Kan du stole på, at et 10-tal fra Aarhus Universitet betyder det samme som et 10-tal fra Københavns eller andet dansk universitet? Måske ikke meget længere, hvis regeringen gennemfører sine planer, lyder de mange protester.
Videnskabsminister Helge Sander har foreslået at afskaffe de fælles og landsdækkende censorkorps for hver af uddannelserne på landets universiteter. I stedet vil han lade det være op til hver uddannelse og uddannelsessted at udpege sine egne censorer.
Forslaget vil forringe de studerendes retssikkerhed og betyde, at arbejdsgiverne får sværere ved at sammenligne eksamensbeviser og karakterer på tværs af universiteterne for ens uddannelser. Det mener Margit Grove, der er formand for landets censorer på historieuddannelserne.
På den anden side er det selv med landsdækkende censorkorps vanskeligt at sikre en fuldstændig millimeter-retfærdighed, mener Per Magid. Han er formand for korpset af censorer på jurauddannelserne. Selvom han er tilhænger af landsdækkende censorkorps, advarer han imod at tillægge censorerne en urealistisk betydning.
"Karaktergivning er ikke en matematisk, nøjagtig videnskab."
Nyt forslag til reform er klar før nytår
Ideen om at se på censorernes rolle stammer tilbage fra 2005. Dengang bestilte videnskabsminister Helge Sander en evaluering af landets censorer hos Danmarks Evalueringsinstitut, der viste, at den nugældende censorinstitution blandt andet er meget dyr, involverer mange censorer, og at censorerne ikke roterer mellem uddannelsesstederne i det omfang, der har været hensigten med de nationale censorkorps.
Kort før jul sendte Helge Sander derfor et forslag til en ny universitetslov i høring, hvor de landsdækkende censorkorps nedlægges.
Protesterne i høringssvarene var dog så mange, at Helge Sander langtidsparkerede forslaget i et udvalg, der skal komme med et udspil senest til nytår.
Regeringens forslag om at afskaffe de landsdækkende censorkorps er altså ikke taget af bordet, men foreløbig sendt til eftersyn.
Modstanden er massiv - også fra Djøf
Protesterne mod Helge Sanders forslag om at aflive det landsdækkende censorkorps står i kø. Rektorkollegiet, Danske Studerendes Fællesråd og Djøf protesterer alle imod forslaget. Djøf skriver i et fælles høringssvar med Akademikernes Centralorganisation:
"De landsdækkende censorkorps sikrer, at der sker en vurdering af uddannelsesniveau og kvalitet på tværs af landets universiteter. Lovforslaget vil indebære, at universitetet kommer til at kontrollere sig selv."
Også censorerne er utilfredse. Margit Grove har været censor i 20 år, og er i dag formand for det fælles korps af censorer for historie. Hun skrev et fælles høringssvar med 35 andre formænd for censorkorps fra blandt andet fysik, medicin og statskundskab. De konkluderer, at censorernes rolle og legitimitet hviler på to principper:
- Uafhængighed af universiteterne.
- Landsdækkende funktion.
Man skal kunne stole på eksamensbeviset
For Margit Grove er der vigtige principper i spil med forslaget. De nationale censorkorps sikrer, at der sker en ensartet og uafhængig faglig bedømmelse af de studerende, forklarer hun. Derfor er det afgørende, at censorer kommer rundt og besøger forskellige universiteter. Ellers kan studerende og arbejdsgiverne ikke i samme grad som nu regne med, at et 10-tal er et 10-tal, uanset hvor i landet, det er givet.
"Hvis det landsdækkende censorkorps afskaffes, risikerer man, der opstår første- og andenrangsbeviser afhængig af universiteterne. Det kan betyde, det bliver svært at skifte uddannelsessted og svært at få job i København, hvis man er uddannet i Jylland," advarer hun, og understreger at der er tre grupper, der skal bruge beviset; universiteterne, erhvervslivet og de studerende selv.
"Det er i alles interesse at have et eksamensbevis, man kan stole på," siger hun.
Margit Grove giver ikke meget for Danmarks Evalueringsinstituts rapports advarsler om, at den danske censormodel er meget dyr, og at pengene i stedet kunne bruges på at sikre højere kvalitet i undervisningen. Hun efterlyser dokumentation for, at det landsdækkende korps er så meget dyrere. Men i øvrigt mener hun ikke, det bør være det afgørende argument i forhold til de studerendes retssikkerhed:
"Det kan godt være, det koster noget at sende folk rundt i landet, men man må sikre de studerendes retsgaranti. Det koster jo også noget med lokale censorkorps."
Censorernes rolle må ikke blive utopi
På jurauddannelserne roterer censorerne normalt ikke mellem landsdelene. Det forklarer Per Magid, der er formand for juras nationale censorkorps. Kun hvis han og resten af formandskabet mener, der er problemer med bedømmelsen, sender de censorer på tværs af landet:
"Vi har et såkaldt flyvende censorkorps, som vi bruger ad hoc, når vi bliver bekendt med, at der er behov for at sammenligne. Men aktuelt er der ikke noget behov," siger han.
