Drivkraften er et ønske om at forbedre vilkårene for de studerende, men omgivelsernes anerkendelse er også en væsentlig faktor.

Når det kommer til studenterpolitiske aktiviteter er Christoph Houman Ellersgaard over det hele. Solidt placeret i stolen ved fagrådsmøderne. Afsender af mails og læserbreve om aktuelle universitetspolitiske emner og på stemmesedlen til valget til studienævn. Og sådan har det været næsten fra den dag i 2003, han med sommerfugle i maven gav sig i kast med første dag med studierne ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Ny på de bonede gulve

I Kaffesalonen ud til søerne i København serverer tjeneren kaffe til morgenfolket. Der er stille og varmt. En kontrast til livet uden for cafeen, hvor ænder og kolde cyklister kæmper sig gennem en våd og grå onsdag morgen. Denne dag i februar vidner spirende erantis dog om et forår, der nok skal komme.

Christoph Houman Ellersgaard kommer mælk og sukker i kaffen. Han skubber koncentreret de røde krøller væk fra øjnene og giver sig tid, inden han svarer på, hvorfor der gik tre år med aktivt arbejde i fagrådet på Sociologi, inden han stillede op til studienævnet samme sted:

"Jeg skulle nok overtales lidt til at stille op til studienævnet. Selvom jeg har siddet i fagrådet i mange år og har lavet andet studenterpolitik og aktivisme ved siden af, havde jeg brug for at vide, at jeg kunne gøre det godt nok i studienævnet, før jeg stillede op."

Et hurtigt blik på Christoph Houman Ellersgaards generalieblad efterlader dog ikke det indtryk, at det kræver mange tilskyndelser at få den engagerede studerende til at melde sig på banen, hvis der er mulighed for at forbedre vilkårene på hans eget studie eller for de studerende i Danmark generelt. For studenterpolitik udfylder en stor del af den 26-årige sociologistuderendes hverdag.

"Jeg mener, at man skal engagere sig i studenterpolitik, hvis man har noget, man er utilfreds med eller har forslag til ting, der kunne være bedre."

Det er derfor, at turen nu er kommet til det sociologiske studienævn, som han blev valgt ind i som studenterrepræsentant ved det seneste valg. En post, der ifølge ham selv, bringer ham ind på de bonede gulve.

Duel med departementschefen

Christoph Houman Ellersgaard smiler lidt, da han forklarer, hvordan der på sociologi er en uofficiel skelnen mellem officielt studenterpolitisk arbejde i studienævn, akademisk råd og bestyrelse og udenomsparlamentarisk studenterpolitiske aktiviteter. En skelnen, han kategoriserer som en forskel mellem arbejde på de bonede gulve og aktivisme.

"Jeg synes, at man bliver nødt til at arbejde på begge fronter. I vores fagråd er der en skelnen mellem dem, der går på de bonede gulve, og dem der står uden for og råber, og den synes jeg er lidt dårlig. For jeg synes, at den mere kreative kamp uden om de officielle organer er vigtig samtidig med, at arbejdet på de bonede gulve selvfølgelig skal gøres."

Det er da også kombinationen af det formelle arbejde i de officielle organer som fagrådet og nu studienævnet og det mere uformelle arbejde i udenomsparlamentarisk studenterpolitisk arbejde, der for Christoph Houman Ellersgaard gør studenterpolitik sjov. Som eksempel nævner han en happening i Videnskabsministeriet.

"Jeg var i efteråret 2007 med til at lave en happening i Videnskabsministeriet. Der sker for tiden en fortætning af universitetet, der kort fortalt betyder, at man politisk lægger flere studier det samme sted. Der mangler simpelthen plads til undervisning. Det ville jeg og flere andre studerende gerne sætte fokus på. Derfor valgte vi at gennemføre en øvelsestime i begrebet social arv med mig som underviser. Det blev delvis også til en direkte debat med ministeriets departementschef Uffe Toudal Pedersen. Og foregik for øvrigt foran en masse journalister og åbne kamera. Der kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde adrenalin i blodet."

Studenterpolitik kan være hårdt

Det er oplevelser som aktionen i Videnskabsministeriet, der får Christoph Houman Ellersgaard til at holde fast i arbejdet. For der skal gode oplevelser til at opveje det slid, studenterpolitik også kan være. Hverken fagråds- eller studienævnsarbejde er betalt. Og det foregår i fritiden sideløbende med studierne og det arbejde, der både er nødvendigt økonomisk, men som også på det kraftigste anbefales karrieremæssigt.

