Overfor Europaparlamentet i Bruxelles finder man hver fredag en af de mindre formelle EU-institutioner: Danskerbaren på caféen Grapewine. Klokken er omkring de sytten og der er stadig mange tomme borde både inden og udenfor. Dog falder opmærksomheden straks på et langbord i midten af rummet, hvor koncentrationen af weekend-ivrige EU-praktikanter er særlig høj. Her er humøret i top, da fredagsbaren er en oplagt mulighed for at blande belgisk ølkultur med dansk drikkekultur. Rundt på bordet står der øl i alle former og farver lige fra den maltbolsje-farvede Orval over den gulgyldne Leffe til den røde, søde Kriek med smag af kirsebær
Det søde liv som EU-praktikant
I Bruxelles hører Marie Jørgensen, der til daglig læser statskundskab i Århus, til fredagsbarens faste inventar. I modsætning til de fleste andre danske djøfere er hun ikke i praktik hos en dansk institution men i stedet hos den Grønlandske Repræsentation.
"Jeg ville gerne lære noget mere om EU, og samtidig syntes jeg, det kunne være spændende med en lidt 'skæv' tilgang til EU politik. Det mente jeg, at den Grønlandske repræsentation kunne give mig," siger Marie Jørgensen, der har været meget glad for sine snart seks måneder i Bruxelles.
"Det er fedt at opleve tempoet i Bruxelles, og EU bliver nærværende på en helt anden måde. Samtidig er jeg også tosset med hverdagen hernede," siger Marie Jørgensen, der udover at ses med venner, gå i fredagsbar og spise champagnebrunch om søndagen også spiller fodbold i EU Kommissionens praktikantliga. Hun kan varmt anbefale alle at tage i praktik i Bruxelles. Nogenlunde samme indtryk har Anne Plenge, der er i praktik hos den danske delegation ved NATO og også kommer fast i fredagsbaren.
"Hvis man overvejer at tage i praktik hernede, skal man virkelig bare søge. Det ser godt ud på CV'et, og det er virkelig dejligt at være hernede. Det dårlige er, hvis man som jeg ikke får nogen løn," siger Anne Plenge. For hende har der også været en anden hage ved opholdet. Hun læser økonomi og kan ikke få sit praktikophold meritoverført, da det er for meget over i statskundskabs-boldgaden. I forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt Anne Plenge og Marie Jørgensen kender nogle belgiere, lyder en højlydt latter fra alle ved bordet, da det tydeligvis afventede svar er 'nej'.
"Nåah, nu skal du ikke være så skråsikker Marie, jeg er da sikker på at en del af rengøringspersonalet på repræsentationen er belgiere," lød det kækt fra sidemanden efterfulgt af en fællesskål.
Dansk praktikant-enklave
Nu har klokken nærmet sig atten og nye danskere har slået sig til selskabet rundt omkring det store bord. Heriblandt befinder der sig blandt andet noget så eksotisk som en ikke-djøfer, der til trods for tilstedeværelsen på danskerbaren ikke lader til at være helt så entusiastisk med hensyn til den danske praktikant-enklave i Bruxelles.
"Man kan måske stille lidt spørgsmålstegn ved det internationale erfaring, man gør sig som praktikant i Bruxelles. Jeg mener, det kulturelle møde er jo meget præget af djøfere, altså statskundskabere fra København der møder statskundskabere fra Århus. Men for mig som humanist har det selvfølgelig været et nyt fagligt miljø," siger en interviewperson, der foretrækker at fremstå som anonym i kraft af sin position som minoritet i forhold til de mange djøfere. Men der er da også andre end humanister, der har lagt mærke til, at antallet danske djøfere og især statskundskabere er udsædvanlig højt i visse dele af Bruxelles. Talke Hoppmann er tysker og ph.d. studerende i kommunikation. Hun bor til dagligt i et af de mange 'danskerhuse', der hovedsageligt befinder sig i bydelen Ixelles. De fleste danske praktikanter i Bruxelles bor nemlig i huse ejet af den samme udlejer.
Stylede danskere
"Jeg var virkelig overrasket over, hvor mange danske statskundskabere, der er hernede," siger Talke Hoppmann, der efter blot få uger af bofællesskab med danske praktikanter i Bruxelles føler, at hun har fået væsentligt udvidet sin indsigt i dansk kultur.
"De er alle sammen meget søde og inviterer mig altid med til deres fester. Jeg var til en fest forleden dag, hvor der sad en fyr og spillede danske firsersange på guitar hele aftenen, og alle sang med. Det var meget mærkeligt. De vil heller aldrig lade en betale for noget, selvom man insisterer på, at man selv har inviteret og virkeligt gerne vil. Og så er de altid meget pæne og stylede alle sammen," siger Talke Hoppmann.
Klokken har nærmet sig happy hour og flere festglade jakkesæt med eksotiske øl tilslutter sig selskabet efter en lang dag i Parlamentet. Der er nu skruet helt op for firsermusikken og på en storskærm vises klip fra et Dirty Dancing-agtigt show, mens snakken går på tværs over bordet for dem, der kan få ørenlyd. Sådan fortsætter aftenen hentil otte halv nitiden, hvor programmet står på restaurantbesøg (det er nemlig billigt i Bruxelles) og derpå en velfortjent bytur efter ugens arbejde i EU.