En hverdag uden struktur og en masse forventninger, som man ikke lige når at leve op til, er med til at give de studerende dårlig samvittighed. Det mener Luise Jarl, der læser statskundskab på Aarhus Universitet.
"Når man er studerende skal man ikke op klokken syv ligesom arbejdende mennesker. Hvis man ikke er meget struktureret, kommer man hurtigt ind i dårlige vaner med at ligge lidt for længe i sengen. Derfor melder den dårlige samvittighed sig allerede fra morgenstunden. Der er altid et pres om at komme op og få lavet noget", siger Luise Jarl.
Man skal realisere sig selv
Ifølge både Luise Jarl og Frej Witt Skovhus kommer presset især af de mange forskellige tilbud og muligheder, man selv og andre forventer, at man som studerende engagerer sig i udover studierne.
"Det gode ved at være studerende er, at der så meget spændende man kan lave både i forhold til fag, studiejob, frivilligt arbejde og udlands- eller praktikophold. Der er så mange muligheder, og det bliver et pres i sig selv. For man skal jo nå at realisere sig selv, så man kan fortælle sine børnebørn om alle de spændende ting, man lavede i sin ungdom", siger Luise Jarl.
For Frej Witt Skovhus er det også myten om, at man ikke bliver til noget, hvis man har dårlige karakterer, der lægger et pres. Et pres der bliver ekstra stort, hvis man ikke har et godt studiejob til at veje op for eventuelle svagheder i karakterbogen.
"Der er ikke vildt mange muligheder for et godt studiejob her i Århus, men det er nok anderledes i København", siger Frej Witt Skovhus og understreger dermed, at studiejob kan være en stress-faktor uanset om man har et eller ej. Og det handler ikke kun om at have et studiejob, men om at have det rigtige job:
"Når man er tjener på Restaurant Italia, er det ikke nok med at man skal stresse over studiet. Man skal også stresse over, at det ser dårligt ud på ens cv. Folk taler altid om de spændende ting, de laver, og det er også med til at oparbejde et pres. Man hører ikke om Luise nede på Italia. Man hører om Rune Slothus der skriver for Ugebrevet Mandag Morgen", uddyber Luise Jarl med et skævt smil.
Personlig psyke og organisatorisk talent
Luise Jarl mener, at der ironisk nok næsten er et omvendt proportionalt forhold mellem hvor meget, man skal lave og hvor stresset, man føler sig.
"Stress kan i lang tid være effektivt, men pludselig kommer der et punkt, hvor man ingenting når, men i stedet bare er kronisk træt", siger Luise Jarl. Hun fortæller videre, at det af og til næsten kan være en lettelse, når eksamensperioden begynder, da man her får mulighed for at fordybe sig om én ting og kan rette sin stress imod det.
Ifølge Luise Jarl og Frej Witt Skovhus er det personlig psyke, samt hvor god man er til at organisere sin tid, der er afgørende for, hvor stresset man bliver.
"Noget af det fede ved at være studerende er netop, at der ikke er en plan. Men det er netop også fleksibiliteten der gør det svært", siger Frej Witt Skovhus.
Ifølge Luise Jarl er en mere struktureret studietid ikke nødvendigvis en løsning.
"Der er mange der siger, at man skal lære at administrere dét at have mange bolde i luften, til når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Som moderne menneske skal man jo altid være omstillingsparat. Men spørgsmålet er om det overhovedet er sundt for folk at skulle omstille og realisere sig hele tiden", siger Luise Jarl.