Mange mener, at store omvæltninger ikke er til det bedre. For eksempel hvis Ritt Bjerregaard river Mærsk McKinney Møllers operahus ned og i stedet bygger et ungdomshus. Men i Norge er både de studerende og de ansatte begejstrede for revolutionen af jurastudiet på Universitetet i Bergen. Arbejdsgiverne glæder sig til at møde de nye typer jurister, når de indtager arbejdsmarkedet til sommer. Men indtil videre, siger de ikke meget. Det forklarer den pædagogiske arkitekt bag det nye jurastudie; Lars Skjold Wilhelmsen. Han fortæller, at de, der var mest skeptiske over reformen tilbage i 2002, i dag er positive:
"Det videnskabelige personale, der var udpræget negative, da de første gang hørte om forslagene til det nye studie, har i dag ændret syn. De har set kvaliteten stige i de studerendes arbejde og har oplevet at arbejde sammen med de studerende i de nye rammer."
Slut med store eksamener og læseferier
Norske Lars Skjold Wilhelmsen er pædagogisk konsulent og tidligere rektor for seminaret i pædagogik ved Universitetet i Bergen. På jurastudiet samme sted bad ledelsen ham om at analysere studiet og foreslå en reform af det. Samtidig havde den norske regering iværksat en kvalitetsreform af universiteterne. På europæisk niveau var Bologna-processen sat på sporet. De tre omstændigheder betød, at ledelsen på jura i Bergen lavede gevaldigt om på studiet.
To år senere, i 2004, fik studiet tildelt den norske nationalpris ‘uddannelseskvalitet' på en million norske kroner for reformen: "Fra læsning til læring."
Før reformen var studiet normeret til seks år og lignede i øvrigt de danske jurastudier. Det vil sige, at forelæsningerne fyldte meget. Der var store eksamener efter flere semestres undervisning i fagene og lange læseferier op til. Det var stort set op til de studerende selv at arbejde aktivt med stoffet, for studiet inviterede kun til at lave relativt få og frivillige, men omfattende, øvelsesopgaver på et år. Holdundervisningen mindede om de almindelige forelæsninger for hele årgangen, bare for 30-40 studerende.
Færre dumper og flere gennemfører til tiden
I dag ligner intet sig selv på jura i Bergen. Studiet er et år kortere, men til gengæld er læseferierne byttet ud med undervisning. Det inddrager de studerende mere i undervisningen, og de får fire-fem gange så mange skriftlige opgaver som før. Underviserne har mere funktion som vejledere end forelæsere. De store eksamener er skiftet ud med flere mindre, og det daglige arbejde foregår i vilkårligt sammensatte og obligatoriske grupper på 10 personer. Studiet kombinerer undervisning, læring og feedback, så de studerende arbejder mere aktivt med paragrafferne. De får og giver hinanden feedback. I praksis er der lavet en detaljeret undervisningsplan, som de studerende har pligt til at følge. Kun de traditionelle forelæsninger er frivillige at komme til. Dem er der til gengæld kun 16 timer af til hvert fag/kursus à 10 ECTS.
De nye tider har også ført til lavere dumpeprocenter. Hvor der var eksamener hvor seks ud af ti dumpede før, er det kun en ud af tyve i dag. Det er vel at mærke de samme censorer, der medvirker og som også bedømmer jurastuderende i Oslo og Tromsø.
De nye tider får også flere til at gennemføre studiet til tiden, nemlig ni ud af ti. Tidligere var det kun halvdelen, der blev færdig til tiden.
På bagsiden af medaljen er studiet blevet dyrere. Ifølge Lars Skjold Wilhelmsen er kvaliteten også steget:
"Det man investerer, får man ud igen i form af bedre kvalitet."
Studerende får merit for at give feedback
Ældre studerende er ansat til at være gruppeledere for de nye studerende. I løbet af året følger de gruppernes arbejde. De har fået en pædagogisk oplæring i at give feedback og skal stille kritiske spørgsmål, sørge for fremdrift, sikre kvalitet i diskussionerne og få flest mulig i tale i grupperne. Det arbejde får de merit for i deres eget studieforløb.
Tre grupper udgør et hold på 30 studerende, som en akademisk faglærer står i spidsen for. Han taler ofte og planlægger undervisningen med de tre ældre studerende, der er gruppeledere.
Skepsis og begejstring i Århus
Jørgen Albæk Jensen er skeptisk. Han er institutleder på jura ved Aarhus Universitet og har før hørt Lars Skjold Wilhelmsen fortælle om ændringerne i Bergen. Han har dog inviteret nordmanden til et fagligt seminar i Århus for alle ansatte på instituttet. Men Jørgen Albæk Jensen er skeptisk over flere af de norske påfund, blandt andet de ældre studerendes rolle:
"Man skal vel have proppet et eller andet ind i hovederne på de studerende, før man kan hive noget ud af dem igen af en nogenlunde kvalitet," siger Jørgen Albæk Jensen.
"Jeg tror heller ikke på ideen med at have et fag intensivt i seks uger og så en eksamen umiddelbart efter. Før at noget kan bundfælde sig ordentligt, er der brug for at arbejde med faget gennem længere tid."
Torben K. Jensen er begejstret for den norske studiereform generelt set. Han er leder af Center for Læring på samfundsvidenskab ved Aarhus Universitet. Især roser han den anderledes måde at tænke undervisning og indlæring på.
"At de studerende skal skrive 30 opgaver, der løbende bliver sværere og sværere i løbet af året, og som de løbende får og selv skal give feedback på, er helt nyt og meget positivt. Især fordi hele omlægningen er lavet, så det ikke er blevet væsentligt dyrere eller betyder mere arbejde for de videnskabelige ansatte."
Jørgen Albæk Jensen ser frem til mødet med den norske arkitekt bag det nye jurastudie i Bergen:
"Vi har ikke et skrigene behov for at ændre vores studie. Vi uddanner gode kandidater, som arbejdsgiverne er glade for. Men jeg vil se frem til at høre mere om studiet i Bergen, og se om vi kan blive inspireret til at begynde nogle forsøg med nogle kursusfag," siger han. Men der er ikke udsigt til en lignende revolution af jurastudiet i Århus, understreger han.