Forhåbentlig er I alle kommet godt igennem den netop overståede højtid. Jeg tænker ikke på julen eller nytåret, men derimod på den seneste måned -eller to!- hvor de fleste af os har kæmpet med eksaminer og afleveringer. Det er tiden, hvor samvittigheden, og især den dårlige af slagsen, er på arbejde døgnet rundt og hvor egne løfter for næste semester typisk handler om, at studierne skal foregå mere engageret, koncentreret og struktureret, så næste højtids lidelser ikke bliver så slemme.

Mange af os er ikke kun under dette pres et par gange om året, men oplever hele året at føle sig utilstrækkelig og halsende efter et tog, der allerede er sat i gang. Der er trods alt altid endnu et kapitel at læse, noget relevant supplerende litteratur eller en opgave, der med fordel kunne påbegyndes. Ja, for ikke at tale om alle de øvrige områder, hvor der også skal sættes ind: -studiejobbet, der gerne skal være relevant og give mening i den store karriereplan, -privatlivet, som helst skal ose af harmoni, kærlighed og en stor livlig bekendtskabskreds, der bliver dyrket, -kroppen, der bør holdes fit og igang for at give energi til hjernen, der trods alt er den store motor for den studerende, -boligsituationen, som helst skal løses billigt og være stabil og -rollen som deltagende samfundsborger, hvor det er nødvendigt at være engageret, aktiv og tage stilling i fx politiske eller foreningsmæssige sammenhænge. 

Vi har ganske givet ikke alle den samme liste og de samme prioriteter, men jeg er overbevist om, at vi alle som studerende føler et vis pres, og ofte også er stresset over de mange forventninger, der skal indfries, hvad enten de er dannet af os selv eller eksternt formuleret.

Er det rimeligt, at vi allerede som studerende skal opleve at føle os stressede og have svært ved at få det hele til at hænge sammen? Burde vi ikke have tid til fordybelse og overskud til at reflektere over de valg, der får betydning for os resten af arbejdslivet? Med stigende krav til studerendes gennemførselstider og et øget fokus på allerede erhvervede erhvervskompetencer hos de nyuddannede, er der desværre intet der tyder på, at tid er noget, vi får mere af.

I Djøf Studerende kæmper vi for at påvirke de eksterne krav og vilkår, fx antallet af timer studentermedhjælpere bør arbejde, bogpriser og mulighederne for meritoverførsel. Vi kan gøre opmærksom på de redskaber, som Djøf tilbyder i form af fx karrieretelefonen og kurser i studieteknik.

Samtidig kræver de mange udfordringer dog også, at vi hver især er i stand til selv at arbejde med den måde hvorpå vi studerer, at vi kan korrigere i hverdagen og reflektere over vores valg, og dermed forsøge at finde den balance, der giver livsglæde, tilfredshed og holder stressen på afstand. Det er en opgave, der kan synes svær, men som formentlig vil følge os resten af arbejdslivet. Dét at studere i dag, handler således ikke kun om at lære færdigheder og pensum, men også om at finde balancen i studielivet. Lærer vi det som studerende, er vi ganske sikkert bedre rustet til at møde det arbejdsliv, der trods alt er målet med alle anstrengelserne. God arbejdslyst.