Der er ingen tvivl - der er et klart mål for fremtiden:

"Jeg håber, vi bliver involveret i næste års finanslovsforhandlinger. Det ville være sejt."

Disse håbefulde ord kommer fra den 25-årige jurastuderende Kristian Cedervall Lauta. Han er den ene af to stiftere af Danmarks nye ungdomsorganisation Yngresagen. En organisation som vil tale på en hel generations vegne, men som netop møder kritik for at ville det.

Ungdommen har været for tavs

Yngresagen så dagens lys i foråret 2007, og er de unges udgave af den veletablerede Ældresagen. Med sine 600.000 medlemmer har Ældresagen formået at skabe sig stor indflydelse på Christiansborgs bonede gulve. Et mål som Yngresagen også har:

"Det er politikernes rolle at samle de bolde op, der bliver skudt ind i debatten. Vores rolle er at skyde dem derind og sørge for, at boldene handler om unge mennesker," forklarer Kristian Cedervall Lauta.

Han mener, at de unge har været for dårlige til at rejse sig op og sige "hør på os." Det skal nu ændres, og Yngresagen ønsker derfor at blive et samlet talerør for unge i alderen 13-35 år.

Man kan ikke tale for en hel generation

Netop dette ønske er årsagen til, at Yngresagen møder modstand i andre af de ungdomspolitiske kredse. Landsformanden for Konservativ Ungdom Rune Kristensen fremhæver, at man ikke kan finde en sag, som hele den unge generation er enig i:

"Pointen er, at man ikke kan tale på vegne af alle unge - for alle de unge er ikke ens. De har ikke samme holdning til, om unge lever under gode eller dårlige vilkår."

Kristian Cedervall Lauta mener ikke, at Yngresagen har det mål at tale på vegne af samtlige unge. Det vigtigste for ham er, at man i enighed finder frem til hvilke problemer, der er typiske for ungdommen.

Han foreslår, at man laver en platform, der dækker de unges holdninger så bredt som muligt, og som sætter fokus på de problemer, som unge mennesker lever med i deres hverdag.

Udfordringen er at blive enige

Lektor i Statskundskab ved Syddansk Universitet, Klaus Levinsen, mener, at det kræver et stort arbejde, hvis Yngresagen skal få deres medlemmer til at blive enige:

"Unge mennesker er lige så forskellige som de voksne, og det bliver foreningens største udfordring."

Han ser med skepsis på en af Yngresagens mærkesager, der handler om unges muligheder for at komme ind på boligmarkedet:

"Det kan selvfølgelig være svært for unge at komme ind på boligmarkedet, men der vil være en delt holdning til det, da mange vil mene, at de unges boligforhold er gode," siger Klaus Levinsen.

Rune Kristensen er enig og nævner, at størstedelen af de borgerlige unge for eksempel vil være imod højere boligsikring til alle unge.

I Klaus Levinsens øjne er Yngresagens mærkesager en smule uoriginale. Den vil for eksempel sætte fokus på emner som ensomhed og depression. Fænomener, der ikke kun er typiske blandt unge.

Kristian Cedervall Lauta påpeger, at problemet knytter sig til det pres som samfundet lægger på de unge:

"Det er rigtig, at ensomhed er et generelt problem i samfundet. Det laver dog ikke om på, at vi bliver nødt til at sætte særlig fokus på unge mennesker, så de bliver samlet op så tidligt som muligt".

De egoistiske unge

Yngresagen er i opstartsfasen blevet kritiseret for kun at interessere sig i politik, der er til gavn for en enkel generation. Rune Kristensen synes, at det problematiske består i, at Yngresagen ikke tager stilling til, hvordan hele samfundet skal hænge sammen:

"For mig bliver Yngresagen hurtigt en ny af de her 'kræver-organisationer', hvor der står nogle ude på sidelinien af det politiske spil og vil have flere penge til unge mennesker. Man bliver bare også nødt til at blande sig i, hvor pengene så skal komme fra."

Kristian Cedervall Lauta indrømmer, at samfundet muligvis vil stå med et problem i fremtiden, hvis alle kun kæmper for deres egen sag og ikke deltager i den generelle fordelingspolitik. Alligevel synes han ikke, at Yngresagen handler egoistisk, når de fravælger at tage stilling til samtlige politiske spørgsmål:

"Det er muligvis rigtigt, at vi på længere sigt bidrager til noget, der ikke er hensigtsmæssigt, men der eksisterer i dag nogle ungdomsproblematikker, som vi lige nu prøver at løse ved at belyse dem."

Klaus Levinsen, der har forsket i unges politiske deltagelse synes, at Yngresagen er et godt eksempel på, at folk kun engagerer sig i emner, som de kan identificere sig med:

"Man kan ikke anklage Yngresagen for at være mere egoistiske end andre organisationer. Det er ofte sådan, at man engagerer sig i det som omhandler en selv og er til gavn for en selv."

Det kræver aktive medlemmer

Ligeledes fastslår Klaus Levinsen, at Yngresagen skal anvende nye former for medlemsdeltagelse, hvis de unge skal engagere sig i organisationen:

"Nutidens unge er meget optagede af at eksponere dem selv. Det skal Yngresagen være opmærksom på, for at få engagerede og aktive medlemmer".

Han nævner selv gadefest som et godt eksempel på en happening, hvor unge både får mulighed for at eksponere sig selv og samtidig vise, at de støtter en bestemt sag.

Kristian Cedervall Lauta er enig, og forklarer, at Yngresagen prøver at stable lokale aktiviteter på benene:

"Vi er i en situation, hvor vi ikke har en klink i organisationen, så det med at starte strategiske aktiviteter bliver vanskeligt. Vi håber dog, at der organisk udvikler sig en masse aktiviteter, men vi har brug for nogen, som virkelig brænder for vores sag."

I løbet af de næste to år tror Kristian Cedervall Lauta, at 2000 unge mennesker vil klikke sig ind på organisationens hjemmeside og tilslutte sig de unges sag.

Yngresagen

Yngresagens største mærkesager handler om:

• De unges muligheder på boligmarkedet
• En større vejledningsindsats på landets uddannelsesinstitutioner, så unge vælger det rigtige studie
• Sætte fokus på ensomhed og depression blandt unge
• Yngresagens har på nuværende tidspunkt ca. 1100 medlemmer

Yngredagen

Yngredagen er Yngresagens øverste organ og er defineret som ungdommens tænketank. Dagen afholdes en gang om året, og ved denne lejlighed får medlemmerne mulighed for at fastsætte Yngresagens politik.

Yngredagen blev i år afholdt i september måned, og her blev den 24-årige Steffen Møller valgt som formand. Han læser til dagligt statskundskab på Københavns Universitet.