"Det er min opfattelse, at der for år tilbage var ganske store forskelle mellem visse fag i Århus og København, men at de er blevet mindre i dag."
Per Magid er skeptisk overfor at foretage for snævre sammenligninger, for det er svært, når lærebøgerne, opgaverne, undervisning og eksamensform ikke er ens på uddannelsesstederne.
"Jeg mener, man overdriver censorernes mulighed for at sikre ens niveau i alle fag på alle universiteter. Det er en utopi, hvis man forventer det. Censorerne fornemmeste opgave er at sikre, at en gruppe bliver bedømt indbyrdes retfærdigt inden for eksamen i samme fag."
Per Magid mener, at det er vigtigt at have landsdækkende censorkorps, men at den bedste måde at sikre en retfærdig bedømmelse er ved at rekruttere kvalificerede censorer med stor indsigt i faget og pensum. Derfor kan det være en styrke at have lokalt udpegede censorer, der bedre kender uddannelsen og pensum det pågældende sted.
Det giver de studerende en garanti for, at censorerne er i stand til at kontrollere, om eksaminator holder sig inden for pensum og stiller spørgsmål, der er til at forstå, forklarer han.
Lokalt udpegede censorer udelukker ikke, at man ikke kan lave landsdækkende sammenligninger fra tid til anden, supplerer han.
"Det er overraskende hvor lidt samarbejde, der i dag er mellem universiteterne og de enkelte fag. Det er der, jeg mener man må starte diskussionen om, hvordan man sikrer ens niveauer mellem uddannelsesstederne. Du må huske på, at censorer kun dykker perifert og punktvis ned i et fag."
Margit Grove synes ikke, at juras model med flyvende censorkorps løser problemerne. Hun mener, man helt bør undgå risikoen for at få indspiste censorkorps og derfor have en fast rotation.
"Ingen bør kunne vælge sine egne censorer eller ud fra en liste med navne. Det risikerer at blive for indspist med årene, og at censorerne blot bliver rygklappere." Hun har selv oplevet i en anden sammenhæng aldrig at blive inviteret igen som censor et sted, hvor hun var mere kritisk end eksaminator.
Margit Grove mener heller ikke, det er et problem, at der er forskelligt pensum på forskellige uddannelser, som Per Magid peger på som et problem for nationale censorer.
"Vi kontrollerer studieordningen og de enkelte ects-point, og vurderer om det ser fornuftigt ud, og kan godt overskue, at der er forskelligt og ofte helt individuelt pensum i for eksempel specialer."
Margit Grove er ikke i tvivl om, at de studerendes retssikkerhed og eksamensbevisernes troværdighed er truet, hvis censorerne i fremtiden ikke længere skal rotere mellem uddannelsesstederne.
Reformen kan betyde, at studerende og arbejdsgiverne ikke længere kan gå ud fra, at et 10-tal i København også er et 10-tal i Århus, selvom eksamensbeviser ellers skulle være landsdækkende.
Videnskabsminister Helge Sander har ikke kunnet finde tid til et interview under valgkampen.
Landsdækkende censorkorps
- De landsdækkende censorkorps blev indført i 1993 på universiteterne.
- Videnskabsminister Helge Sander foreslog kort før jul sidste år som en del af den nye universitetslov at afskaffe kravet om, at censorkorps skal være landsdækkende.
- Repræsentanter for både studerende, universiteterne og arbejdsgiverne samt en lang række formænd for censorkorpsene protesterede kraftigt imod forslaget.
- Videnskabsministeren valgte trods kritikken ikke at trække forslaget tilbage. Han nedsatte et udvalg, der inden årets udgang skal komme med sit bud på censorernes fremtid.
Store karakterforskelle på jura
Djøf Studerende dokumenterede i forrige nummer, at der er store karakterforskelle mellem jurauddannelserne på Aarhus og Københavns Universitet, og at forskellene for eksempel betyder, at en studerende fra Århus vil have sværere ved at få adgang til udenlandske universiteter, der kræver et vist gennemsnit og ikke skelner mellem forskellige karaktertraditioner. Arbejdsgiverne skelner heller ikke mellem om eksamensbeviset er fra Aarhus Universitet eller Københavns Universitet. Gennemsnittet i faget ‘Formueret' var ved den ordinære eksamen sommeren 2006 på 5,5 og i ‘Familie- og arveret' 5,9 i Århus. Det er uden at regne 00-karakterer med, som gives til dem, der forlader eksamen uden at aflevere noget. 00 tæller med i opgørelsen i København. Alligevel er gennemsnittet 1,5 højere i de tilsvarende to fag i København. På tværs af uddannelsesstederne er fagene næsten ens i forhold til indhold, placering på studiet, arbejdsbyrden målt i ECTS, eksamensform og -længde. Karakterniveauet er også højere i København for alle bachelorer (0,3 højere) og kandidater (0,2 højere). De århusianske jurastuderende bruger også længere tid på at gennemføre studiet end københavnerne.