Det må siges at være et velkendt fænomen, at en nyudklækket student griber rygsækken, passet og en klemt opsparing, og rejser til Østen for at "finde sig selv". De, der har kendskab til sabbatåret, ved, hvor nødvendigt det kan være, når klassens stille elev med efterløber-tendenser vender tilbage en solbrun sæson senere med ben i næsen og fremtidsdrømme. Det er hermed ikke sagt, at man skal tage sig en erkendelsesfilosofisk tur med den Transsibiriske jernbane, og at alle de, der vælger karrierevejen som 18-årige, har valgt forkert. Man skal blot huske på, at selvom man er langsom, er man ikke nødvendigvis uambitiøs.

Ny incitamentsstruktur i SU-systemet

Regeringen forslår indførelse af en incitamentsstruktur i SU-systemet, der skal få studerende til at påbegynde en videregående uddannelse hurtigt og blive hurtigere færdige. SU-reformudspillet har to adfærdsregulerende hovedsigter:

• Hurtig studiestart - SU'en gøres afhængig af, hvornår den unge starter på en uddannelse, således at der gives en mindre ydelse til de, der starter senere.
• Ydermere skal der være en hurtigere gennemførselstid - "fjumreåret" afskaffes og SU'en opdeles i et grundbeløb og et ekstrabeløb. Ekstrabeløbet udbetales kun ved fremdrift i studiet, altså når den studerende består sine eksaminer.

Unge, der starter sent og dermed får nedsat SU, får dog adgang til bedre lånemuligheder, og fribeløbet foreslås forhøjet, så man må tjene flere penge på fritidsjobbet.

Jeg kan ikke udelukke, at SU-reformen vil være til gavn for nogen, for det vil den uden tvivl. Vi studerende er lede og kede af SU taksten og skal ydermere begrænses i den økonomiske afdeling med et loft på årlig sekundær indtægt. Så det må da virke tillokkende at foretage en hurtig studiestart, hvis fribeløbet hæves.

Men hvis man skaber et uddannelsessystem, der ikke gør plads til den langsomme elev, jamen så er vi på vej mod ringere tilstande, da det ikke er alle, der står med langsigtede drømme efter 3.g., løber hver morgen og indgår under kategorien A-mennesker.

Budgettet skrabet og gælden større

Jeg passer ikke ind i regeringens forslag - jeg er 24 og færdiggør netop mit andet semester på Roskilde Universitetscenter. Det vil altså sige, at jeg med SU-reformen ville være mere økonomisk presset, end jeg er på nuværende tidspunkt - men jeg ville have mulighed for at øge mit SU-lån. Sidstnævnte ville nok have skræmt mig fra vid og sans. Når jeg ser ud i fremtiden, står jeg med et diplom og en gæld på over 200.000 kr. Nu kan jeg ikke med sikkerhed fremlægge, hvor store lånemulighederne bliver, men skulle jeg have taget min egen langsommelige vej under den nye reform, ville mit minus måske lyde på det dobbelte. Det billede, altså en startkapital på -400.000 kr., kunne sagtens holde mig væk fra skolebænken. Det kan groft påstås, at SU-reformen er et økonomisk pres. Jeg personligt bryder mig ikke om den form for afpresning.

Nogle vil med garanti anskue det som en drivkraft, men for de, der ikke kan se lyset for enden af tunnellen i en alder af 18 år, bliver det problematisk at komme i gang med en videregående uddannelse, når budgettet bliver endnu mere skrabet og gælden større.

Sabbatåret/årene skal forblive, sammen med det nuværende SU-system. Pres kan være en katalysator, men tillige en skræmmekampagne. Samfundet og arbejdsmarkedet har vænnet sig til individualitet, og er endda begyndt at tage højde for B-mennesker - så hvorfor ikke også tage højde for B-studerende?!