"Et eller andet sted synes jeg selvfølgelig, at det er problematisk, at vi holder møder med folk, der får penge for det, mens at vi selv sidder der gratis. Og det er også problematisk, fordi vores SU er så lav, at vi bliver nødt til at gå ud og arbejde. Så ens fritid er sparsom, og der er ikke ressourcer til for eksempel at hyre juridisk bistand. Det ville ellers være godt, for vi er nogle gange i kamp med et helt kontor af jurister, der skal sidde og spytte ting ud - og så sidder vi i vores fritid og forsøger at læse på tingene."

Christoph Houman Ellersgaard læner sig lidt tilbage i stolen. Tænker lidt før han fortsætter.

"Behøvede man ikke arbejde ved siden af studierne, så tror jeg, at de fleste godt kunne afsætte lidt tid til at lave studenterpolitik. Men studenterpolitik er nok et meget oplagt sted at skære, når man har travlt. Det er i hvert fald ikke noget, der kan ses på karaktererne."

Det er muligt, at studenterpolitik ikke giver bedre karakterer. Men Christoph Houmann Ellegaard er ikke bleg for, at det kan give kredit på en anden konto, at han bruger mellem fire og ti timer om ugen og i perioder meget mere på at bedrive studenterpolitik.

Anerkendelse er vigtig

"Jeg kan ikke sige det helt med sikkerhed, men jeg er rimelig sikker på, at mit studenterpolitiske engagement var med til at skaffe mig det øvelseslærerjob, jeg har nu på Sociologisk Institut. Gennem studenterpolitikken havde jeg - allerede inden stillingen blev slået op - talt meget med underviseren i faget, der manglede en øvelseslærer. Og faktisk resulterede happeningen i Videnskabsministeriet også i et tilbud om en studenterstilling i ministeriet."

Alligevel peger den rødhårede studerende i en anden retning efter årsagen til hans engagement:

"Hvis jeg skulle sige, hvad mine skumle intentioner bag mit studenterpolitiske arbejde er, så er det den anerkendelse, jeg får fra både medstuderende og min private omgangskreds. Generelt er folk meget interesserede i at høre om, hvad jeg laver. Anerkendelsen er helt klart en motivation for mig."

Christoph Houman Ellersgaard erkender da også, at opmærksomhed fra medstuderende ikke kun er rar som skulderklap, men også til tider strategisk nødvendig. Som for eksempel til valget til studienævnet:

"Fordi jeg har været aktiv studenterpolitisk i lang tid, har jeg et netværk på studiet, jeg kunne trække på, da der var valg. Og så er jeg øvelseslærer for dem på første år. Så mange af mine medstuderende kender mig - og forhåbentligt for noget positivt. Og det er da en fordel, når der er valg."

Og valgt ind i studienævnet blev han. Så Christoph Houman Ellersgaard har fået endnu en ting i sit stramme program. Et program, der bliver endnu strammere i fremtiden. For da Christoph Houman Ellersgaard gemt væk i sin tykke vinterjakke cykler væk fra cafeen, er det med visheden om, at han snart skal til at kombinere fagråds- og studienævnsmøder, studier og arbejde med børnepasning, bleskift og barnegråd. For til sommer skal Christoph Houman Ellersgaard være far for første gang.

Studenterpolitik

Rundt omkring på landets universiteter arbejder studerende aktivt på at gøre forholdene på de enkelte studier så gode som muligt for de studerende. På landsplan findes Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der uafhængig af partipolitiske interesser arbejder for bedre uddannelser og levevilkår for de studerende. DSF er landsorganisation for blandt andet Studenterrådet ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Roskilde Universitet, De Studerendes Råd ved Copenhagen Business School og Studentersamfundet ved Aalborg Universitet.

Læs mere om Danske Studerendes Fællesråd ved at klikke på linket i boksen til højre.

En studenterpolitikers blå bog:

Christoph Houman Ellersgaard (f. 1981)

Studentereksamen fra Østre Borgerdyd Gymnasium i 2001.

Arbejde som lærervikar på Tingbjerg Skole i 1½ år

Rejste herefter i 6 måneder i Brasilien

Startede studier ved Sociologisk Institut i 2003

Medlem af studienævnet ved Sociologisk Institut

Medlem af fagrådet ved Sociologisk Institut

Frontfigur som underviser bag aktion i Videnskabsministeriet, samt oprettelse af øvelsestimer uden for i protest mod lokalemanglen ved CSS' officielle åbning

Var med til at oprette studenteroplægsbaserede øvelsestimer på Sociologisk Institut

Tidligere tutor for de nye studerende ved Sociologisk Institut

Tidligere medlem af cafe- og festudvalget ved Sociologisk Institut

Arbejder i dag hos SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og som øvelseslærer i faget Elementære Samfundsvidenskabelige Metoder

Gennemførte i 2006 Copenhagen Maraton på tre timer og tolv minutter

Gift med Ditte Vestbjerg Ellersgaard, der læser medicin på Panum Insituttet. Sammen venter de barn til sommer.