Dit tøj bestemmer, hvordan andre opfatter dig. I København er valg af tøj og accessories med til at dømme de jurastuderende som selvstændige og indviduelle eller som usikre medløbere
Sorte jakkesæt og attachémapper. Gucci i trofast kamp med Louis Vuittons karakteristiske LV-logo på studinernes tasker, og tårnhøje stiletters evige klik klak i kantinen. Fordommene er mange, når det kommer til tøjmoden på jura. Rigtige eller ej. De jurastuderendes tøj er afgørende for, hvilke karaktertræk andre pålægger dem. Det slår en hovedopgave foretaget af sociologistuderende Lars Nørr fast.
En hårfin balance
Tøj er en vigtig faktor, når vi bedømmer andre. Mens det "rigtige" tøj signalerer overskud, god smag og selvstændighed, risikerer vi med det "forkerte" tøj at blive opfattet som useriøse, usikre og upålidelige. Adskiller ens tøj sig meget fra det, andre har på, risikerer man at falde uden for. Som eksempel nævner Lars Nørr den meget flippede punker i tydeligt genbrugstøj og fedtet hår. En type, hans analyse viser, stort set er fraværende på jura. Men løsningen er heller ikke at klæde sig identisk med de medstuderende. Er dette tilfældet er man i fare for at blive opfattet som det, Lars Nørr kalder en modenar.
"En modenar er en person, der overdriver moden ud over ethvert rimeligt mål. Selv om han går i samme retning som de andre, går han for langt i forsøget på at fremstille sin moderigtige særegenhed. På jura betragter de studerende især den type, der ´prøver for hårdt´, som en slags modenar".
Overordnet handler det om gennem sit tøj at vise, at man hører til. At man er en del af den gruppe mennesker, man identificerer og omgår sig med. Det gør man lettest med sit tøj, der er det første, vi ser hos hinanden. Men balancen er hårfin.
"Kunsten er at klæde sig i diskret overensstemmelse med normerne: er det for tydeligt, mister man identitet, og andre risikerer at opfatte dig som uselvstændig og usikker. Er det for langt fra normerne, ekskluderes man fra det gode selskab. Derfor skal det tøj, du om morgenen hiver ud af klædeskabet, passe til de andres. Men det må ikke være tydeligt. Løsningen er ikke at kopiere sine venners tøj direkte".
Jurastammen
Hvad der er det "rigtige", og hvad der er det "forkerte" tøj afhænger helt af, hvor vi befinder os.
Forskellige grupper tillægger nøjagtigt det samme tøj forskellige betydninger - og tolker ud fra tøjet helt forskellige egenskaber ved den person, der bærer det. I sin analyse fokuserer Lars Nørr på det, han kalder jurastammen. Et navn, der henviser til, at der på jurastudiet er et særligt fællesskab. Et fællesskab, der eksisterer parallelt med andre fællesskab eller grupper. For vi indgår alle i et vist antal mere eller mindre afgrænsede grupper. Det kan være på studiet, på arbejdspladsen, i vennekredsen og i familien. Hver af disse grupper eller stammer har sin egen æstetik og sine egne ubevidste regler for, hvordan man går klædt. Måden de jurastuderende i jurastammen bruger dyrt tøj og tydelige mærker på tøjet er afgørende for, om de studerende mestrer den hårfine balance mellem at klæde sig individuelt uden at blive for anderledes. Lars Nørr uddyber:
"På jura bliver alt for tydelig brug af mærkevarer og dyrt tøj opfattet som tegn på usikkerhed og uselvstændighed. Man skal være præsentabel uden at være prangende. Men vé den, der tager joggingsættet på - ikke mange har lyst til at vise sig i Jurahuset iført sportsbukser fra Bilka. Det gælder om at bære de dyre mærker diskret".
Som en af de jurastuderende, Lars Nørr har talt med, forklarer:
"Jeg kan godt lide Mulburry og Burberry. Men jeg kan ikke lide en helt klassisk Louis Vuitton. Ikke med det LV-mønster, så alle kan se, hvad det er. Der er mange af de små designere, der er gode til at lave det, så man ikke kan se, om det har kostet en 50'er eller 5000. Det skal ikke være skjult, hvem designeren er, men det ser dumt ud, når man ligner et stativ, der kommer gående".
Tøj: et sociologisk kerneområde
Det er ikke kun på jura, at påklædning og tøj bestemmer andres opfattelse af dig og din person. Om du er indskrevet på jura, statskundskab eller BSc in Business, Asian Language and Culture på CBS gælder det, at man som ny studerende skal lære mangt og meget mere end blot, hvor forelæsningslokalerne gemmer sig. Også de uskrevne regler i forhold til påklædningsnormen skal aflures.
"Samme model kan bruges andre steder: pointen er, at der er en regel i alle grupper om, at man skal vise, at man hører til uden at vise, at man gør det bevidst. Til det formål er tøj genialt. Tøj er en meget social ting".
Der er tale om en social handling, når du om morgenen åbner klædeskabet og finder sokker og bukser frem og vælger en bluse i den rigtige farve. En analyse af tøjmoden på jura lå derfor lige for, da Lars Nørr skulle vælge emne til sin hovedopgave på Sociologisk Institut.
"Sociologi er studiet i sociale forhold. Og hvis der er noget, der er sociale forhold, så er det mode og tøj. Der er mode i alle kulturer og i alle dele af kulturer. Og det påvirker os alle sammen. Ikke bare dem, der går ud og køber det nyeste Calvin Klein. Mode påvirker også dem, der bevidst fravælger at købe dyrt tøj, eller bevidst fravælger at bruge tid og energi på tøj. Det er visuelt tilstede hele tiden. Derfor bliver vi alle nødt til at tage stilling til det hele tiden".
Lars Nørr baserer sine konklusioner på samtaler med jurastuderende og trækker på en lang række sociologiske teorier. Men der er også blevet plads til civile røster uden for jurastammen og den sociologiske akademia. Her er det Homer Simpson, der kort opsummerer en sociologisk pointe fra Lars Nørrs hovedopgave:
"But I'm not popular enough to be different".