I de kommende måneder bliver mange studerende udklækket som cand.jur., cand.econ., cand.scient.pol. eller noget helt fjerde. Udklækningen betyder, at det nu er tid til at gøre status over, hvilke aktiviteter der skal på CV'et, og hvad der eventuelt skal tysses lidt ned, når drømmejobbet skal erobres.

Der er især blandt kvindelige studerende meget tale om, hvad det betyder for jobmulighederne, at de skal have børn og på barselsorlov. Mange tror, at de ikke vil få betroede stillinger med stort ansvar, når arbejdsgiverne hører, at de lige er flyttet sammen med deres kæreste. Her mener nogen, at det vil blive lettere at komme ind på arbejdsmarkedet, når man som jobsøgende kan sige, at man allerede har et eller to børn. Andre igen mener, at det er en fordel ikke at have børn, og at de ved at gøre dette klart for arbejdsgiverne viser, at de virkelig vil og kan arbejde hårdt og målrettet. Men hvad betyder det egentlig ifølge erhvervslivet, at den nyansatte har børn, og kan forældreskab ikke tilføre den nyuddannede egenskaber, som erhvervslivet faktisk finder meget anvendelige? Djøf studerende spørger to studerende og to erhvervsledere, om det skal med i jobansøgningen, at man som nyuddannet ikke kun har en akademisk titel, men også titlen stud.far/mor.

Børn kan man jo ikke fyre

I Jyske Bank skeler man ikke til, om den nyuddannede jobansøger har børn eller ej. Faktisk har banken lige ansat en kvinde, som gik på barsel to måneder efter, hun tiltrådte sin nye stilling

"Nogle studerende synes, det var praktisk at få børn under studiet og har haft overskud til at få børnene der. Andre har gerne villet hurtigt igennem studiet for at gi' den en ordentlig skalle på arbejdsmarkedet, mens de er unge. For os er det vigtigste, at den nyansatte gør det, vedkommende har det bedst med. Det giver de bedste medarbejdere". Sådan siger Karsten Seeberg, der arbejder i Jyske Banks afdeling HR-hjemsted, der har ansvaret for ansættelser til specialistfunktioner som eksempelvis økonomi, IT og jura.

Jyske Bank har i alt 4.500 ansatte i både kunderelaterede og ikke-kunderelaterede funktioner, og Karsten Seeberg mener ikke, at hverken han eller ledelsen i Jyske Bank ser det som et problem, at nyuddannede skal have børn. Som han siger: "Det er jo en naturlig ting".

Utilfredshed hos kollegerne

Karsten Seeberg har dog oplevet, at der kollegerne imellem kan være utilfredshed med at ansætte personer, der skal på barselsorlov.

"Vi havde en situation, hvor en pige på 27 år, som var ved at bygge hus, var til jobsamtale. Hun havde på det tidspunkt ingen børn. En kollega som var med til samtalen siger, om det ikke er et problem, at hun snart skal til at have børn".

Med et lille grin fortsætter han: "Samtalens leder svarer: 'Vi har begge døtre. Skal de udelukkes fra arbejdsmarkedet, indtil de selv er færdige med at få børn?'. Men det er jo ude i de enkelte afdelinger, de kommer til at mangle den kollega, der er på barselsorlov", siger Karsten Seeberg.

Hvorvidt der i Jyske Bank ansættes barselsvikariater, afhænger af det enkelte tilfælde. Nogle jobs kræver meget personkendskab, andre kræver oplæring i op til et år. Her er et ikke muligt at få barselsvikariater ind. Karsten Seeberg fortæller, at Jyske Bank eksempelvis har ansatte, der handler med pensionskasserne, og succes her afhænger meget af netværk og af at kende de rigtige folk.

"Det personkendskab den ansatte har, kan en vikar ikke bare overtage", siger han.

Mænd tager også orlov

Karsten Seeberg indrømmer dog, at køn betyder noget, når han ansætter nye medarbejdere - men ikke i forhold til barselsorlov. I hans egen afdeling er der seks ansatte, og de fem er kvinder.

"Når vi skal ansætte her næste gang, så vil vi gerne have en mand. Det giver en god dynamik i afdelingen, at der både er mænd og kvinder", siger Karsten Seeberg. Han ved godt, at man ikke må søge specifikt efter mænd eller kvinder til stillinger, men det er alligevel en overvejelse, som Jyske Bank gør sig.

Med hensyn til mænd, kvinder og barselsorlov er der, som han siger "ingen garantier mere. Mænd tager jo mere og mere orlov. Vi har lige haft en mand, der havde hele orloven, da hans kone var syg".

Karsten Seeberg nævner, at hvis man vender spørgsmålet om og taler om afskedigelse i stedet for ansættelse, er der flere overvejelser i den forbindelse, da fagforeningerne passer godt på sine kvindelige medlemmer.

Barnets sygedage

Et tydeligt tegn på at Jyske Bank gerne støtter op om børnefamilierne, er bankens regler for barnets sygdom. Der er ikke noget, der hedder barnets første sygedag, og der gives to dage i forbindelse med barnets sygdom. Som Karsten Seeberg formulerer det:

"Vi gider ikke det dyneløfteri, hvor faderen holder barnets første sygedag, selvom mor var hjemme i går. De to sygedage kan holdes på fjerde- og femtedagen, hvis det skal være".

I særlige tilfælde tildeles der flere sygedage, men det skal aftales med den enkelte leder. Her bliver situationen ifølge Karsten Seeberg et spørgsmål om gensidig fleksibilitet.

"Hvis det er en medarbejder, der altid går på klokkeslag og aldrig kan arbejde over, er velviljen til at yde ekstra sygedage naturligvis mindre. Meget af vores arbejde kan dog laves hjemme, og kan den ansatte så eventuelt arbejde, mens det syge barn sover, er der normalt ingen problemer".

Fleksibilitet - også for virksomheden

Karsten Seebergs udgangspunkt er, at det er en generalisering, at der er forskel på kompetencerne hos medarbejdere med og uden børn. Han fortæller:

"Man lærer noget af at opdrage børn; dem kan man jo ikke fyre, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt, og det kræver både vedholdenhed, struktur og fleksibilitet at opdrage børn". Han oplever faktisk, at børnefamilierne er meget fleksible.

"De går måske tidligt engang i mellem, men så tænder de for computeren derhjemme om aftenen. I perioder, hvor der er behov for overarbejde, kan vi også altid regne med de ansatte, der har børn."

Karsten Seeberg ser også fleksibilitet fra virksomhedens side som et konkurrenceparameter. Der er mangel på arbejdskraft, og for at tiltrække kvalificerede medarbejdere må virksomhederne også tilbyde løsninger, så arbejdsliv, familieliv og fritidsliv går op i en højere enhed.

"Gør vi ikke det, ender vi med stressede medarbejdere. Ingen kan holde til at arbejde 60 timer i ugen i flere måneder", siger han.