Djøfere skal være bedre til engelsk, have øget forretningssans - og så skal de blive bedre til at formulere sig klart og kortfattet. Sådan lyder opfordringen fra erhvervslivet i en ny rapport fra Djøf og Dansk Industri (DI).

Under titlen "Djøfernes kompetencer og virksomhedernes behov" bliver det undersøgt, om privatansatte djøferes kompetencer er tilstrækkelige og svarer til erhvervslivets efterspørgsel. Blandt de mange roser, som de universitetsuddannede djøfere får, fremhæves især evnen til at arbejde analytisk, systematisk og selvstændigt. Derimod halter de efter de handelshøjskoleuddannede cand.merc'ere, når det kommer til mere praktisk orienterede kompetencer såsom forretningssans, engelsk og evnen til at formulere sig kort og præcist. Rapporten foreslår derfor, at universiteterne holder sommerseminarer i engelsk og forretningsforståelse, og at de indfører nye opgaveformer, hvor djøfere kan blive bedre til 'at skære ind til benet'.

Det bedste fra begge verdner

Ifølge formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, er der ikke noget mærkeligt i, at man fra erhvervslivets side gerne vil have det bedste af begge verdener - i dette tilfælde kompetencerne fra de praktisk orienterede handelshøjskoler og de mere teoretisk orienterede universiteter. Men selvom han overordnet hilser både rapporten og dens anbefalinger velkomne, ser han problemer i forslaget om at indføre øget undervisning i form af sommerkurser i forretningssans og business-engelsk.

"Da vi kun har 60 ECTS points per år, er der nødvendigvis en afvejning mellem fagene. Skal der skaffes plads til nye tiltag, må andre vige, og derfor vil der altid være et dilemma mellem omfanget af kernefag og redskabsfag", siger Jens Oddershede.

Simon Krøyer, der er formand for Djøf Studerende, kan godt se dilemmaet, men understreger, at det derfor er ekstra væsentligt at vide, hvad man som universitet gør, når der skal prioriteres i undervisningen.

"Selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himlen, og hvis man ikke tænker sig om, kan det nemt gå galt, når det kommer til rent konkret at finde ud af, hvordan man skaber det optimale match mellem erhvervslivet og de studerendes kompetencer", siger Simon Krøyer.

Samtidig mener han, at mange af rapportens anbefalinger godt kan indføres, uden at det nødvendigvis går ud over noget andet.

"For eksempel kan man opøve evnen til at udtrykke sig klart og kortfattet ved at skrive resuméer efter hver time. Jeg kan ikke se, hvordan det sker på bekostning af de øvrige kompetencer, man lærer på universitetet", siger Simon Krøyer.

Han mener, at anbefalingerne i rapporten først og fremmest skal ses som et udtryk for, hvad man ønsker i den del af erhvervslivet, som DI repræsenterer.

"I rapporten er der både anbefalinger til universiteterne, erhvervslivetog de studerende. For universiteternes vedkommende er det nu under alle omstændigheder universiteterne selv, der skal finde ud af hvordan de vil prioritere i forhold til disse".

Øget styring fra erhvervslivet

Ifølge Mads Svaneklink, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, er fokuseringen på praktisk viden i videregående uddannelser et resultat af, at erhvervslivet generelt har fået mere indflydelse på universiteterne.

"Aftagerpaneler, erhvervsbachelorer og sågar en ting som det, at Mærsk forærer DTU et mikroskop, er alle en del af en tendens, hvor man både ser en øget deltagelse og en øget styring fra erhvervslivets side", siger Mads Svaneklink.

Han ser rapporten fra DI og Djøf som et frisk pust i en debat, der ellers er stærkt domineret af forskere. Uden at dvæle i nostalgi over H.C. Andersens dannelsesbegreb og uddannelse for uddannelsens egen skyld, er det dog Mads Svaneklinks holdning, at der er ting, der går tabt ved en øget erhvervsorientering på videregående uddannelser.

"I dag kommer unge ud på arbejdsmarkedet tidligere, og både ens uddannelse og eventuelt studiearbejde er fokuseret på, at man skal have et job. Der er færre unge, der rejser rundt i Afrika eller er Greenpeace-aktivister, end der var for 20 år siden. I stedet handler humanitært arbejde om at stå på Strøget og få løn for at skrive andres kontonumre ned. Italesættelse af at man skal ud på arbejdsmarkedet er fint - men den personlige udvikling, der finder sted gennem at lære eller være frivillig uden nødvendigvis at have job eller penge som motivation, er ved at gå fløjten. Og det er synd", siger Mads Svaneklink.

Hvad kan djøferne blive bedre til ifølge erhvervslivet:

• Evnen til at formulere sig klart og kortfattet
• Engelsk
• Forretningsforståelse
• Arbejde projektorienteret

Hvad kan djøferne blive bedre til ifølge dem selv:

• Evnen til at formulere sig klart og kortfattet
• Arbejde løsningsorienteret (omsætte ideer til praksis)
• Indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse
• Åbenhed for opgaver uden for eget fagområde
• Omstillingsevne
• IT udover Office

Hvordan skabes et "match" mellem erhvervslivets efterspørgsel og de studerendes kompetencer ifølge rapporten:

Universiteterne

• Korte opgaver der træner evnen til at skære ind til benet
• Sommerkurser i forretningsengelsk, formidling eller kommerciel forståelse.

Virksomhederne

• Tilbyde praktik og studiejob
• Deltage i universiteternes aftagerpaneler
• Bidrage til undervisningen med casematerialer eller gæsteforelæsere

Studerende

• Tage studiejob eller praktik

Læs mere: Klik på linket i boksen øverst til højre.