Danmark. Men det er faktisk meget karakteristisk for, hvordan det var derovre."
På Yale tager man en fireårig bacheloruddannelse, hvorefter nogle enkelte får muligheden for at tage en femårig Ph.d.-uddannelse. Måske fordi Sabine Klinker læste på Ph.d.-uddannelsen, oplevede hun, at underviserne mødte de studerende på en helt anden måde, end hun var vant til.
"Professorerne regner mere eller mindre med, at du er i gang med et større forskningsprojekt. De er vant til studerende, der virkelig vil forsknings- og undervisningsverdenen, så de interesserer sig enormt meget for, hvad du laver. Der er en helt anden respekt og interesse, end jeg har oplevet herhjemme."
Der bliver passet godt på eliten
Interessen for de studerende viser sig ikke kun i undervisningslokalet. Universitetet gør alt for at sørge for, at de studerende har de bedste faciliteter på campus. Det kan blandt andet ses på det seksetagers fitnesscenter, som de studerende frit kan bruge, og på den gratis shuttlebus der konstant kører rundt i området. De studerende behøver hverken tænke på cykel eller penge til bussen. Faktisk ser universitetet helst, at de studerende ikke begiver sig rundt i byen på egen hånd om aftenen og natten.
"Når man har et studiekort fra Yale, er der gratis shuttlebus-service i hele New Haven. Om aftenen bliver det til en slags taxaservice, hvor du ringer og så bliver hentet og kørt hvorhen, du vil. Og det er altså på alle tider af døgnet. De vil nemlig helst undgå, at de studerende går på gaden."
Yale ligger i byen New Haven, og det er en by med meget store sociale og økonomiske forskelle. I udkanten af byen ligger der en stor ghetto, og man vil ikke risikere, at studerende bliver overfaldet eller føler sig utrygge.
"De går meget op i at beskytte deres renommé, så de vil helst ikke have historier ud om, at det er usikkert at sende sine børn på Yale. Der var faktisk nogle overfald, mens jeg læste der, og det prøver de at undgå med taxaservicen."
Den gratis taxa er bare en ud af mange frynsegoder, som de studerende får, når de bliver optaget på eliteuniversitetet. For på Yale kender man ikke noget til sparerunder eller skrabede taxameterordninger. Her er der altid penge på kistebunden. Det sørger de mange tidligere studerende, der står i kø for at donere penge til deres gamle uddannelsessted, for.
"Mange føler sig forpligtet til at donere senere hen. På campus kan du se alle skiltene med navne på dem, der har doneret gennem tiderne. Det er især dem fra jura, der nu tjener styrtende med penge, der er gavmilde. Det er også der, alle præsidenterne har gået."
600 sider om ugen
Selvom Sabine Klinker ikke regner med at hendes navn kommer til at hænge på den væg, er der ingen tvivl om, at hun sætter pris på faglige erfaringer, hun har fået med hjem i kufferten. Det er især kultursociologien og etnicitetsforskningen, der trækker i den kommende sociolog, og hun blev ikke skuffet på Yale. Undervisningen foregik på et højt niveau, og med højst syv studerende på hvert hold, var der ikke mulighed for at gemme sig på bagerste række.
"Vi sad ved blankpolerede træborde med professoren for enden og vi studerende rundt om bordet. Så der var ikke lagt op til klasseundervisning. Professoren holder et oplæg, og så er det meningen, at vi diskuterer. Man bliver ofte stillet konkrete spørgsmål, så man kan ikke møde op til undervisningen uden at være velforberedt. Du kan måske skjule det i et kvarter men så heller ikke mere. Man er enormt aktiv og opmærksom, fordi man aldrig ved, hvornår man bliver spurgt om sin mening."
Men det er ikke kun i undervisningssituationen, at der bliver stillet høje krav til de studerende. Sabine Klinker gætter på, at hun gennemsnitligt læste 600 sider om ugen i løbet af efteråret. Nogle uger endda helt op til 900 sider. Alligevel følte hun sig hverken bedre forberedt eller mere engageret end de andre studerende.
"Det er meget almindeligt, at man bruger rigtig mange timer hver dag på at læse - det er faktisk ualmindeligt ikke at gøre det."
Også livet på campus er påvirket af de studerendes faglige ambitionsniveau. Hver dag strømmede det ind med mails om faglige arrangementer, som de studerende stod for. Arrangementerne løb som regel af stablen i middagspausen, og det kunne være alt fra oplæg med gæsteforskere eller work shops.
"Der foregår rigtig mange ting på campus, som de studerende arrangerer, fordi de interesser sig for det. Det er en oplagt mulighed for at gå til forelæsninger med ting, man interesser sig for, og det var meget inspirerende. Det er egentlig en ret god deal: nyt input og gratis frokost."
Venindeaftaler og biografture blev sat på standby
Sabine Klinker var godt klar over, at et semester på Yale ville komme til at stå i bøgernes tegn. Det havde tidligere studerende forberedt hende på, inden hun tog af sted. Derfor besluttede hun sig for at dele en lejlighed med den anden danske sociologistuderende, som skulle læse på Yale samme semester. Sammen kastede de sig over alt, hvad der lugtede af introarrangementer. Her håbede de at møde andre studerende, som havde lyst til at krydre klassikerne med en café- eller bytur engang i mellem.
"Ligesom det faglige var intenst, var det sociale også intenst. Vi gjorde meget ud af at deltage i alle introarrangementer, for vi var på forhånd advaret om, at mange ikke gik ud derovre. I løbet af de første par uger fik vi nogle andre venner end dem fra Sociologi, og så var det mere eller mindre dem, vi gik ud med resten af tiden."
Først og fremmest var semestret på Yale dog præget af høje faglige ambitioner fra både underviseres og studerendes side. Og Sabine Klinker blev da også smittet af stemningen.
"Det er et halvt år, man dedikerer til studierne. Man er væk fra arbejde, studenterpolitik, kæreste, venindeaftaler og biografture. Det gør i sig selv, at man får mere tid til studiet, og der gik altså mange aftener med at læse."
Der blev dog tid til både en roadtrip i Californien og jævnlige smutture til New York i løbet af det halve år i USA. Og selvom biblioteket og de lange aftner i computerens skær er noget af det, Sabine Klinker husker tydeligst, fra studieopholdet på Yale, tøver hun ikke med at anbefale andre at tage af sted.