Men hvad gør universiteterne og handelshøjskolerne helt konkret, når det drejer sig om at sælge sig selv og deres kandidater?
I en tid hvor kombinationsuddannelser og tværfaglighed blomstrer, bliver uddannelsesinstitutionens genkendelighed og ry ofte afgørende for, hvor attraktiv en nyudklækket kandidat ser ud i arbejdsgivernes øjne.
Det bekræfter Thomas Lejre, der er studie- og erhvervsvejleder på Roskilde Universitetscenter (RUC):
"Roskilde Universitetscenter har en meget farverig forhistorie som tidligere marxistisk domineret universitet i 70'erne. Det var især tidligere noget, der bekymrede de studerende i forhold til senere ansættelsesmuligheder", fortæller han.
"Ikke desto mindre kan vi se, at halvdelen af vores kandidater i dag er privatansatte. Forklaringen på dette er blandt andet, at RUC var meget tidligt ude med at have praktikordninger. Derfor har det gamle halvfjerdseruniversitet fået ry som en udadvendt og moderne uddannelsesinstitution og er dermed også blevet lidt af en darling hos erhvervslivet", siger Thomas Lejre.
Universiteterne sælger studerende
Thomas Lejre er overbevist om, at der på RUC, såvel som på mange andre uddannelsesinstitutioner, foregår en udvikling i retning af stigende og stadig mere professionaliseret branding af uddannelserne.
Blandt andet nævner han 'Projektporten', der er et toårigt samarbejde mellem RUC, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, hvor man prøver at iværksætte flere projektsamarbejder mellem virksomheder og studerende.
"Undersøgelser har vist, at danske små og mellemstore virksomheder har færre akademikere ansat end tilsvarende virksomheder i Sverige, Norge og Finland. Derfor har vi på RUC haft flere projekter, der går ud på at vise erhvervslivet, hvad akademikere kan, og hvordan de kan gavne især små- og mellemstore virksomheder", fortæller Thomas Lejre.
Han understreger at der generelt er stort samarbejde universiteter imellem om at markedsføre akademikere - særligt humanister - overfor erhvervslivet.
Speciale hos en virksomhed
Handelshøjskolerne har traditionelt et tættere bånd til erhvervslivet end universiteterne, ligesom de har en lang tradition for branding. Et eksempel på dette er den megen omtale, nye uddannelser som HA(fil.) og HA(kom.) har fået inden for forholdsvis kort tid.
Janie Huus Tange der er kommunikationschef på Handelshøjskolen i København (CBS) mener, at Handelshøjskolens største force er kontakten til erhvervslivet.
"Vi gør rigtig meget for at fortælle virksomheder, hvad vi kan. Studerende har fagbeskrivelser, de sender med deres jobansøgninger og vi har desuden et karrierecenter og karriererådgivere", siger hun.
Konfronteret med forskellene mellem universiteter og handelshøjskoler nævner Janie Huus Tange det at skrive speciale i en virksomhed som afgørende.
"Dem der ansætter folk ude i virksomheder, er folk med gamle uddannelser. Derfor er det essentielt at virksomheder på tæt hold får en fornemmelse af de studerendes kompetencer. Det sker gennem praktik, men i ligeså høj grad ved at skrive speciale ude i en virksomhed. Begge dele er noget handelshøjskolerne har tradition for", siger hun.