Efter en række uheldige rusture på jurastudiet i København, valgte jurastudiets studienævn i 2002 at tage diskussionen op om, hvordan man sikrede, at rusturen ikke blev alt for domineret af druk. Resultatet blev, at alkoholpolitikken for ansatte på Juridisk Fakultet også kom til at gælde rusvejlederne fra 2003 og fremover. Toke Grove Hinsch sidder i studienævnet på jura og har tidligere flere gange været rusvejleder og studiestartkoordinator. Han fortæller, at reglerne blandt andet betyder, at når man i dag laver noget fagligt på rusturene, så drikker man ikke. Det har dog ikke medført, at rusturene er blevet tørlagt.
"Man må godt drikke et par øl til frokost. Ansatte på Københavns Universitet må også drikke en øl eller to, men det der med decideret at drikke fra morgenstunden, det gør man ikke længere på rusturen," forklarer Toke.
Modtagelsen af de nye regler
De skærpede rammer for indtagelsen af alkohol på rusturene blev modtaget uden nogen større rynken på næsen. Det skyldes ifølge Toke, at meget få af de nye studerende har været på rustur før. De har derfor ikke særlige forventninger til turen. Samtidigt har der også været en meget stor udskiftning af rusvejledere fra tiden før 2003 med de uheldige episoder til tiden efter de nye regler. Modtagelsen af de ny regler på jurastudiet i Købehavn har været meget positive.
"I vores evalueringer af studiestarten sidste år var 99 procent af de nye studerende meget tilfredse eller tilfredse med deres studiestart. Forrige år var det 96 procent," fortæller Toke.
Fingerspidsfornemmelser
Til trods for de positive tilbagemeldinger på jurastudiets studiestart, mener Toke ikke, at man skal lave et mere specifikt regelsæt for, hvad man må, og hvad man ikke må på rusturen.
"Det er meget med fingerspidsfornemmelse, og det er også derfor vi ikke vil stå med et regelsæt og trække det ned over hovedet på alle folk," forklarer Toke.
Netop fingerspidsfornemmelserne og den gode kontakt til de nye studerende er også et af hovedpunkterne i de ændringer, der blev indført i 2003. Forberedelserne til studiestarten, der allerede starter i februar, indbefatter i dag en række kurser, der skal gøre rusvejlederne klar til mødet med de nye studerende.
"I forbindelse med at det hele blev lavet om i 2003, gav vi rusvejlederne nogle værktøjer, så de følte sig mere klædt på. De første par år gav vi dem et kommunikationskursus, og ja nu er de oppe på at få både kommunikationskursus, konflikthåndteringskursus og førstehjælpskursus," fortæller Toke.
Netop den lange forberedelse og de mange kurser, rusvejlederne gennemgår inden studiestart, gør ifølge Toke, at rusvejlederne får en klar fornemmelse af, hvor grænserne for en god rustur går. Det er helt centralt, for som han forklarer:
"Hvis rusvejlederne ikke stiller en Gammel Dansk på bordet om morgenen, jamen så virker det meget naturligt, at man ikke drikker lige fra morgenstunden. Er der to nye studerende, der så er knaldstive omkring middag, jamen så er det ærlig talt dem, der er uden for fællesskabet."
Respekt for dem der ikke drikker
De nye studerende, der slet ikke drikker, bliver der også taget hensyn til. Rusvejlederne sørger altid for, at der er noget til dem. For eksempel sodavand og snacks. Samtidigt er der altid en af rusvejlederne på hvert rushold, der holder igen med at drikke. Der stiles også efter, at der aldrig drikkes på tidspunkter, hvor det kan virke forkert.
"Det må aldrig komme til at virke mærkeligt for dem som ikke drikker," understreger Toke.
Men lige meget hvor meget man gør for at give alle den perfekte rustur, bliver det nok aldrig tilfældet. Hvis flertallet vil feste om aftenen efter de faglige arrangementer, skal der også være plads til det, mener han.
"Selvfølgelig er der nogen, som måske føler sig udenfor og mener, at de ikke kan følge med i festen. Men så kan man også sige, at hvis 30 personer vil feste, og en person ikke vil, jamen så må man sige, så bliver det sjovest for de 30 personer. Vi forsøger alligevel hele tiden at holde øje med dem, der ikke drikker," forklarer han.
Tilfredshed med reglerne
Til trods for enkelte klager og særtilfældene, hvor rusvejlederne har måttet lægge folk i seng, fordi de har drukket for meget, er Toke meget tilfreds med resultatet af de ændringer, der blev indført i 2003.
"Med et sted mellem 500 og 600 nystartede studerende, der fester i tre dage, er det egentlig utroligt, at der ikke har været nogen større problemer," siger han. Toke understreger dog hurtigt bagefter, at det nye regelsæt ikke er ensbetydende med, at det nu er slut med den sjov og ballade, som mange forbinder med en rustur.
"Vi er hele tiden opmærksomme på, at vi ikke laver et arrangement, hvor vi på forhånd ved, at der er en masse, der bliver stødt. Men der er stadig plads til sjov og ballade og en masse fest og farver. Det bliver bare gjort indenfor nogle rammer, så folk kan være med. Folk skal jo også kunne se deres studiekammerater i øjnene, når de kommer hjem fra rusturen. Det er en meget vigtig ting," forklarer han.
I tråd med Jacob Langes ønsker
Både jurastudiets regelsæt for alkoholindtaget på rusturen og rusvejledernes brug af fingerspidsfornemmelser synes at falde i tråd med Jacob Langes ønsker om et opgør med drukkulturen på rusturene.
"Spillereglerne skal ligge klart, inden man tager af sted, og de skal selvfølgelig overholdes. Men det er da rigtigt, at der er uendeligt meget med fingerspidsfornemmelser i det her, for alkohol er jo svært at kontrollere," udtaler Jacob Lange og understreger efterfølgende: "Det vigtige er, at man ikke oplever en rustur syltet ind i en alkoholkultur. Det er det, der skal gøres op med."
Jacob Langes ønsker om et opgør med alkoholkulturen på rusturene synes også klart opfyldt med jurastudiets rustur i år. Studiestartskoordinator og rusvejleder Troels Bronée Tinggård forklarer, at rusturen i år forløb noget nær smertefrit. Han har ikke hørt nogen tale om, at det gik over gevind.
"Jeg synes, folk har været gode til at begrænse, hvad der blev drukket. Det har nærmest været minimalt, hvad der blev drukket i løbet af dagen," forklarer Troels.
Også Cecilie Voetmann, der er førsteårsstuderende på jura var tilfreds med sin rustur. Mængden af alkohol, folk indtog, syntes dog at have været rimelig meget op til de førsteårsstuderende selv.
"Jeg vil sige, der er altid nogen, der er bedre til at styre det end andre. Sådan er det jo altid. Jeg tror det var meget op til folk selv, hvad de havde lyst til," fortæller hun. Rusvejlederne synes hun dog fremstod som positive foregangsmænd, der ikke drak for meget.
"Jeg synes, de var rigtig gode og dygtige", afslutter Cecilie.