Tætskrevne sider i lærebøgerne. Forvirrende forskningsartikler og teorier. Besværlige øvelsesopgaver og umulige projekter. Har du styr på pensum?

Eksaminerne er over os, og tusindvis af studerende får svedige håndflader alene ved tanken om kvalitetstid ved det grønne bord. Gode karakterer er lig med hårdt arbejde. Og i kampens hede kaster de fleste sig over spandevis af kaffe, sukkerholdige fødevarer og energidrikke. Nogle studerende tyr dog til stærkere og mere effektive midler.

Tal fra Djøfs Studielivsundersøgelse viser, at syv procent af de adspurgte indrømmer at have brugt præstationsfremmende midler i forbindelse med eksamen. Heraf har 41 procent brugt betablokkere, mens 39 procent har haft fingrene i en pakke koffeintabletter. 23 procent har sat kryds i feltet ’andet’, der blandt andet dækker over ritalin.

Receptpligtig medicin

Betablokkere er medicin udviklet til patienter, der lider af hjertesygdomme, men udskrives også til studerende, som lider af eksamensangst. Pillerne kurerer ikke angsten, men virker beroligende og dæmper de fysiske symptomer som for eksempel hjertebanken, rystende hænder og bævrende stemme. Ritalin har en anden effekt. Medicinen, som først og fremmest anvendes af folk, der lider af ADHD og narkolepsi, har vist sig at forstærke hukommelse og koncentrationsevne hos raske. Både betablokkere og ritalin falder dog ind under betegnelsen præstationsfremmende medicin. Og måske skal vi vænne os til, at medicin er en naturlig del af studerendes eksamensforberedelser.

Professor i samfundsfarmaci ved Københavns Universitet, Claus Møldrup, har undersøgt danskernes holdning til medicin til raske. Det viser sig, at danskerne overordnet set er positivt stemte over for præstationsfremmende medicin. I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsens resultat i maj forklarede Claus Møldrup til MetroXpress, hvorfor danskerne ikke har nogen indvendinger imod medicin, som forbedrer de kognitive evner:

”I videnssamfundet er hjernen vores vigtigste kapital, og det ligger os ikke så fjernt at tage en pille for at optimere den.”

Eksperterne advarer

Selvom danskerne accepterer, at raske mennesker anvender medicin, står eksperterne i kø for at advare imod hjernedoping. I 2010 udgav Etisk Råd en rapport om emnet. Modsat danskerne er Etisk Råd ikke begejstrede for medicin til raske. Et flertal i Etisk Råd anbefaler en restriktiv politik i forhold til præstationsfremmende medicin. Spørgsmålet er, om ikke hjernedoping er kommet for at blive. Vender vi blikket mod vores amerikanske storebror, tyder meget på, at medicin er vejen frem. I landet mod vest er præstationsfremmende medicin et kendt og udbredt fænomen blandt collegestuderende, og selv forskere indrømmer, at de fra tid til anden sluger en pille for at kunne præstere optimalt.