Derfor har du vel også overvejet ting som studierelevant arbejde og praktik i et eller andet omfang, fordi det er det arbejdsmarkedet ofte efterspørger, og man skal jo gøre hvad de voksne siger, ikke?
Så kan det jo være at du, ligesom mig, ofte forundres over de mildest talt tvetydige signaler, der kommer fra den anden side af muren, fra 'virkeligheden', arbejdslivet, kald det hvad du vil. For jeg er efterhånden snart i tvivl. Hvad er det, der ønskes af os? Skal jeg skynde mig gennem mit studie, se om jeg kan klare det på normeret tid og komme ud så hurtigt som muligt? Lige nu lyder det fra nogle, som om det er det eneste fornuftige valg, der egentlig er. Og det lyder jo heller ikke som nogen dum idé, for jeg vil da gerne se, hvad det hele går ud på derude. Det er heller ikke hele tiden sjovt at skulle tænke i teorier, antagelser og hypoteser. Nej, det kunne faktisk være spændende at se, hvad meget af alt det her i bund og grund går ud på!
Normeret tid og erhvervserfaring?
Men har du også hørt, det man siger på jobmarkedet: at hvis du har haft et studierelevant arbejde, så kan det være med til at styrke din profil? Jeg vil jo gerne have drømmejobbet, så jeg må hellere sørge for at få lidt på cv'et, for ellers kommer jeg bagved vedkommende, der allerede er på fornavn med alle partnerne. Så måske burde jeg investere lidt tid i at finde det gode studiejob og skaffe mig de gode kontakter, det kunne jo også være med til at gøre hverdagen lidt mere spændende, så det hele ikke blot handler om faglitteratur. For ikke at tale om den lille økonomiske gulerod, der kan være ved ikke kun at være afhængig af SU'en.
Nu er jeg blevet lidt forvirret, for hvad er det egentlig, de siger? Jeg skal gerne være færdig på normeret tid og samtidig have en del studierelevant erhvervserfaring? Man opfordres fra mange sider til også at tage et udenlandsophold under studiet, for så har man jo vist sine kompetencer i det internationale. Men så forstår jeg det ikke helt mere. Videnskabsministeriet (VTU) er en af dem, der opfordrer til at man tager et ophold på et udenlandsk universitet. Samtidig siger de, at hvis man, fordi man har været i udlandet, ikke kan blive færdig på normeret tid, så vil de straffe universitetet - Ingen bonus til dig kære ven, for du fik dine studerende til at drage ud i verden!
Andet end fredagsbar
Det lader i det hele taget til at mange i offentligheden har en opfattelse af studerende som en flok, der blot ønsker at hænge ud i fredagsbaren for evigt (en fristende, men dog skræmmende tanke). Det er som om det i samfundet generelt ikke overvejes, at der måske er andre årsager til at studerende bliver hængende mere end de normerede år på deres studie. Forklaringen findes kun i specialesumpen og dårlig incitamentstyring. Det rettes der op på ved at sørge for, at alle skriver specialekontrakter, færre muligheder for at sammensætte studiet og straf til universitetet, hvis de studerende af en eller anden årsag bliver forsinkede. Men er det hele forklaringen? Det er vel ikke en selvfølge, at man kan få et godt studierelevant job, der kun kræver 15 timer om ugen og samtidigt udvikler ens faglighed? Og vel slet ikke i provinsen? Så er praktik måske en mulighed, men hvis jeg ikke kan få merit for 30 ECTS-point, så bliver jeg forsinket, og det kan jeg forstå er strengt forbudt!? Hvad med selve studiet? I det hele taget lyder det som om, man har fundet, hvad der lyder som, håndterbare modeller og så regner man med at kunne klare problemstillingen ud fra dem. Straf til universitetet og mindre frihed til den enkelte studerende. Men det er lidt sjovt, for i min verden er det ikke kun specialet, der risikerer at trække mit studium ud. At universitetet bliver tvunget til at finde nye veje til at holde styr på dets studerende er måske ikke det eneste, der påvirker, om jeg bruger ekstra tid på min kandidat.
Hvilken straf?
Så spørgsmålet er, om jeg skal tage studiejobbet eller praktikpladsen og blive straffet af universitetet eller om jeg skal vælge den hurtige vej igennem og blive straffet af jobmarkedet?
Jeg er udmærket godt klar over, at der er al mulig grund til at sørge for, at de studerende bliver hurtigt færdige med deres studie. Samtidig er det en god idé, hvis de kommer ud i verden, ind i erhvervslivet og gennem studiet på normeret tid. Men hvis man forventer, at man kan ændre dette ved at oprette specialekontrakter, og ændre den måde universitetet får udbetalt midler på, så er man, som jeg ser det, optimist.