I forårssemesteret 2006 var jeg 6 måneder i praktik hos The Institute of Human Rights, Intellectual Property and Development Trust (HURID), en lokal menneskerettigheds NGO i Lusaka, Zambia. Praktikken og opholdet i Afrika var en fantastisk oplevelse, og har beriget min uddannelse med erfaringer og oplevelser, som jeg ikke mener, at et kursusfag på overbygningen ved Det Juridiske Fakultet, ville have kunne givet mig.

HURID har eksisteret siden 2000, og blev stiftet af Mr. Palan Mulonda og Mr. George Mpundu Kanja, begge tidligere jurister i udenrigs - og justitsministeriet i Zambia, og ligeledes advokater. De har med forskellige projekter arbejdet for at indføre god regeringsførelse og respekt af menneskerettigheder i Zambia.

Ændrede planer

I min kontrakt blev jeg tilknyttet et af HURIDs hovedprojekter, men desværre udeblev den funding, som tidligere havde finansieret projektet; et problem som en del NGO'er desværre ofte møder, når de er afhængige af udenlandske donorer. Min hovedopgave blev derfor ændret allerede fra første uge, således at jeg i stedet kom til at researche og udarbejde et nyt projektforslag til FN. Det virkede som en uoverkommelig opgave. Mr. Mulonda vejledte mig løbende, og alt skriftligt arbejde gennemgik et quality check, som han selv udtrykte det. Hans grundighed, viden og kompetencer undergravede alle fordomme om afrikanske jurister. Derudover fik jeg løbende opgaver i tilknytning til andre projekter og forberedelser af seminarer og workshops.

Arbejdet var spændende, udfordrende og lærerigt, om end til tider ret frustrerende, idet alting ikke fungerede smertefrit. Der herskede indimellem et organisatorisk kaos. Kontorbygningen var ældre, så strømmen gik jævnligt, og internetforbindelsen var alt andet end stabil. Det var desuden en omstændig proces, når man skulle arrangere workshops og møder, og man skulle ikke altid forvente, at folk dukkede op til tiden. Nogle gange skulle man bryste sig med tålmodighed, hvilket ikke altid var nemt for denne danske jurastuderende. Man måtte vænne sig til African time, som vores lattermilde chauffør Mr. Zulu kaldte det.

Også tid til rejser

Jeg havde aldrig tidligere været i Afrika, men fik i medfør af min praktik muligheden for at lære det zambianske folkefærd og landet at kende. Jeg indgik i et arbejdsmiljø, hvor der kun var zambianske ansatte, og samtidig havde jeg i min fritid mulighed for at rejse rundt i landet. Zambia, dets folk, og praktikforløbet gav mig en uforglemmelig tid og et indblik i livet i et afrikansk land. Min hverdag medførte mange positive oplevelser og erfaringer, men samtidig var der konstante påmindelser om, at hverdagen for den menige zambianer kan være hård og barsk; manglende demokrati, korruption, HIV/AIDS og en gennemsnits levealder på 37 år, er en del af dagligdagen. Derfor kan jeg kun være fuld af beundring for zambianernes drivkraft og deres evne til at anskue dagligdagen positivt.