År efter år får de karaktergennemsnit, der ikke findes meget lavere i Danmark. I hvert fald ikke blandt de forskellige samfundsvidenskabelige uddannelser, som Djøf Studerende har kontaktet for at sammenligne karakterniveau i forskellige fag

Alle studier har sine dræberfag, som studerende ofte kalder dem, hvor karakterniveauet er meget lavt, og hvor en stor del dumper. Men intet sted slår jura i Århus, hvor 50-60 procent år efter år dumper fagene Formueret og Familie- og arveret på studiets første år.

Gennemsnittet i Formueret var ved den ordinære eksamen sommeren 2006 på 5,5 og i Familie- og arveret 5,9. Det er vel at mærke uden at regne 00-karakterer med, som gives til dem, der forlader eksamen uden at aflevere noget. 00 tæller med i opgørelsen i København, alligevel er deres gennemsnit 1,5 højere i deres tilsvarende to fag. På tværs af uddannelsesstederne er fagene næsten ens i forhold til indhold, placering på studiet, arbejdsbyrden målt i ECTS, eksamensform og -længde.

Årsagerne til de meget forskellige tal i ellers ens fag kan være mange: Måske er underviserne og lærebøgerne generelt bedre i København, måske er de studerende bare dummere i Århus, eller måske er bedømmelsen og kravene forskellige. Da jurauddannelserne i Danmark ikke har et fælles landsdækkende censorkorps, er de to første forklaringer svære at undersøge.

Dumpekarakterer forlænger gennemførselstiden

Når man sammenligner de tre jurauddannelser på bachelorniveau udjævnes forskellene i karaktergennemsnit. De juridiske bachelorer i København har de sidste mange år samlet set haft et gennemsnit på 8 eller 7,9. I Århus har man ikke offentliggjort samlede gennemsnit, men Lene Hjøllund på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet oplyser, at gennemsnittet i 2006 var på 7,7. På den stadig nye jurauddannelse i Odense er kun 20 blevet bachelorer, og de fik samlet et gennemsnit på 8,6. Udjævningen kan forklares med, at uddannelserne har forskellige eksamensformer. Da mundtlige eksamener ofte ligger med et snit flere karakterer højere end skriftlige eksamener, får sådanne forskelle stor indflydelse. 

En anden forklaring er, at de mange, der dumper, bliver nødt til at droppe ud af studiet eller bestå i andet eller tredje forsøg for senere at blive bachelor, og derfor forbedres med tiden det samlede snit for bachelorerne i Århus, trods alt. Det har tilsyneladende andre konsekvenser. For de jurastuderende i Århus er længere tid om at gennemføre deres bachelor. I Århus gennemfører kun 18 procent af en årgang bacheloren på normeret tid, mens 26 procent gør det i København.

Forskellen fortsætter på kandidatniveau

Sammenligner man bachelor karaktergennemsnit mellem samfundsvidenskabelige uddannelser, viser statistikken, at man opnår væsentlige højere gennemsnit på andre uddannelser, for eksempel Statskundskab i København, der har et gennemsnit på 9,0.

Det har ikke været muligt at få oplyst bachelorgennemsnit for de øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark, eksempelvis administrationsuddannelserne på universiteterne i Ålborg og Roskilde. Men meget tyder på, at de jurastuderende i Århus generelt har en halv til en hel karakter lavere i snit end andre samfundsvidenskabelige bachelorer.

Hen over en sommer eller vinter - mellem bachelor og kandidat - stiger en århusiansk jurastuderendes gennemsnitlige præstationer fra 7,7 på bachelorbeviset til 9,0 på kandidatbeviset. Det synes de fleste sikkert godt om, men selvom niveauet stiger meget, ligger det stadig lavere end de fleste andre kandidatuddannelser. På jura i København har det samlede gennemsnit skiftet mellem 9,1 og 9,2 de sidste mange år. På de andre samfundsvidenskabelige uddannelser ligger niveauet på det samme eller højere. I Studienævnet på Jura i Århus overvejer de, ifølge næstformand stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg, hvordan de kan sænke det - i deres øjne - høje karakterniveau på kandidat-delen. Der er med andre ord udsigt til nye bundrekorder for de århusianske jurastuderende.

Gennemsnit på landets universiteter (2005)