Men at indføre denne strategi, der blandt andet skal hæve det europæiske forskningsniveau, har været alt andet end ligetil. Senest er den storstilede plan om, at hvert medlemsland i EU afsatte tre procent af deres BNP til forskning, blevet skrinlagt.
Lissabon-strategien
I 2000 vedtog EU's stats- og regeringsledere en strategi om, at EU inden 2010 skal være den mest, konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi. Strategien, der blev underskrevet i Lissabon, fik efterfølgende navnet "Lissabon-strategien". Med strategien ønsker man fra EU's side at skabe flere job i EU, styrke de økonomiske reformer i EU's medlemslande og samtidig sikre den sociale samhørighed i EU.
Strategien kører nu på ottende år og blev i 2005 efter en midtvejsevaluering relanceret, hvor vækst og jobskabelse blev gjort til strategiens primære formål. Et klart fokus under disse meget store planer har hele tiden været at forbedre den europæiske forskning og det europæiske forskningsmiljø.
Store planer, men svær implementering
Ønsket om at forbedre den europæiske forskning har dog vist sig at være alt andet end lige til. De storstilede planer om at lave en pendant til det amerikanske universitet MIT, et såkaldt EIT (European Institute of Technology) har lidt noget nær døden. Planerne om fysisk at skabe et europæisk universitet er i dag blev udskiftet med en række løse netværksaftaler mellem forskellige universiteter.
Et endnu større problem er dog, at det økonomiske fundament for den europæiske forskning langt fra er tilstrækkeligt. I hvert fald ikke hvis man sammenligner det med USA og Japans forskningsbudgetter. Under to procent af EU's bruttonationalprodukt går til forskning sammenlignet med 2,5 procent i USA og tre procent i Japan. Samtidig er der kun tre europæiske universiteter, der rangerer på The Times' årlige top 10-liste over de bedste universiteter i verden.
Lykke Friis er bekymret
De store problemer indenfor den europæiske forskning er tydeligvis noget, der bekymrer prorektor for KU, Lykke Friis. Hun har flere gange været ude med riven og peget på de farlige konsekvenser, det kan få for EU, hvis der ikke bliver strammet op på forskningsområdet. I det internationalt anerkendte tidsskrift "Europe's World" pegede hun i efteråret 2007 blandt andet på den presserende nødvendighed i, at EU nu tog hånd i hanke om situationen og strammede op på forskningsområdet. For ellers ville EU ikke kun blive overhalet af USA og Japan, men i fremtiden også af Kina og Indien med deres voksende middelklasser, der er parate til at sende deres børn på universitetet.
Fremtiden tegner ikke for godt
Den knebne situation for den europæiske forskning - særligt de manglende finansielle midler - kommer
dog ikke lige foreløbig til at ændre sig til det bedre. I februar fik Lissabon-strategiens storstilede planer om at gøre EU til den mest, konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi, endnu en stor ridse i lakken. EU-kommissær Günther Verheugen måtte i et interview til Børsen erkende, at det går den forkerte vej med investeringerne i forskning, og at planerne om, at EU-landene bruger tre procent af bruttonationalproduktet på forskning ikke nås i 2010. Hermed er forventningerne til mødet i marts, hvor EU's ledere endnu engang skal forsøge at få sat europæisk forskning i gear, ikke store.