Nogle vil beskrive et mindmap som notater i totalt kaos. Andre vil beskrive det, som en sol, som en seksårig ville tegne den - bare med mange flere strittende solstråler og med ord klæbet på stregerne. Marianne Kibenich beskriver mindmaps som en genvej til at få overblik.

"Ved at mindmappe faglitteratur eller en forelæsning kan du skabe et kompakt overblik på en eller to sider. Du kan genopfriske næsten det hele, som du har hørt eller læst og gøre det lynhurtigt," siger hun.

Marianne Kibenich taler af erfaring. Hun har mindmappet alt, hvad hun har kunnet komme af sted med de sidste 20-30 år. For eksempel har hun, da hun arbejdede som socialrådgiver, mindmappet love for at skabe sig et overblik over hovedregler og de mange undtagelser og undtagelser til undtagelserne. Et mindmap kan kort sagt gøre en indviklet lov til en pixiebog - nærmest et pixiebillede. Med årene er hun også begyndt at mindmappe ferierejser, telefonsamtaler og sit eget liv.

"Du kan sidde og notere nøgleord ned, mens du snakker i telefon med en kollega og gemme mindmappet til næste gang I snakker sammen," siger hun.

Mindmap er et hierarki af nøgleord

Kort sagt mindmapper du, når du noterer vigtige nøgleord ned og strukturerer dem i et hierarki af hovedgrene, undergrene og kviste, mens du læser, lytter eller ideudvikler. Og helst uden alt for mange nølgeord. Du skal bruge mere tid på at lytte end at skrive. De største fordele er, at du kun bruger få sekunder på at notere og masser af tid på at lytte og forstå. Men du kan også bagefter hurtigere finde de oplysninger, du har brug for, uden at skulle bladre en masse sider igennem.   

Du husker bedre, hvis du mindmapper

Din hjerne har en indre sproglig konflikt, når du beder den om at lytte og skrive samtidig. Det går ud over indlæringen. Men konflikten er meget mindre, når du mindmapper end når du skriver sætninger. For når du mindmapper oversætter du samtidig det sagte til nogle få nøgleord og strukturerer dem. Den proces hjælper i større grad end de lineære sætninger til at transportere det noterede fra arbejds- til langtidshukommelsen.

"Man husker langt mere, når man læser sit mindmap bagefter, end man forestiller sig," siger Marianne Kibenich. Ud fra hendes egne undersøgelser og erfaringer, forklarer hun at man kan huske 80-100 procent af det, man har mindmappet. Det der typisk går galt, når man mindmapper, er at skrive gnidret, tvetydige forkortelser eller dårlige nøgleord, der ikke beskriver noget. Derfor kræver det øvelse, før du bliver en god mindmapper.

Svært at bryde vanerne 

Marianne Kibenich undrer sig over, hvorfor der ikke er flere, der mindmapper, og hvorfor firmaer og uddannelsesinstitutioner ikke underviser i den effektive og tidsbesparende notatteknik. Hun tror en barriere er, at vi er vant til at skrive i liniere sætninger:

"Vi er fra barns ben oplært til at bruge det liniere sprog. Mange reagerer også på et mindmap ved, at de synes, det ser rodet ud, og tænker det kan jeg ikke se nogen logik i. Men det er fordi, de ikke selv har lavet det." Hun forklarer, at et mindmap du selv har lavet giver en helt anden oplevelse af overblik end at læse en andens.

"Du skal opleve en mindmap indefra. Du skal ikke opleve den som æstetik. Et mindmap er det der sker, når tankerne går fra hjernen til hånden."

Marianne Kibenich er socialrådgiver, forfatter, foredragsholder, musiker, kunsthåndværker og konsulent. Hun har skrevet bogen ‘Mindmaps - genvej til overblik' (DjøfS forlag). Hun holder et kursus for Djøf-medlemmer 14. november. Læs mere - klik på linket i boksen øverst til højre eller tag med på Djøfs gratis studiekurser i blandt andet at bruge mindmap:

Århus: 29. oktober 2007

København: 17. marts 2008

Ålborg: 14. april 2008

Odense: 28. april 2008

Læs mere - klik på linket i boksen øverst til højre. 

Sådan mindmapper du

1. Tænk i hierarki. Byg mindmappet op fra en cirkel, hvor temaet står. Noterer nøgleord på en hovedgren og lav undergrene og kviste i hierarkier. 
2. Skriv ikke sætninger, kun vigtige nøgleord.
3. Skriv først ordet og sæt dernæst streg under der samtidig forbinde det med et andet ord. Ved at skrive på stregerne i stedet for mellem stregerne, sparer du plads og forbedrer overblikket.
4. Skriv tydeligt - blokbogstaver.
5. Brug symboler, farver, tegninger og pile til at illustrerer sammenhænge og i det hele taget forbedre overblikket på mindmappet.
6. Undgå at lave flere bobler og centrum, som du bygger grene ud fra. Det ødelægger overblikket.
7. Foredragsholdere springer tit i temaerne og pointerne, så sørg for at holde god plads mellem hovedgrenene, så du hele tiden kan vende tilbage til en gammel hovedgren og supplere med nye stikord - eller måske dine egne impulsive tanker, når de springer frem.

Kilde: "Mindmaps - genvej til overblik"